Ensomhed blandt unge

Vedvarende ensomhed er et væsentligt aspekt af mistrivsel og kan have alvorlige konsekvenser for den enkeltes livskvalitet og helbred. Samtidig er det veldokumenteret, at unge er den gruppe i det danske samfund, som oftest føler sig ensomme. Faktisk føler 22 procent af de 16-24-årige sig ofte ensomme, hvorimod det ”kun” er 12 procent i den samlede voksne befolkning. Der eksisterer solid viden om ensomhedens omfang og udvikling over tid. Ligeledes er det forskningsmæssigt veldokumenteret gennem brug af spørgeskemaer og kvantitative måleværktøjer, at ensomhed er tæt forbundet til andre former for mistrivsel, herunder forværrelse af mentalt helbred, søvnkvalitet og reduktion i kognitive færdigheder og at mennesker, som oplever ensomhed oftere har langvarig og/eller kronisk sygdom, som for eksempel forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjertekarsygdom, træthed, smerter, søvnforstyrrelse og depression.

Kvalitative studier af ensomhed giver mulighed for at undersøge, hvad ensomhed betyder for unge menneskers liv ud fra de unges egne kontekster, og kan gennem fyldige og detaljerede beskrivelser bidrage til at illustrere den kompleksitet, som karakteriserer ensomhedsoplevelser, hvilket kvantitative metoder er mindre egnede til at indfange.

Fokus på kompleksiteten i ensomhed

Denne undersøgelse, som VIVE udfører for Mary Fonden og Ebbefos Fonden, skal bidrage med viden om kompleksiteten ved ensomhed blandt unge i Danmark og ensomhedens sammenhæng til det øvrige ungdomsliv. Endvidere skal undersøgelsen give et vidensgrundlag for fortsat at styrke de sociale indsatser rettet mod unge, der føler sig ensomme på forskellige tidspunkter i ungdomslivet. Dette er vigtig viden, da udgangspunktet for at udvikle en mere effektiv og målrettet forebyggelse af ensomhed er at kvalificere vidensgrundlaget om vejene ind og ud af ensomhed i det levede livs skiftende kontekster.

Kvalitative metoder skal give mere nuanceret indsigt i unges ensomhed

Undersøgelsen tager udgangspunkt i kvalitative analysemetoder, der på hver sin måde skal bidrage til at skabe dybdegående viden om kompleksiteten ved ensomhed og mistrivsel hos danske unge.

Foruden en grundig gennemgang af centrale studier bygger undersøgelsen på fire gruppeinterviews med unge i alderen 16-24 år, der føler sig ensomme, og som på interviewtidspunktet var aktive i og tilknyttet tilbud rettet mod at afhjælpe og lindre følelsen af ensomhed. Derudover baserer undersøgelsen sig på longitudinelle interviews med 15 unge fra årgang 1995, som er interviewet tre gange som henholdsvis 17-, 20- og 22-årige. Derudover er der i designet inkluderet et mindre antal interviews med praktikere, der arbejder med afhjælpning af ensomhed blandt unge.