Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner

Regeringen har i samarbejde med de syv kommuner Esbjerg, Helsingør, Holbæk, Langeland, Middelfart, Rebild og Viborg etableret velfærdsaftaler på henholdsvis dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet, som gælder i perioden 2021-2024.

De centrale elementer i velfærdsaftalerne er, at:

• Kommunale institutioner/tilbud frisættes fra regler
• Indsatser kan tænkes "forfra”
• Indsatser forankres i lokale ønsker og medarbejderes faglighed
• Der skabes større nærvær i velfærdstilbuddene.

VIVE er af Ældre- og Socialministeriet blevet bedt om at følge og evaluere velfærdsaftalerne. Dette er et baggrundsnotat, som udgives forud for en midtvejsevaluering, der forventes at blive offentliggjort i november 2022. I notatet er svarene fra 3.994 ledere og medarbejdere i de syv kommuner oplistet. Besvarelserne fra surveyen vil i en senere rapport indgå som del af analysegrundlaget.

Resultater

Langeland, Middelfart og Viborg har indgået velfærdsaftaler på ældreområdet. På folkeskoleområdet er der indgået aftaler med kommunerne Esbjerg og Holbæk Kommune, mens aftalerne på dagtilbudsområdet omfatter Helsingør Kommune og Rebild Kommune.

En systematisk analyse af besvarelserne følger i midtvejsevalueringen, der forventes at blive offentliggjort i november 2022. Overordnet viser de foreløbige resultater, at der er sat gang i et væld af aktiviteter i kommunerne.  

På ældreområdet ser man, at de medarbejdere, som er tættest på borgeren, får mere frihed til selv at bestemme, hvordan borgeren skal hjælpes. Det skal ikke være regler, der bestemmer for eksempel, hvornår borgeren skal modtage forebyggende besøg fra kommunen, men en faglig vurdering udøvet af de medarbejdere, der er tæt på borgeren.

I mange daginstitutioner har frisættelsen også skabt en masse energi. Ude i den enkelte daginstitution arbejder man blandt andet med at udvikle forældresamarbejdet og i højere grad inddrage forældres og børns perspektiver på praksis i dagtilbuddene. Det er op til den enkelte leder og de enkelte pædagoger at finde de bedst mulige måder at gøre det på.

Tilsvarende ser man på folkeskoleområdet en lang række aktiviteter på de enkelte skoler. Det er op til den enkelte skole, det enkelte team på skolen og den enkelte lærer eller pædagog at tage initiativ til at lave skoledagen og de enkelte fag om. Statslig lovgivning dikterer i langt mindre grad, hvad man skal. 

Metode

Spørgeskemaundersøgelsen er udsendt til alle nærmeste ledere og medarbejdere i de syv forsøgskommuner og er dermed en totalundersøgelse og ikke en stikprøvebaseret undersøgelse. I alt er 3.994 unikke besvarelser fra ledere og medarbejdere indsamlet i perioden 2021-2022. Det er disse besvarelser, der udgør førmålingens datagrundlag.

Spørgeskemaerne på tværs af de tre områder vedrører primært spørgsmål om oplevelsen af kvalitet samt oplevelsen af betydningen af faglig frihed og tillid, borgeren i centrum, medarbejderinddragelse samt regler og dokumentation. To spørgsmål omhandler ikke-meningsfulde opgaver, der ikke understøtter arbejdet med at levere kvalitet. Spørgsmål om, hvad der er de vigtigste områder at arbejde med for at skabe øget kvalitet, kunne besvares med fritekst.

Resultaterne er afrapporteret i tabeller med den procentvise fordeling af afgivne svar inden for hvert område. Ligeledes er antallet af besvarelser (n) angivet. Afrapporteringen af tabellerne er opdelt i univariate og bivariate tabeller. De univariable tabeller viser svarfordelingen på de enkelte spørgsmål, og de bivariate tabeller afdækker middelværdier samt antallet af besvarelser fordelt på kategorier såsom faglig baggrund og typer af enheder (for eksempel hjemmepleje og plejecentre).