Elever med indvandrerbaggrund præsterer fortsat dårligere i PISA-undersøgelsen end elever uden indvandrerbaggrund. Det samme var tilfældet i 2009, 2012 og 2015. Forskellen i læsning har for elever med og uden indvandrebaggrund ligget stabilt omkring 65 point siden 2009. Dog er forskellen mellem, hvad elever uden og elever med indvandrerbaggrund scorer i naturfag og matematik i de tilbagevendende PISA-undersøgelser skrumpet siden 2009.

I 2018 scorer elever med indvandrerbaggrund 460 point i matematik og elever uden indvandrerbaggrund 516. De tal var i 2009 henholdsvis 440 og 510. Forskellen mellem de to elevgrupper er derfor faldet fra 70 point i 2009 til 56 point i 2018. I naturfag er den gennemsnitlige forskel mellem de to elevgrupper faldet fra 82 til 68 point i samme periode. Her scorede elever med indvandrerbaggrund i 2009 426 point, mens elever uden indvandrerbaggrund scorede 508. I 2018 er tallene 433 og 501.

”Resultaterne viser, at eleverne med indvandrerbaggrund gennemsnitligt klarer sig bedre i matematik end før, og det har reduceret forskellen mellem dem og eleverne uden indvandrerbaggrund. Når det kommer til naturfag, er den reducerede forskel mellem de to elevgrupper dog også et resultat af, at elever uden indvandrerbaggrund i 2018 klarer sig dårligere i naturfag end i 2009,” siger seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen, der er projektleder for PISA 2018 i Danmark.

Økonomisk og social baggrund påvirker score

Tages der højde for andre sociale og økonomiske baggrundsfaktorer end etnicitet, er forskellen mellem de to elevgrupper markant mindre. Når man medtager social og økonomisk baggrund falder forskellene mellem elever med og uden indvandrerbaggrund til 21, 19 og 25 point i hhv. læsning, matematik og naturfag. Billedet går igen, når man kigger på de enkelte skoler. Elever på skoler med mange elever med indvandrerbaggrund klarer sig dårligere i PISA end elever på skoler med flere elever uden indvandrerbaggrund. Sammenhængen på skoleniveau forsvinder dog, hvis der tages højde for social og økonomisk baggrund hos elever og skoler.

"Det er velkendt, at forældrenes tilgang til læring og uddannelse har betydning. Dette hænger ofte sammen med familiens økonomiske og faglige ressourcer. Eleverne bliver i høj grad påvirket af forældrenes holdning og forventninger til skolen, og om forældrene kan hjælpe med lektierne," fortæller Vibeke Tornhøj Christensen.

Skolen er vigtig

Langt størstedelen af eleverne med indvandrerbaggrund har en positiv oplevelse af deres skoleliv. De har ambitiøse læringsmål, stor motivation for læring og tillægger skolen en høj grad af vigtighed – også i højere grad end elever uden indvandrerbaggrund med sammenlignelig baggrund.

"Det er gode tegn, at elever med indvandrerbaggrund, har en positiv tilgang til læring og tror på sig selv. Især når vi kan se, at de scorer dårligere i PISA. At elever med indvandrerbaggrund tillægger skolen en høj grad af vigtighed og er ambitiøse er også et stort plus, når de skal videre i uddannelsessystemet," siger Vibeke Tornhøj Christensen.

Introduktion til kliniske mikrosystemer. Kvalitetsudvikling med patienten i centrum

Om denne udgivelse