Kontakt
Der er stor interesse for, hvordan og hvorvidt den nederlandske Buurtzorg-model kan anvendes som afsæt for udvikling af den danske ældrepleje.
VIVE er engageret i udviklingsarbejdet i en række forskellige kommuner og har oparbejdet en solid viden om Buurtzorg-modellen og ”oversættelsen” af den til danske forhold.
I dette notat beskriver vi Buurtzorgs organisatoriske grundmodel for derved at skabe viden om, hvad der mere konkret muliggør ældrepleje i små, tværfaglige borgerteams med et minimum af administration og ledelse.
Selvstyrende teams med et minimum af ledelse
Notatet beskriver, hvordan Buurtzorg-modellen er bygget op omkring:
- selvstyrende teams med maks. 12 sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere, der arbejder ud fra visionen om den selvhjulpne borger, og som har forpligtet sig på at bruge 61 procent af deres arbejdstid på borgerne.
- et elektronisk omsorgssystem, der indeholder alt, hvad teamene skal bruge, samlet på ét sted.
- en tydelig, men fysisk distanceret ledelse bestående af én central værdibærer og en mindre gruppe af erfarne sygeplejersker i rollen som regionale coaches, som teamene kan kontakte, når og hvis de har brug for rådgivning i dagligdagen.
- et nationalt servicekontor, der understøtter teamene praktisk og administrativt.
Kompetenceudvikling, roller og udviklingstid
Notatet beskriver samtidig, hvordan kompetenceudvikling og brug af standardiserede roller er afgørende for, at teamene kan fungere i praksis.
Endvidere beskriver notatet, hvordan hvert Buurtzorg-team får en opstartsperiode på 3 måneder til at komme på plads, før de forventes at leve op til aftalen om at bruge 61 procent af deres tid på borgerne.
Anbefalinger
VIVE anbefaler at afsøge de perspektiver, der kan ligge i Buurtzorg-modellen i forhold til at imødekomme ældreplejens udfordringer. Der er både perspektiver i små og tværfaglige borgerteams, nye, skræddersyede it-systemer og nye former for ledelse og administration. Opstarten med satsning på kompetenceudvikling, standardiserede roller og udviklingstid fremstår også som væsentlig på baggrund af VIVEs arbejde.
Metode
VIVE har igennem en årrække haft interesse i og studeret den nederlandske Buurtzorg-model. Vi har udgivet en rapport om Buurtzorg-modellen, været på studietur til Holland og deltaget i diverse møder og samtaler med nøglepersoner i Buurtzorg med henblik på at afklare og forstå, hvordan modellen fungerer i praksis, og hvordan den kan ”oversættes” til en offentligt drevet dansk ældrepleje.
Dette notat er udarbejdet i forlængelse af VIVEs studietur hos Buurtzorg i november 2021. Det trækker samtidig på en række af de møder og korrespondancer, vi har haft med nøglepersoner fra Buurtzorg som del af projektet Kaffe først – mennesket før bureaukratiet i Haderslev Kommune.
Om denne udgivelse
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Mere fra samme undersøgelse
- Gå hjem-møde i Aarhus
Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen
- Gå hjem-møde i København
Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen
- Nyhed
Landdistrikterne i den kommunale økonomi – afspejles de i økonomiaftaler og udligning?
- Rapport
Visitationsprocesser på ældreområdet kan være unødigt bureaukratiske
- Kronik
Frisættelse fra regler skaber energi i kommunerne
- Nyhed
Organizational narratives in rehabilitation-focused dementia care — negotiating identities, interventions and personhood
- Rapport
Gigtpatienters vej gennem systemet kalder på tværsektoriel organisering og en fast tilknyttet fagperson
- Kronik
Eksperter: En gruppe danskere har været ekstremt svær at hjælpe i arbejde
- Notat
Sådan fungerer Buurtzorgs økonomiske grundmodel i praksis
- Notat
Buurtzorgs berømmede økonomioverblik kan ikke direkte overføres til dansk kontekst