Lønforskelle mellem mænd og kvinder 1997-2006
Udgivelsens forfattere:
- Arbejdsmarked
- Dagtilbud, skole og uddannelse Arbejdsmarked, Dagtilbud, skole og uddannelse
Kvinder tjener mindre end mænd. Uanset hvordan man definerer lønbegrebet, har lønforskellen mellem kønnene stort set været uændret i de sidste ti år. Med denne rapport leverer SFI registerbaserede lønanalyser, som kan danne et sagligt grundlag for ligelønsdiskussionen. I rapporten bliver lønforskellene mellem kvinder og mænd i perioden 1997-2006 belyst. Der foretages analyser af lønforskellene på arbejdsmarkedet som helhed og i de enkelte sektorer (den private, kommunale og statslige sektor). Analyserne viser, at den faktor, der forklarer den største del af lønforskellene mellem kønnene, er, at kvinder og mænd har forskellige arbejdsfunktioner. Uddannelseslængde og erhvervserfaring spiller til gengæld kun en begrænset rolle. Desuden viser analyserne, at de nævnte faktorer forklarer en faldende andel af lønforskellene over tid. Rapporten er en opdateret og udvidet version af rapporten Mænds og kvinders løn. En analyse af løngabet 1997-2001 fra 2004. Som noget nyt i denne rapport bliver der i analyserne anvendt et ekstra lønbegreb, nemlig smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd