Velfærdsteknologi, såsom smartgulve eller elektriske løft- og vendesystemer, spiller en vigtig rolle, når samfundet skal levere bedre service og velfærd inden for ældreplejen. Teknologien skal også øge borgernes livskvalitet og forbedre de ansattes arbejdsmiljø – samtidig med, at udgifterne reduceres eller holdes nede. Men kan velfærdsteknologien indfri alle disse forventninger?
I denne artikel undersøger vi, hvordan velfærdsteknologiens potentiale opleves på plejecentre, og hvordan teknologien opfattes og forstås forskelligt, alt efter om man fokuserer på kommunen, medarbejderne eller beboerne.
Parallelle fortællinger
Vi kunne identificere tre parallelle perspektiver på velfærdsteknologi i ældreplejen: det kommunale perspektiv, de omsorgsprofessionelles perspektiv og plejecenterbeboernes perspektiv. Den kommunale fortælling fremhævede gevinster på tre fronter: økonomisk effektivitet, bedre fysisk arbejdsmiljø og bedre livskvalitet for beboerne. De omsorgsprofessionelle og beboerne havde imidlertid andre fortællinger.
Ambivalens blandt medarbejderne
I de omsorgsprofessionelles fortælling kunne vi identificere ambivalens i forhold til brugen og implementering af velfærdsteknologi. De oplevede, at teknologien kunne hjælpe dem med bedre at organisere arbejdet, de fik større kontrol over deres arbejdsopgaver og var udsat for mindre fysisk belastning. Ikke desto mindre var de kritiske over for at erstatte de varme hænder og den menneskelige kontakt med teknologi.
Beboernes begrænsede rolle
Beboernes livskvalitet fremgår som en målsætning for kommunens strategi for brugen af velfærdsteknologi, men deres oplevelse af velfærdsteknologien er ofte overset. Vores undersøgelse viste, at beboerne kunne se fordelene ved teknologien for de professionelle, men de oplevede ikke, at de selv havde nogen direkte fordel af den. Mens de omsorgsprofessionelle fremhævede betydningen af menneskelig kontakt og var bekymrede for, at den blev begrænset af teknologien, var det ikke noget, beboerne nævnte i forbindelse med brugen af teknologi.
Anbefalinger
Vores resultater peger på, at der er behov for at differentiere mellem forskellige brugere og aktører, når man vurderer velfærdsteknologiens potentiale i ældrepleje. De omsorgsprofessionelle og plejecenterbeboere italesættes ofte som én gruppe, hvis behov teknologien imødekommer. Men vores undersøgelse viser, at de har forskellige perspektiver, forventninger og bekymringer.
Læs mere
Artiklen er bragt i det videnskabelige tidsskrift Disability and Rehabilitation: Assistive Technology. Læs den her (fuld adgang kræver abonnement)
Om denne udgivelse
Innovationsfonden
Mere fra samme undersøgelse
- Nyhed
Reablement as an evolution in home care: a comparison of implementation across five countries
- Nyhed
Better care, better work? Reablement in Danish home care and the implications for care workers
- Debatindlæg
Forskningsdirektør: Alene lønnen gør, at den akademiske socialrådgiver antages at være mere produktiv
- Rapport
Haderslev Kommune har gode erfaringer med faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen
- Debatindlæg
Nye styringsformer skal understøtte frisættelse af ældreområdet
- Blogindlæg
Vi mangler viden om mulige fordele ved friplejehjem
- Rapport
Nyt afregningssystem for friplejehjem har i nogen grad sikret sammenhæng mellem takster og kommunens omkostninger
- Nyhed
Making sense of reablement within different institutional contexts. Collaborative service ideals in Norwegian and Danish home care
- Nyhed
Vive: Lysten og evnen til at tage en ekstra tørn er vidt forskellig blandt seniorer
- Videnskabelig artikel
Nationale retningslinjer for behandling af sygdom er ikke nok til at sikre ensartede resultater