Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­7. september 2018

Effektmåling af "Sikker Trafik LIVE" – delrapport 2

En forebyggende undervisningsindsats på produktionsskoler og erhvervsskoler

Elever på produktionsskoler og erhvervsskoler ved mere om sikker trafik, efter de har haft besøg af en Sikker Trafik LIVE-ambassadør – dvs. en person, der har mistet en nærtstående i en trafikulykke, og som kommer ud på skolen og fortæller om ulykken og tiden efter. Deres holdninger og adfærd i trafikken ændrer sig også, men noget tyder på, at det især er pigerne, der påvirkes af foredragets budskab.

Helle Hansen & Anders Bo Bojesen
Børn og unge, Ungdomsuddannelse
Hent rapporten Effektmåling af "Sikker Trafik LIVE" – delrapport 2

Kontakt

Helle Hansen Senioranalytiker, cand.oecon. M: 33 48 09 27 heh@vive.dk

Baggrund

Trafikulykker er en af de hyppigste dødsårsager blandt unge under 25 år, og i omkring hver femte alvorlige ulykke er en 15-24-årig involveret. For at bryde denne statistik tilbyder Rådet for Sikker Trafik undervisningsindsatsen ”Sikker Trafik LIVE”, der på produktions- og erhvervsskoler er et foredrag med en LIVE-ambassadør, der har mistet en nærtstående i en trafikulykke. Formålet er at få de unge til at involvere sig og reflektere over deres valg i trafikken.

Konklusion/resultater

Evalueringen er bygget op omkring tre overordnede temaer: viden, holdninger og adfærd. Helt overordnet viser resultaterne, at indsatsen har en positiv virkning på elevernes viden, holdninger og adfærd i trafikken. De får en større viden om risikofaktorer, de får en holdning til at færdes i trafikken, som kan reducere sandsynligheden for ulykker. En del af dem efterlever også rådene og bruger fx i højere grad sele end før.

Evalueringen viser dog også, at der er forskelle på drenge og pigers reaktion på foredraget. Pigerne tager i højere grad budskaberne til sig. De bruger oftere sele og tager i højere grad afstand fra at køre alkohol påvirket.

Anbefalinger

Det tyder på, at LIVE besøgene på produktions- og erhvervsskolerne i højere grad rammer kvinderne end mændene – noget, der bør tænkes ind i tilrettelæggelsen af besøgene fremover.

Metode

Denne rapport præsenterer en effektmåling af ”Sikker Trafik LIVE” på Produktions- og erhvervsskoler. Målingen er foretaget på 43 skoler, der er blevet rekrutteret til at deltage i undersøgelsen og herefter randomiseret til at få besøg af en LIVE-ambassadør i perioden august 2016 til oktober 2017. Data er indsamlet via et elektronisk spørgeskema i samme periode.

Resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed, da der er en selektionsbias i datagrundlaget. Der er statistiske forskelle på fx alders- og kønssammensætningen samt forældrenes baggrund i indsats- og kontrolskolerne. Derudover har der været et forholdsvis stort frafald ved eftermålingerne. Derfor skal resultaterne læses med dette i mente. Dette gælder særligt for de kønsopdelte analyser.

Om denne udgivelse

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 29. oktober 2018 A randomized controlled trial of “Sikker Trafik LIVE” (“Road Safety LIVE”) – Sub-report 2
Undersøgelse i gang, august 2016 - december 2020 Evaluering af LIVE
Nyhed, 6. september 2018 Foredrag om sikker trafik flytter unges holdninger
Rapport, 6. december 2017 Effektmåling af ”Sikker Trafik Live” – delrapport 1
Nyhed, 5. december 2017 Unge tager råd om sikker trafik til sig, men handler ikke altid derefter
Læs også
  1. Nyhed

    Hvordan giver vi anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet?

  2. Nyhed

    Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

  3. Notat

    Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner

  4. Debatindlæg

    Seniorforsker: Mobning hærder ikke. Det handler om at gøre andre fortræd

  5. Nyhed

    Ungepanelet om efterværn

  6. Nyhed

    Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv

  7. Nyhed

    Promoting interactive skills and mind-mindedness among early childcare professionals: study protocol for a randomized wait-list controlled trial comparing the Circle of Security approach with care as usual in center-based childcare (the SECURE project)

  8. Rapport

    Frivillige familievenner er god støtte for pressede småbørnsfamilier

  9. Undersøgelse i gang

    VIVE undersøger normeringer i de danske fritidstilbud

  10. Rapport

    Børn bliver oftere inddraget i Familieretshusets skilsmissesager, men forældrenes samarbejdsproblemer er fortsat svære at løse

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os