Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Videnskabelig artikel, ­November 2021

Using National Clinical Guidelines to Reduce Practice Variation – The Case of Denmark

Størstedelen af de nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udstukket i perioden 2012 og 2017, gav svage anbefalinger om behandling af blandt andet dårlig ryg, demens og adhd. Svage anbefalinger mindsker chancen for, at behandlere følger dem. Derfor er det usikkert, om de nationale kliniske retningslinjer kan opfylde deres mål om ensartet behandling af høj faglig kvalitet på tværs af landet.

Nis Lydiksen , Jane Greve , Marie Jakobsen & Søren Rud Kristensen
Almen praksis, Patient, Sundhed
Læs artiklen her
Den typiske svage anbefaling skyldes især, at en stor del af de udvalgte områder netop er udvalgt på grund af uklar viden om behandlingernes effekt. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Jane Greve Professor MSO, cand. polit., ph.d. i økonomi M: 41 10 26 22 jagr@vive.dk

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er faglige anbefalinger, der er udarbejdet af en ekspertgruppe med det formål at ensarte behandlingstilbud på tværs af landet. Retningslinjernes anbefalinger beror på forskning og ekspertviden om, hvilke behandlingsmetoder der har beviselig effekt, og er tænkt som guides til blandt andet fysioterapeuter og behandlere af demens eller alkoholafhængighed. En anbefaling kan enten være meget stærk, stærk, svag eller klinisk praksis. Sidstnævnte bruges om behandlingsmetoder, der ikke har beviselig effekt, men er anerkendt af eksperter på området.

I denne artikel gennemgår vi alle 47 nationale kliniske retningslinjer, der er publiceret i perioden 2012-2017. De 47 retningslinjer dækker en lang række sundhedsområder med det til fælles, at der ikke tidligere har været nationale retningslinjer for praksis. Artiklen undersøger, om retningslinjerne giver klare anbefalinger og derfor kan forventes at ændre praksis på de 47 behandlingsområder. Det sker via en kortlægning af anbefalingernes styrke og på hvilket evidensgrundlang.

Konklusioner

Blandt de 47 nationale kliniske retningslinjer, der blev udarbejdet i 2012-2017 var den typiske anbefaling svag og baseret på meget lav viden om effekten. Det handler især om, at en stor del af de udvalgte områder netop er udvalgt på grund af uklar viden om behandlingernes effekt.

Svage anbefalinger kan betyde, at retningslinjerne kun har begrænset effekt på praksis, da de kun i mindre grad kan forventes at blive fulgt af behandlerne. Det er dog svært at afgøre effekten af de nationale kliniske retningslinjer, da der ikke systematisk indsamles viden om, hvorvidt behandlerne følger anbefalingerne. Det er derfor også uklart, om retningslinjerne kan opfylde deres mål, nemlig at ensarte behandling af høj faglig kvalitet på tværs af behandlingssteder. Værdien af de nationale kliniske retningslinjer er derfor vanskelig at fastslå.

Fremtidige fokusområder

I artiklen peger vi på tre fokusområder for det fremadrettede arbejde med de nationale kliniske retninger:

  1. Opmærksomhed på, hvilke sundhedsområder der udvikles retningslinjer for. På områder med lille viden om, hvilke behandlingsmetoder der virker, vil man ofte kun kunne udstikke svage retningslinjer.
  2. Det kan være fordelagtigt at evaluere, om anbefalingerne bliver fulgt, således at man i højere grad kan vurdere, om retningslinjerne opfylder deres formål.
  3. Overvejelser om, hvorvidt omkostningen til at udvikle kliniske retningslinjer står mål med gevinsten.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Novo Nordisk Fonden

Samarbejdspartnere:

Marie Jakobsen (Ældre Sagen) og Søren R. Kristensen (SDU)

Mere fra samme undersøgelse

Videnskabelig artikel, Februar 2022 Patient participation in priority setting: co-existing participant roles
Fagbladsartikel, 17. november 2020 Den økonomisk ansvarlige læge i krisetider: Konstituering af lægerollen i 1930’erne og 1970’erne
Læs også
  1. Nyhed

    Workshop on soldiers

  2. Nyhed

    Kursus i sundhedsøkonomi april 2023

  3. Blogindlæg

    Hvordan kan vi gøre noget ved ‘de dyre borgere’, når vi ikke ved, hvem de er?

  4. Videnskabelig artikel

    Nationale retningslinjer for behandling af sygdom er ikke nok til at sikre ensartede resultater

  5. Nyhed

    Peer-medarbejdere som følelsesarbejdere

  6. Nyhed

    Se webinaret: Visitationsmodeller på ældreområdet – udfordringer, muligheder og alternativer

  7. Inspirationskatalog

    Gør bevægelse til en del af hverdagen på botilbud

  8. Nyhed

    INFORMED: Eftermiddagsmøde om forskningens plads i politikudviklingen i sundhedsvæsenet

  9. Debatindlæg

    Langt flere yngre end ældre angiver sig selv som homo- eller biseksuelle. Men de har det ikke nemt

  10. Nyhed

    Ny beregner kan estimere økonomisk potentiale ved sundhedsindsatser for 22 patientgrupper

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os