Et højt skolefravær er ofte udtryk for, at en elev befinder sig i en udsat og sårbar position. Det er et signal om, at noget ikke er nødvendigvis er, som det skal være.

Et højt skolefravær kan ofte også sige noget om fremtiden. Det går nemlig ud over elevens faglige udbytte samt de sociale og trivselsmæssige fordele af at være i skole.

Samtidig er der langsigtede konsekvenser af skolefravær som øget risiko for eksempelvis frafald i uddannelsessystemet, arbejdsløshed og/eller psykiske problematikker. Der er således god grund til at rette politisk opmærksomhed mod skolefravær.

Det skete med loven om styrket forældreansvar, der siden 2019 har givet skoler og kommuner et nyt redskab til at reducere skolefravær.

Med loven kan der ske en standsning af børne- og ungeydelsen til forældrene, såfremt en elev har mere end 15 procent ulovligt fravær i et kvartal. Ulovligt fravær er, når forældrene ikke har underrettet skolen om fraværsårsagen.

VIVEs evaluering af loven peger i retning af et lille fald i elevernes ulovlige fravær. Problemet er bare, at håndteringen og konsekvenserne af loven er anseelige for såvel skoler, kommuner og ikke mindst familierne.

Økonomisk løsning på komplekst problem

Er brugen af sanktioner et gængs middel at reducere fraværet?

Sanktioner bruges typisk i form af belønninger, eksempelvis madkuponer, der er et hyppigt brugt redskab i særligt Storbritannien og USA til at få eleverne i skole. Straf, som eksempelvis at fratage en universel ydelse til at reducere fravær, er derimod ganske sjældent brugt.

De få steder, hvor det alligevel er anvendt, giver forskningen ikke en overbevisende dokumentation for, at sanktionerne får eleverne hyppigere i skole. Det er især, fordi årsagerne til skolefravær er mange og ofte filtret sammen til en kompleks størrelse.

Det gælder både mere individuelle udfordringer som eksempelvis angst, sociale udfordringer som mobning eller ensomhed samt familiære problematikker, der blandt andet kan komme til udtryk ved, at mor og far bare ikke formår at sende barnet i skole.

Lov om styrket forældreansvar er derfor et økonomisk redskab til at håndtere en ganske kompleks problemstilling. De problemer forsvinder ifølge forskningen typisk ikke med brugen af økonomiske sanktioner.

Rammer socialt udfordrede hårdest

Vores undersøgelse af 48 danske kommuners og skolers brug af loven om styrket forældreansvar viser, at der fra skoleåret 2018/19 til 2021/22 sker et lille fald i elevernes ulovlige fravær. Den viser også en mindre tendens til, at gruppen af elever, der i gentagne kvartaler har mere end 15 procent ulovligt fravær, blev formindsket, efter at loven trådte i kraft.

Der er således et tidsmæssigt sammenfald mellem loven og reduktionen af fravær, men om det skyldes loven, kan vi ikke med sikkerhed sige.

Men undersøgelsen viser tillige et mønster, vi også ser i andre undersøgelser; nemlig at de elever, der har højt ulovligt fravær, ofte befinder sig i udsatte og sårbare positioner med komplekse udfordringer. Deres forældre er oftere uden uddannelse og job, har lave indkomster og eventuelt psykiske vanskeligheder.

Eleverne selv oplever hyppige familieskift og har derudover typisk psykiske vanskeligheder og er ofte registrerede for at begå handlinger som, hvis de var ældre end 15 år, ville medføre en sigtelse.

Det er med andre ord de familier og børn, der står med flest udfordringer i hverdagen, der står med størst risiko for at få standset børne- og ungeydelsen på grund af for højt skolefravær.

Uvisse effekter på lang sigt

Vi kan derfor konkludere, at der er tendenser til, at loven virker på kort sigt. Men vi kender af gode grunde ikke langtidseffekter. Det står dog også tydeligt, at det for de familier, der er berørte, er et betydningsfuldt økonomisk tab.

Det sker, uden at vi er særlig sikre på, at deres børn mindsker fraværet efterfølgende endsige får hjælp at løse de udfordringer, der medvirker til, at de har meget ulovligt fravær.

Derudover udfordrer og besværliggør loven om styrket forældreansvar skolernes og kommunernes indsatser for at hjælpe såvel eleven som forældrene. Særligt socialrådgivere og lærerne i undersøgelsen vurderer, at deres relation til og tillid hos familierne og eleverne udfordres negativt. Dertil bruger skoler og kommuner mange ressourcer på håndtering af sager med højt ulovligt fravær.

Hvis den politiske ambition er at hjælpe børn og unge til at komme i skole, så bør de kommende politiske forhandlinger af loven således skele til, at truslen om en sanktionering eller de facto fratagelsen af børne- og ungeydelsen formentlig kun har en marginal og måske endda kortvarig betydning.

Vores undersøgelse peger i retning af et behov for at understøtte skolernes og kommunernes processer og procedurer for håndteringen af fravær – og i særlig grad at støtte tidlig opsporing af årsagerne til fravær og mere systematisk hjælp til at løse disse årsager.

Søg efter...