Samarbejde i folkeskolen

Der er både i den danske grundskole og internationalt et stort fokus på at sikre samarbejds- og organiseringsformer, der fremmer elevers læring, trivsel og udvikling. Der er imidlertid behov for mere systematisk viden om forskellige samarbejdsformer, deres konsekvenser, og hvad der kan henholdsvis udfordre og understøtte dem.

Denne rapport afdækker:

• Hvilke perspektiver på samarbejde der findes i den internationale forskningslitteratur,
• Hvilke konsekvenser af forskellige samarbejdsformer litteraturen peger på, og
• Hvilke faktorer litteraturen udpeger som fremmende og hæmmende for professionelles samarbejde.

Dette er den første afrapportering af et forskningsprojekt (SAMFO) finansieret af A. P. Møller Fonden i perioden 2020-2024. Rapportens primære formål er derfor at danne afsæt for en større undersøgelse af samarbejde i den danske folkeskole, herunder samarbejdets udbredelse, dets organisatoriske og ledelsesmæssige forudsætninger samt konsekvenser af samarbejdet. Der er ikke tale om en metaanalyse med håndfaste videnskabelige konklusioner om fx samarbejdseffekter, men om en mere generel redegørelse for andres forskning, herunder en karakterisering af den samlede litteratur.

Resultater

Perspektiver på samarbejde

Der findes i litteraturen flere perspektiver på samarbejde. Studierne kan inddeles i tre overordnede kategorier:

• Professionelle læringsfællesskaber (PLC)
• Distribueret ledelse
• Øvrige perspektiver

Hovedparten af studierne undersøger professionelle læringsfællesskaber (PLC), mens en mindre gruppe studier undersøger distribueret ledelse.

Konsekvenser af samarbejde

De fleste studier undersøger samarbejdets betydning for eleverne. Studierne finder generelt positive sammenhænge mellem samarbejde og elevernes faglige resultater.

Studier, der undersøger betydningen for lærerne, rapporterer generelt positive resultater både på kollektivt og individuelt niveau. På det kollektive niveau finder studierne, at samarbejdet kan styrke tilliden blandt medarbejdere og skabe gode betingelser for et fælles værdigrundlag på skolen. På det individuelle niveau finder andre studier, at lærernes motivation og selvoplevede kompetence styrkes som følge af professionelt samarbejde.

Fremmende og hæmmende faktorer for samarbejde

En række studier peger på forhold, der henholdsvis kan understøtte eller udfordre samarbejdet. Disse studier har en meget forskellige karakter, men er typisk kvalitative. Overordnet peger studierne på, at tid, ledelse, tillid og kultur har en betydning for samarbejdet.

Metode

Rapporten bygger på en omfattede gennemgang af den internationale forskningslitteratur ved hjælp af klare inklusions- og eksklusionskriterier.

Der indgår i alt 158 internationale, peer-reviewed artikler, der er udgivet mellem 2010 og 2020.