Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Temaer
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Undersøgelser i gang
  • Arrangementer
  • Kontakt
  • Presse
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Tema: Anbragte børn i Danmark
  • Fakta om anbringelser
  • Udgivelser
  • Eksperter
  • Tidlig opsporing
  • Inddragelse
  • Efterværn

Tidlig opsporing

 

Jo tidligere vi opdager, at et barn ikke trives, jo større chancer er der for, at vi kan hjælpe barnet til at trives bedre. Det viser al forskning.

En tidlig indsats er samtidig ikke så indgribende i barnet og familiens liv, som indsatser vil være senere, når problemerne har vokset sig større og har fået konsekvenser for barnets udvikling, og en anbringelse uden for hjemmet måske bliver nødvendig.

Vanskeligt at tolke signaler om mistrivsel

Men det kan være vanskeligt at tolke børns signaler på manglende trivsel. Forudsætningen for at kunne hjælpe børn er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på mistrivsel.

Børn i forskellige aldre og fra forskellige sociale miljøer viser ofte deres manglende trivsel på forskellige måder. Nogle får vi hurtigt øje på. Når de er helt små, græder de måske meget og er meget urolige. Når de er større, støjer de måske meget og forstyrrer deres omgivelser. Andre er meget stille, og de kan være svære at opdage. Manglende trivsel kan også komme til udtryk i en indadvendt angstfyldt adfærd.

Forholdet til de nære omsorgspersoner er afgørende for børns udvikling. Det gælder social, følelsesmæssig og kognitiv udvikling, hvor barnet er afhængig af de nære voksen. Det kan føre til alvorlige udviklingsforstyrrelser, hvis tilknytningen til nære voksne mangler eller er meget svag.

Model til tidlig opsporing

Forskere fra VIVE har for Socialstyrelsen udviklet en model til tidlig opsporing af børn i en udsat position. Det kan bruges af professionelle i dagtilbud til at bemærke et barns manglende trivsel på et tidligt tidspunkt.

En række kommuner landet over har siden anvendt modellen, og en del har udviklet deres egen reviderede opsporingsmodel.

Modellen bygger på følgende grundværdier:

Aktiv forældredeltagelse. Forældrene skal som udgangspunkt være aktivt med i det fælles arbejde med at styrke deres barns trivsel. Forældrene inddrages og betragtes som samarbejdspartnere og ressourcepersoner i forhold til de fagprofessionelles bekymringer for barnets trivsel.

Fokus på barnets ressourcer og udviklingsmuligheder. Når de fagprofessionelle vurderer barnets trivsel, skal de gøre det med udgangspunkt i barnets ressourcer og udviklingsmuligheder og ikke i dets mangler.

Styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Det tværfaglige samarbejde mellem faggrupper med forskellige faglige vidensområder og tilgange er en ressource for både opsporingen og den efterfølgende tidlige indsats.

I opsporingen af børn, der mistrives, er der blandt andet udviklet følgende redskaber til brug for de fagprofessionelle, som har vist sig effektive i den tidlige opsporing:

  • Et trivselsskema med henblik på struktureret observation af børns trivsel i dagtilbuddet
  • Overgangsskema til brug for udveksling af oplysninger mellem de fagprofessionelle, fx i overgangen fra dagtilbud til skole og samarbejde omkring det enkelte barn
  • Et dialogskema til brug for en struktureret mødeafholdelse om børns trivsel
  • Model for ekstern sparring af dagtilbud om udsatte børn i dagtilbud
  • Etablering af småbørnsteam, hvor fagprofessionelle mødes i dialogen om et barns trivsel.

Læs mere

  • Kommunernes omlægning til en tidligere forebyggende indsats på børn og unge-området

  • Slutevaluering af familierettede og forebyggende indsatser i "Tidlig Indsats - Livslang Effekt"

  • Tidligere forebyggende indsats på børn og unge-området

  • Tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position.

Det kræver en fælles praksis at sætte tidligere ind med den rette indsats. I videoen fortæller chefanalytiker Katrine Iversen om, hvad det kræver af kommuner at arbejde med tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge.

Seneste nyt
  1. Undersøgelse i gang

    Undersøgelse af skoleelevers sociale netværk og trivsel

  2. Debatindlæg

    Anbringelsesområdet er et ukontrolleret eksperiment

  3. Undersøgelse i gang

    VIVE skal understøtte de første danske Buurtzorg-afprøvninger i Haderslev og Ikast-Brande Kommuner

  4. Undersøgelse i gang

    Frivillige skal understøtte positive læringsmiljøer i familien

  5. Nyhed

    Hjemløsetællingen udsættes et år

  6. Nyhed

    Frikommuner har sløjfet bureaukrati og fået mere tid til udsatte børn

  7. Rapport

    Kommunal håndtering af flyttesager får positiv respons

  8. Undersøgelse i gang

    Skaber jobrettede forløb arbejdspladser for langtidsledige indvandrere på lang sigt?

  9. Rapport

    Én samlet plan løfter kvaliteten af kommunens samarbejde med udsatte borgere

  10. Rapport

    Kun få ældre har brugt mulighed for at købe tilkøbsydelser

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseTilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os