Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Videnskabelig artikel, ­3. januar 2023

Good conduct in a context of rationing. A case study of how frontline professionals deal with distributive dilemmas of novel gene therapies

Mange sundhedsprofessionelle anerkender behovet for økonomiske prioriteringer i sundhedsvæsenet. De mener dog, at ansvaret for økonomisk prioritering skal placeres uden for den enkelte behandler for at kunne bevare en tillidsfuld relation til patienter og pårørende.

Sarah Wadmann , Laura Emdal Navne & Amalie Martinus Hauge
Region, Patient, Fagprofessionelle, Styring, Sundhed, Sygehuse, Velfærdsteknologi
Modelfoto: Cathrine Ertmann/VIVE

Kontakt

Sarah Wadmann Seniorforsker, cand.scient.san.publ., ph.d. M: 61 82 77 35 sawa@vive.dk

Behovet for prioriteringer gennemsyrer politiske og administrative diskussioner om, hvordan ressourcerne bruges bedst i et presset sundhedsvæsen. I den videnskabelige litteratur om prioritering og i de politiske processer har der hidtil været meget fokus på at udvikle evalueringsmetoder og sikre formaliserede processer, når myndigheder eller andre centrale aktører skal træffe beslutninger om, hvordan sundhedsvæsenets ressourcer skal fordeles. Derimod er der mindre viden om, hvordan centraliserede prioriteringsbeslutninger påvirker de sundhedsprofessionelles daglige arbejde. Dette undersøger vi i denne artikel.

Artiklen er baseret på et kvalitativt casestudie af, hvordan læger og fysioterapeuter, som arbejder med neurologiske sygdomme hos børn i Danmark, forholder sig til økonomisk prioritering af nye, avancerede medicinske behandlinger.

Konklusioner

De læger og fysioterapeuter, som vi interviewede, anerkendte behovet for økonomiske prioriteringer i sundhedsvæsenet. En del forklarede, at de finder det nødvendigt med fælles nationale behandlingsanbefalinger, som tager hensyn til behandlingsomkostninger – også selvom de ikke er enige i alle anbefalingerne.

Det er imidlertid afgørende for de sundhedsprofessionelle, at ansvaret for økonomiske prioriteringer kan placeres højere oppe i det administrative system: ”Man behøver afstand for at kunne tage økonomiske hensyn”, som én læge udtrykte det.

I nogle situationer bliver de sundhedsprofessionelles opbakning til centrale prioriteringer imidlertid sat på prøve. Noget af det, som i særlig grad udfordrer klinikerne – og som kan gøre opbakningen til prioriteringer skrøbelig – er, hvis deres relationer med patienter og pårørende bliver sat under pres. Det kan fx ske, hvis forældre ikke stoler på, at klinikerne vil deres børn det bedste, eller beskylder dem for at pakke en økonomisk begrundelse ind i et klinisk rationale.

Når der i nogle tilfælde opstår mistillid, skyldes det ikke bare dialogen mellem klinikere og patienter og pårørende. Mistilliden afspejler i lige så høj grad tvetydighed i den måde, der kommunikeres på i højere forvaltningslag. På den ene side fremhæver politiske og administrative beslutningstagere, at sundhedsprofessionelle har faglig autoritet – og dermed ansvar – for at foretage behandlingsvalg for individuelle patienter. På den anden side etableres der økonomiske incitamenter og beslutningsstrukturer, som kraftigt reducerer muligheden for at foretage behandlingsvalg, som afviger fra de nationale anbefalinger. Det kan skabe grobund for konflikt mellem sundhedsprofessionelle og patienter og pårørende.

For at sikre sundhedsprofessionelles opbakning til økonomiske prioriteringer foretaget centralt er det væsentligt at sikre, at de sundhedsprofessionelle kan bakke op om de sundhedsfaglige vurderinger, der ligger til grund for de nationale anbefalinger. Det er ligeledes afgørende, at politiske og administrative beslutningstagere står på mål for de økonomiske hensyn, som konkrete prioriteringsbeslutninger afspejler.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Novo Nordisk Fonden og Danmarks Frie Forskningsråd

Mere fra samme undersøgelse

Videnskabelig artikel, 5. januar 2023 Disease classification: A framework for analysis of contemporary developments in precision medicine
Videnskabelig artikel, 16. september 2022 The sociology of rationing: Towards increased interdisciplinary dialogue
Undersøgelse i gang, marts 2022 - marts 2026 PRIME: Prioritering og personlig medicin i den danske velfærdsstat
Læs også
  1. Nyhed

    Kursus i sundhedsøkonomi oktober 2023

  2. Rapport

    Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge

  3. Nyhed

    Workshop on “Soldiers - Recruitment, training, combat exposure, deployments and returning to civilian life”

  4. Nyhed

    Webinar: Brug tryghedsskabende velfærdsteknologi sikkert i arbejdet med borgere med demens

  5. Guide

    Guide giver råd til sikker brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi på plejehjem

  6. Kommunetal

    Kommunerne overskrider igen budgetterne for udsatte grupper

  7. Undersøgelse i gang

    Hvordan oplever SOSU-elever og SOSU-medarbejdere med migrantbaggrund arbejdet i ældreplejen?

  8. Gå hjem-møde i Aarhus

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  9. Gå hjem-møde i København

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  10. Rapport

    Omsorgsfulde relationer er udgangspunktet for, at ældre føler sig hjemme på plejehjem

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os