Skip til indhold
Da En
  • Temaer
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Undersøgelser i gang
  • Arrangementer
  • Kontakt
  • Presse
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­5. januar 2018

Evaluering af projekt ”Professionelle Læringsfællesskaber” i Aarhus og Randers Kommuner

Slutevaluering

De professionelle læringsfællesskaber, som skoler i Randers og Aarhus Kommuner har arbejdet med i to år, er styrkede. Samtidig oplever flere elever, at de lærer meget i skolen. Det viser evalueringen af projektet.

Hanne Søndergård Pedersen & Katrine Iversen
Implementering, Reform, Børn og unge, Ledelse, Kommune, Organisering, Folkeskole
Hent rapporten Evaluering af projekt ”Professionelle Læringsfællesskaber” i Aarhus og Randers Kommuner

Kontakt

Hanne Søndergård Pedersen cand.scient.pol. T: 33 69 77 28 hape@vive.dk

Baggrund

Randers og Aarhus Kommune har med støtte fra A.P. Møller Fonden gennemført udviklingsprojektet ’Professionelle Læringsfællesskaber’ på en række skoler i de to kommuner. Projektet blev sat i gang i 2015. Målet har været at øge elevernes læring og trivsel ved at udvikle professionelle læringsfælleskaber med følgende karakteristika:

  • Fælles værdier og vision
  • Fokus på elevens læring
  • Reflekterende dialoger
  • De-privatisering af praksis
  • Samarbejde.

De to kommuners tilgang til arbejdet med de professionelle læringsfællesskaber har været centreret om følgende:

  • Data (eksempelvis skriftlige produkter, observationer, testresultater). Arbejdet med data skal bidrage med viden om elevernes progression, og det skal danne grundlag for samarbejde om tilrettelæggelse af undervisning og pædagogik.
  • Professionaliseret teamsamarbejde og synlig læring – herunder synlige mål, feedback, evaluering og differentiering.

Resultater

Evalueringen af projektet tyder overordnet på, at samarbejdet på skolerne udvikler sig i retning af ideelle professionelle læringsfællesskaber. De er dog ikke kommet i mål, men det kan heller ikke forventes på nuværende tidspunkt. Det tager tid at ændre en samarbejdskultur, og skolerne har kun været i gang siden 2015.

Mere specifikt peger evalueringen på, at de professionelle læringsfællesskaber på skolerne er styrkede, og at medarbejderne er positive over for idéen. De værdsætter de reflekterende dialoger, og evalueringen tyder også på, at der er en tendens til en de-privatisering af undervisningspraksis, hvor videndeling og samarbejde øges.

Medarbejderne er også overvejende positive over for at arbejde med synlig læring, og evalueringen peger på, at der er kommet øget fokus på dette. Samtidig er der spæde indikationer på, at eleverne oplever, at de lærer mere. Medarbejderne oplever dog, at mangel på tid er en væsentlig barriere for arbejdet med både de professionelle læringsfællesskaber og synlig læring for eleverne.

Anbefalinger

De positive resultater til trods er der en række væsentlige opmærksomhedspunkter, som man med fordel kan overveje, hvis man vil forløse det fulde potentiale i arbejdet med professionelle læringsfællesskaber. Det gælder:

  • At understøtte ledelserne i at sikre, at der arbejdes struktureret og prioritet med professionelle læringsfællesskaber, da der fortsat er behov for gode rammer og et stærkt fokus.
  • At skabe gode muligheder for observation og sparring for at støtte den udvikling, der er i gang i retning af de-privatisering.
  • At understøtte samarbejdet mellem lærere og pædagoger i de professionelle læringsfællesskaber. Det hæmmes af logistiske udfordringer, men evalueringen tyder på, at det giver værdi, når det lykkes.
  • At overveje, hvordan de professionelle læringsfællesskaber kan bredes ud til flere teams og til at omhandle andre emner end synlig læring, så tilgangen bliver en internaliseret del af skolernes samarbejdskultur.
  • At fortsætte arbejdet med at få synlig læring til at fungere i praksis, så der kan arbejdes med mål, differentiering, evaluering og feedback på en måde, der både virker positivt for eleverne og kan rummes inden for de tidsmæssige rammer, som medarbejderne arbejder under.

Metode

Slutevalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere, medarbejdere og elever på de 29 deltagende skoler og på interview på fire skoler. De fire skoler, hvor der er foretaget interview, er udvalgt ud fra et ønske om at opnå maksimal variation i skolernes udgangspunkt for at arbejde med professionelle læringsfællesskaber. De fire skoler er gennemgående i de kvalitative undersøgelser i evalueringens tre nedslag. Dataindsamlingen er gennemført i efteråret 2017.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Læs også
  1. Nyhed

    Et julekort til sundheds- og ældreministeren

  2. Rapport

    Formål med finanslovsbevilling til Nordic Cochrane Center og Copenhagen Trial Unit opfyldt

  3. Arrangement

    Konference om økonomisk styring på tværs af kommunale serviceområder

  4. Rapport

    PISA 2018

  5. Nyhed

    Informed Consent as a Situated Research Process in an Ethnography of Incarcerated Youth in Denmark

  6. Rapport

    Nyt videnscenter og samling af fire rehabiliteringstilbud for parkinsonramte på ét sted er evalueret

  7. Rapport

    Der mangler enighed om standarden for cost-benefit-analyser af tidlige indsatser for børn

  8. Rapport

    SSP-samarbejdet i det kriminalitetsforebyggende arbejde

  9. Rapport

    Anbringelsessteder godt på vej med mentaliseringsprogrammer

  10. Rapport

    Store forskelle i kommunale tilbud gør det svært at skabe sammenhæng for apopleksiramte

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseTilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os