Forskningen bag

I Danmark anbringes der i disse år relativt flere børn i plejefamilier, og i mange tilfælde er der tale om større børn med komplekse problemstillinger. I omkring 8 procent af anbringelserne lykkes det ikke at få den til at fungere, og barnet må herefter flytte igen. Der er derfor et stigende behov for at sikre de danske plejefamilier den bedst mulige støtte. På denne side kan du læse mere om forskningen bag projektet Plejefamilien i Centrum.

Plejefamilier i Danmark

Gennem det sidste årti er relativt flere børn blevet anbragt i plejefamilier i Danmark. I mange tilfælde er der tale om børn med komplekse problemstillinger, som har brug for højkvalificeret pleje fra kompetente plejeforældre. Siden 2019 har plejeforældre i Danmark modtaget intensiv støtte i det første år af anbringelsen [1], men efter det første år består træningen kun af to endagskurser årligt. Kurserne, der tilbydes, er sjældent relateret til det specifikke barn, og fremmødet er langt fra perfekt [2,3]. Både familieplejekonsulenter i de danske kommuner og plejeforældre udtrykker et behov for terapeutiske tilgange for at fremme udviklingen af trygge relationer og for at sikre barnets trivsel. Mange plejebørn har forud for deres anbringelse haft mange negative oplevelser, f.eks. i form af emotionel og/eller fysiske overgreb, hvilket kan have forårsaget udviklingsmæssige forsinkelser, dårligt psykisk helbred og trivselsproblemer. Både danske og internationale studier viser, at anbragte børn står overfor signifikant højere risici for at udvikle adfærdsproblemer, udviklingsmæssige problemer, mentale helbredsproblemer, alkohol- og stofmisbrug og selvmordsadfærd sammenlignet med den generelle population [4-7].

Interventioner rettet mod plejefamilier

Forskning omkring de langsigtede effekter af anbringelser i plejefamilier er tvetydige, da studier både finder negative og positive effekter for plejebørns udvikling. Anbringelser der ikke lykkes er relativt hyppige og udgør en betydning risikofaktor, da det kan få ødelæggende konsekvenser for barnet, og da det er omkostningsfuldt for samfundet [9,10]. Omkring 8 procent af danske anbringelserne lykkes ikke, og barnet må herefter flytte igen [8]. Det sker typisk, når plejeforældrene føler sig ude af stand til at tage sig af plejebarnet

En forskningsoversigt over tilknytningsbaserede interventioner, der blev tilbudt til udsatte familier, peger på, at tilknytningsbaserede interventioner fremmer både forældrenes sensibilitet over for deres barn og spædbørnenes tilknytning til deres forældre [11]. En anden forskningsoversigt peger ligeledes på, at tilknytningsbaserede interventioner har en positiv effekt på pleje- og adoptivfamilier med børn i alderen 0-17 år målt på både børnenes trivsel og pleje/adoptivforældrenes sensitivitet overfor børnene [13].

Teorien bag interventionen

De udfordringer, som mange plejefamilier oplever, kan forstås teoretisk gennem tilknytningsteori. Ifølge tilknytningsteorien vil de første tilknytningserfaringer mellem barnet og de primære omsorgspersoner danne en skabelon for, hvordan barnet fremover vil indgå i relationer til andre mennesker, og hvordan barnet håndterer svære følelser. På den måde får tidlig tilknytning betydning for barnets individuelle og relationelle udviklingsmæssige processer ”fra vugge til grav” [14]. Gennem interaktioner med de primære omsorgspersoner og baseret på omsorgspersonens respons på barnet, vil barnet etablere nogle indre arbejdsmodeller tidligt i livet. Et barn vil opleve sorg, vrede og smerte ved tabet af adgang til en tilknytningsfigur, og dette kan kun overkommes, hvis barnet er i stand til at udvikle nye tilknytningsrelationer til alternative omsorgspersoner [15]. Dette er muligt, da tilknytning er et dynamisk fænomen. Anbringes et traumatiseret barn i pleje hos sensitive omsorgspersoner, som konsekvent er i stand til at kunne sæt sig i barnets sted og forstå, at destruktiv og negativ adfærd kan ses som et resultat af barnets tidligere negative oplevelser af overgreb og neglekt, kan barnet udvikle ny og tryg tilknytning til plejeforældrene over tid.

Mentaliseringsbaseret familieterapi til plejefamilier (MBT)

MBT er en kortvarig, manualbaseret behandling med rødder i tilknytningsteori [16,17]. Behandlingen har vist sig effektiv i en række af populationer inklusiv forældre og spædbørn, selvskadende unge og voksne med borderline personlighedsforstyrrelse [18-21]. Studier har vist, at når forældre eller omsorgspersoner er bedre til at ”mentalisere” deres barn, er det associeret med en række af positive udfaldsmål hos barnet. Når terapien tilpasses i forbindelse med arbejdet med plejefamilier, sigter MBT mod at fremme kvaliteten af relationer, støtte effektiv og sensitiv omsorg samt støtte plejeforældre i at hjælpe deres plejebarn til at forstå og håndtere deres følelser bedre.  Et MBT-forløb består oftest af op 12 ugentlige sessioner med plejeforældre- og barn og dækker følgende tre kernekomponenter: 1) psykoedukation, 2) refleksiv praksis i det professionelle netværk og 3) familie-baseret terapi for plejefamilien [22].

Forskning i MBT til plejefamilier

De fleste tilknytningsbaserede forældre interventioner er designede til relativt små børn [23]. Det ses ved at gennemsnitsalderen i en forskningsoversigt over tilknytningsbaserede interventioner er 5,15 år [24]. I Danmark er anbragte plejebørn gennemsnitligt 11,3 år, når de bliver anbragt for første gang. Der er derfor stort behov for interventioner til at støtte plejefamilier med ældre børn. Sammenlignet med andre tilknytningsbaserede interventioner, kan MBT bruges til en bredere aldersgruppe af børn. En forundersøgelse af MBT for britiske plejefamilier fandt positive resultater med hensyn til implementering, uddannelse af terapeuter og accept fra plejeforældrene [22]. Det var dog ikke muligt at estimere en reliabel effektstørrelse.

Projektet Plejefamilien i Centrum vil være det første studie, der undersøger effekten af MBT for plejeforældre, der er stort nok til at kunne opfange en klinisk relevant forbedring. Det vil tilmed være det første randomiserede kontrollerede studie af en tilknytningsbaseret intervention til plejeforældre i både Danmark og Skandinavien.

 

Referencer

1. Declaration of foster family. 2019.
2. Bolvig I, Almlund M, Eriksen TM, Jensen MT. Støtteforanstaltninger til børn anbragt i plejefamilie og deres plejeforældre. 2019.
3. Bryderup I, Engen M, Kring S. Familiepleje i Danmark. Klim; 2017.
4. Kääriälä A, Hiilamo H. Children in out-of-home care as young adults: A systematic review of outcomes in the Nordic countries. Child Youth Serv Rev. Elsevier; 2017;79: 107–114. doi:10.1016/j.childyouth.2017.05.030
5. Lausten M. Anbragte unge med psykiske vanskeligheder.
6. Doyle C, Cicchetti D. From the Cradle to the Grave: The Effect of Adverse Caregiving Environments on Attachment and Relationships Throughout the Lifespan. Clin Psychol Sci Pract. 2017;24: 203–217. doi:10.1111/cpsp.12192
7. Vasileva M, Petermann F. Attachment, Development, and Mental Health in Abused and Neglected Preschool Children in Foster Care: A Meta-Analysis. Trauma, Violence, Abus. 2018;19: 443–458. doi:10.1177/1524838016669503
8. Rambøll. Anbragte børn og unges trivsel 2018. 2019.
9. Goemans A, van Geel M, Vedder P. Over three decades of longitudinal research on the development of foster children: A meta-analysis. Child Abuse Negl. Pergamon; 2015;42: 121–134. doi:10.1016/J.CHIABU.2015.02.003
10. Palacios J, Rolock N, Selwyn J, Barbosa-Ducharne M. Adoption Breakdown: Concept, Research, and Implications. Res Soc Work Pract. 2019;29: 130–142. doi:10.1177/1049731518783852
11. Bakermans-Kranenburg MJ, Van IJzendoorn MH, Juffer F. Less is More: Meta-Analyses of Sensitivity and Attachment Interventions in Early Childhood. Psychol Bull. 2003;129: 195–215. doi:10.1037/0033-2909.129.2.195
12. Kerr L, Cossar J. with Foster and Adoptive Parents : A Systematic Review. 2014;23: 426–439. doi:10.1002/car
13. Schoemaker NK, Wentholt WGM, Goemans A, Vermeer HJ, Juffer F, Alink LRA. A meta-analytic review of parenting interventions in foster care and adoption. Dev Psychopathol. 2019; 1–24. doi:10.1017/s0954579419000798
14. Doyle C, Cicchetti D. From the Cradle to the Grave: The Effect of Adverse Caregiving Environments on Attachment and Relationships Throughout the Lifespan. Clin Psychol Sci Pract. 2017;24: 203–217. doi:10.1111/cpsp.12192
15. Bowlby J. Clinical applications of attachment: A secure base. London: Routledge; 1988
16. Midgley N, Besser SJ, Fearon P, Wyatt S, Byford S, Wellsted D. The Herts and Minds study: Feasibility of a randomised controlled trial of Mentalization-Based Treatment versus usual care to support the wellbeing of children in foster care. BMC Psychiatry. BMC Psychiatry; 2019;19: 1–11. doi:10.1186/s12888-019-2196-2
17. Allen JG, Fonagy P. Handbook of Mentalization-Based Treatment. Handb Ment Treat. 2008; 1–340. doi:10.1002/9780470712986
18. Bateman A, Fonagy P. A randomized controlled trial of a mentalization-based intervention (MBT-FACTS) for families of people with borderline personality disorder. Personal Disord Theory, Res Treat. 2019;10: 70–79. doi:10.1037/per0000298
19. Rossouw TI, Fonagy P. Mentalization-Based Treatment for Self-Harm in Adolescents: A Randomized Controlled Trial. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry. 2012;51: 1304-1313.e3. doi:10.1016/j.jaac.2012.09.018
20. Bales DL, Timman R, Andrea H, Busschbach JJ V., Verheul R, Kamphuis JH. Effectiveness of Day Hospital Mentalization-Based Treatment for Patients with Severe Borderline Personality Disorder: A Matched Control Study. Clin Psychol Psychother. 2015;22: 409–417. doi:10.1002/cpp.1914
21. Slade A, Holland ML, Ordway MR, Carlson EA, Jeon S, Close N, et al. Minding the Baby®: Enhancing parental reflective functioning and infant attachment in an attachment-based, interdisciplinary home visiting program. Dev Psychopathol. Cambridge University Press; 2019; 1–15.
22. Midgley N, Besser SJ, Dye H, Fearon P, Gale T, Jefferies-Sewell K, et al. The Herts and minds study: Evaluating the effectiveness of mentalization-based treatment (MBT) as an intervention for children in foster care with emotional and/or behavioural problems: A phase II, feasibility, randomised controlled trial. Pilot Feasibility Stud. Pilot and Feasibility Studies; 2017;3: 1–12. doi:10.1186/s40814-017-0127-x
23. Dalgaard, Nina Thorup, Filges, Trine, Viinholt, Bjørn Christian Arleth, Pontoppidan M. Parenting Interventions to supportParent/Child Attachment and PsychosocialAdjustment in Foster and Adoptive Parentsand Children: A Systematic Review. Campbell Syst Rev.
24. Dalgaard NT, Filges T, Viinholt BCA, Pontoppidan M. Parenting interventions to support parent/child attachment and psychosocial adjustment in foster and adoptive parents and children: A systematic review. Campbell Syst Rev [Internet]. 2022 Mar 5;18(1). Available from: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/cl2.1209
25. Gregory M, Kannis-Dymand L, Sharman R. A review of attachment-based parenting interventions: Recent advances and future considerations. Aust J Psychol. 2020;72: 109–122. doi:10.1111/ajpy.12270