Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne

Befolkningsudviklingen i hele landet

Samlet set er befolkningstallet i Danmark steget med knap seks procent fra 2007 til 2017, viser dette notat. Samtidig har fordelingen af aldersgrupper ændret sig drastisk i perioden.
Figuren viser de seneste års befolkningsudvikling i hele landet i forskellige aldersgrupper. I figuren er befolkningen opdelt i aldersgrupper, der kan siges at svare til målgrupperne for væsentlige kommunale serviceydelser som for eksempel dagtilbud, skoler og ældrepleje.

Stigningen i det samlede befolkningstal dækker over en række forskelle i udviklingen i antal borgere i de forskellige aldersgrupper.

Figuren viser, at antallet af børn mellem 0 og 5 år i perioden falder med 8 procent. Denne aldersgruppe er blandt andet målgruppen for kommunernes dagtilbud.

Ser vi på børn i skolealderen – mellem 6 og 16 år – er faldet på 2,5 procent noget mindre end blandt de 0-5-årige børn.

Gruppen af voksne mellem 17 og 64 år omfatter blandt andet studerende og erhvervsaktive og er desuden målgruppen for de indkomstoverførsler, som kommunerne har ansvar for. Denne aldersgruppe vokser moderat med 2,6 procent over perioden.

Den største udvikling ses for gruppen af borgere på 65 år og derover. Denne aldersgruppe, hvor man finder de fleste modtagere af kommunal ældrepleje, er steget med 31,2 procent over de seneste ti år.

Befolkningsudviklingen i kommunerne

Ser man på udviklingen i de enkelte kommuner, kan man konstatere relativt store forskelle mellem kommunerne, men også en tendens til et geografisk mønster.

Landkortet viser ændringen i befolkningen i alt fra forrige til indeværende valgperiode – det vil sige et gennemsnit af årene 2014-2017 sat i forhold til et gennemsnit af årene 2010-2013.

Variationen mellem kommunerne går fra en samlet tilbagegang i befolkningen på 6,2 procent til en samlet vækst på 7,7 procent. Som man kan se af kortet, er befolkningsvæksten særligt koncentreret i hovedstadsområdet, Østjylland og omkring større byer som Odense og Aalborg.

Notatet har også opgjort borgernes gennemsnitsindkomster i de enkelte kommuner – og dermed udskrivningsgrundlaget for den kommunale indkomstskat.

Også her viser notatet, at der er forskelle kommunerne imellem. Ikke overraskende findes de største indkomster i hovedstadsområdet.

Data og metode

Befolkningstal er hentet fra Danmarks Statistik, Statistikbanken – tabel FOLK1E.

Udskrivningsgrundlaget er hentet fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og er opgjort som det budgetterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat for 2017 divideret med indbyggertallet i alt pr. 1. januar 2017.

Udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat udtrykker, hvor stor en skattepligtig indkomst borgerne (som gennemsnit af alle borgere fra 0-100 år) har i den enkelte kommune.

Baggrund

TV2 Regionerne har bedt VIVE levere en række nøgletal, som TV2 Regionerne ønsker at inddrage i deres dækning af kommunalvalget den 21. november 2017. Nøgletallene bliver løbende publiceret som notater i perioden fra 11. september til 23. oktober 2017.

Med dette notat har TV2 Regionerne ønsket at få kortlagt befolkningsudviklingen i forskellige aldersgrupper samt befolkningens gennemsnitsindkomster i kommunerne. Kortlægningen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Udgivelsen indeholder ikke egentlige analyser af årsagerne til udviklingen over tid eller forskellen mellem kommunerne i befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster.

Om denne udgivelse

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 24. oktober 2017 Vid forskel på valgdeltagelsen i kommunerne

Notat, 9. oktober 2017 Arbejdsløse og øvrige offentligt forsørgede i kommunerne

Notat, 25. september 2017 Personaleomsætningen i kommunerne

Notat, 11. september 2017 Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne

Arbejdspapir, September 2017 Sygefraværet i kommunerne