Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­19. januar 2023

Målrettet støtte til forældre med anbragte børn

Slutevaluering

Indsatsen ’Målrettet støtte til forældre med anbragte børn’ viser gode takter til at støtte forældre i at blive bedre forældre for deres børn og bedre samarbejdspartnere med kommunen omkring anbringelsen. Forløbet har fokus på at styrke forældrekompetencerne og styrke samarbejdet med kommune og anbringelsessted for derigennem at øge trivsel og stabilitet i anbragte børns liv.

Mette Lausten , Hans Kloppenborg , Amanda Engbo & Katrine Iversen
Anbringelser, Implementering, Socialfaglige metoder, Udsatte
Download rapporten her
Formålet med indsatsen er at styrke forældrekompetencerne og styrke samarbejdet med kommune og anbringelsessted. Modelfoto: Pexels/VIVE

Kontakt

Mette Lausten Seniorforsker, cand.oecon. M: 33 69 77 13 mel@vive.dk

Forældre spiller en helt central rolle for børns opvækst, trivsel og grundlæggende udvikling. Det gælder også for børn, som er anbragt uden for hjemmet, hvor en stor andel bevarer kontakten til deres forældre, selvom de kan have oplevet omsorgssvigt. Forældre til anbragte børn og unge befinder sig ofte i en udsat position, både socioøkonomisk og helbredsmæssigt, hvor de kan have brug for professionel støtte, ikke mindst til kontakten til barnet, men også til at kunne indgå i trepartsrelationen mellem forældre, myndighed og anbringelsessted. VIVE og PwC har over en treårig periode udviklet og modnet indsatsen ’Målrettet støtte til forældre med anbragte børn’. Formålet med indsatsen er at styrke forældrekompetencerne og styrke samarbejdet med kommune og anbringelsessted. Indsatsen skal bidrage til at sikre større stabilitet i anbringelsesforløbene og mere ro i samværet og kontakten mellem barn og forældre med henblik på at øge trivsel og stabilitet i det anbragte barns liv.

Denne rapport præsenterer slutevalueringen af indsatsen. Den skal danne grundlag for vurderingen af, om den modnede indsats har vist sig at fungere på tværs af kommuner, om den har været realistisk i implementering og efterfølgende drift, om indsatsen har vist lovende resultater, samt om der er et rimeligt forhold mellem de brugte ressourcer og indsatsens resultater. Projektet er finansieret af Socialstyrelsen.

Den målrettede støtte udvikler forældrene

Evalueringen af indsatsen ’Målrettet støtte til forældre med anbragte børn’ viser lovende tegn blandt forældre til anbragte børn i deres udvikling i trivsel, forældrekompetencer og samarbejde med de fagprofessionelle omkring deres anbragte børn.

Lovende implementering og udbytte

Samtidig viser evalueringen, at kommunerne i en vis udstrækning er lykkedes med at implementere indsatsen og dens fem kerneelementer, samt at der er et rimeligt forhold mellem indsatsens resultater og de ressourcer, den kræver. Et af de overordnede resultater af evalueringen er, at kommuner og fagprofessionelle samstemmende finder indsatsen interessant og relevant for deres sociale arbejde omkring anbringelse af børn.

Metode

Evalueringen tager udgangspunkt i en Developmental Evaluation-tilgang (DE) og bygger på både kvantitative og kvalitative data omkring implementering, resultater og omkostninger. Der er sendt spørgeskemaer til alle implicerede forældre, myndighedsrådgivere, familiebehandlere og anbringelsessteder, gennemført i alt 35 interviews og indsamlet tidsregistreringer blandt kommunens projektledere og de relevante medarbejdere.

Målrettet støtte til forældre med anbragte børn består af fem kerneelementer

1) Kriseinformeret

Anerkend forældrenes oplevelse af krise med henblik på at forebygge en negativ, affektbaseret forældrereaktion.

2) Ressourcefokuseret

Anerkend og arbejd aktivt med forældrenes ressourcer ved at møde forældrene med respekt og en undersøgende tilgang. Det skal understøtte deres tro på dem selv og skabe positiv udvikling hos dem.

3) Målrettet forældrehandleplan

Understøt forældrene i at formulere mål for indsatsen og følg hyppigt op på deres mål med henblik på at motivere forældrene til at tage ejerskab for egen udvikling.

4) Individuelt tilpasset støtte

Sammensæt og tilpas indsatsen, så den er fleksibel i forhold til forældrenes situation. Adresserer deres konkrete behov for at give dem de bedste muligheder for at få gavn af støtten.

5) Samarbejdsorienteret

Skab et stærkt samarbejde mellem parterne omkring barnet (forældre, rådgiver, anbringelsessted og andre fagpersoner) for at skabe et smidigt forløb, hvor fagligheder bringes i spil, når det er relevant, og der kommunikeres samstemt.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Socialstyrelsen

Samarbejdspartnere:

PwC

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Undersøgelse i gang, april 2019 - december 2022 Målrettet støtte til forældre med anbragte børn
Læs også
  1. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  2. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  3. Vidensindsamling

    Hvordan oplever forældrene sig inddraget i sagsbehandlingen ved børnesager?

  4. Rapport

    25 kommuner – 25 tilgange til faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  5. Nyhed

    Striving to thrive: a randomized controlled trial of educational support interventions for children in out-of-home care

  6. Kronik

    Manglende nuancer og perspektiver skaber uklar viden om adoption uden samtykke

  7. Rapport

    Viden om metoder til at inddrage børn med autisme og ADHD i sagsbehandling

  8. Undersøgelse i gang

    Hvordan tænker man bedst forebyggelse af kriminalitet ind i omdannelsen af udsatte boligområder?

  9. Rapport

    Ledige borgere er fortsat overordnet tilfredse med københavnske jobcentre

  10. Nyhed

    Fostering educational prosperity: A randomized controlled trial of home tutoring in foster care

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os