Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­15. marts 2023

Specialundervisnings- og støttebehov i Haderslev Kommune

En statistisk analyse af socioøkonomiske rammevilkår blandt børn og forældre

VIVE har undersøgt specialundervisnings- og støttebehovet i Haderslev Kommune. Analysen finder, at der er visse forskelle mellem skoledistrikterne, når det kommer til de socioøkonomiske grundvilkår blandt elever og forældre.

Mathias Ruge
Folkeskole, Kommune
Læs om specialundervisnings- og støttebehov i Haderslev Kommune her
Ældre elever oftere visiteres til segregerede specialundervisningsindsatser end yngre elever. Arkivfoto: Ricky Jon Molloy/VIVE

Kontakt

Mathias Ruge Senioranalytiker, cand. scient.pol. M: 33 48 08 16 maru@vive.dk

En troværdig og evidensbaseret fordeling af ressourcer er grundlaget for et vellykket arbejde med specialundervisning og inklusionsunderstøttende tiltag.

Haderslev Kommune har bedt VIVE gennemføre en analyse af specialundervisnings- og støttebehovet på tværs af kommunens skoledistrikter. Formålet med
analysen er at understøtte Haderslev Kommunes arbejde med en ny tildelingsmodel på folkeskoleområdet. Analysen kan danne grundlag for fordelingen af
specialundervisnings- og støttemidler mellem folkeskolerne i Haderslev Kommune.

Analysen finder, at der er visse forskelle mellem skoledistrikterne, når det kommer til de socioøkonomiske grundvilkår blandt elever og forældre. Overordnet ses det, at kommunens ungeuniverser (7.-9. klasse) forventes at have et større specialundervisnings- og støttebehov end de øvrige skoler i kommunen.

Dette skyldes først og fremmest, at ældre elever oftere visiteres til segregerede specialundervisningsindsatser. Det er således eleverne bosat i distriktet Ungeunivers Vojens, der har det største forventede specialundervisnings- og støttebehov. Analysen peger på, at en elev fra distriktet forventes at
have et knap 24 % større specialundervisnings- og støttebehov end en gennemsnitlig elev fra kommunen. Efter Ungeunivers Vojens følger Ungeunivers
Kløvermark, Gram og Favrdal-Fjelstrup. Først dernæst følger folkeskolerne fra´ 0.-6. klasse, der alle har et lavere forventet specialundervisnings- og støttebehov.

Der er endvidere også visse geografiske forskelle i det forventede specialundervisningsog støttebehov. Det laveste behov findes blandt eleverne bosat i Hammelev-Sct. Severin distriktet, hvor eleverne i gennemsnit har et specialundervisnings- og støttebehov, der ligger godt 22 % under gennemsnittet for kommunen. Det største forventede behov blandt eleverne fra 0.-6. klasse findes i distrikterne Erlev og Bregnbjerg. Tabel 1 på følgende side viser forskellene mellem skoledistrikterne.

Den socioøkonomiske indeksværdi angiver det gennemsnitlige socioøkonomisk betingede specialundervisnings- og støttebehov blandt distrikterne i kommunen. Gennemsnittet for kommunen er sat = 100, og værdier over 100 indikerer, at det gennemsnitlige behov blandt eleverne i distriktet er større end gennemsnittet for kommunen som helhed. Omvendt indikerer værdier under 100, at det gennemsnitlige behov i distriktet er mindre end behovet i kommunen som helhed. Ved at vægte elevtallet i distriktet med indeksværdien kan man beregne den budgetandel, som de socioøkonomiske vilkår blandt elever og forældre tilsiger, at distriktsskolen skal modtage i specialundervisnings- og støttemidler.

VIVE vurderer, at de beregnede indeksværdier er nogenlunde stabile over en årrække på 3-5 år, hvorefter det anbefales at foretage genberegninger. Det er samtidig vigtigt at fremhæve, at VIVEs beregninger alene belyser det socioøkonomisk betingede specialundervisnings- og støttebehov. Det faktiske behov kan variere fra dette – også fra år til år.

Metode

Registerbaseret statistisk analyse af specialundervisnings- og støttebehovet blandt elever i Haderslev Kommunes skoledistrikter. Undersøgelsen er baseret på registeroplysninger for alle elever fra 0.-9. klasse i Danmark. Registeroplysningerne rummer blandt andet oplysninger om forældres uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning, oplysninger om sociale foranstaltninger.

Om denne udgivelse

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Læs også
  1. Gå hjem-møde i Aarhus

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  2. Gå hjem-møde i København

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  3. Nyhed

    Landdistrikterne i den kommunale økonomi – afspejles de i økonomiaftaler og udligning?

  4. Rapport

    Visitationsprocesser på ældreområdet kan være unødigt bureaukratiske

  5. Kronik

    Frisættelse fra regler skaber energi i kommunerne

  6. Blogindlæg

    Video- og lydmonitorering kan give mere skånsom støtte og pleje

  7. Nyhed

    Organizational narratives in rehabilitation-focused dementia care — negotiating identities, interventions and personhood

  8. Nyhed

    Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om inklusion

  9. Kommunetal

    Der er stor forskel på kommunernes budgetpræcision på anlægsområdet

  10. Nyhed

    Gå hjem-møde i København: Ny viden om inklusion

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os