VIVE Campbell undersøger effekten af undervisningsformen Service Learning
Undersøgelsens deltagere:

Unge i alderen 24-34 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, har dobbelt så stor risiko for arbejdsløshed. EU arbejder derfor med at reducere tidligt frafald i skolen, og Danmark står i spidsen med et mål om, at den samme andel unge, der påbegynder en ungdomsuddannelse, også skal gennemføre den.
I den sammenhæng viser internationale studier fordele ved undervisningsformen Service Learning, der kan bidrage til øget engagement og motivation hos de elever, der har det svært med almindelig undervisning i grundskolen. Undervisningsformen kombinerer klasserumsundervisning med praktiske opgaver fra den virkelige verden. Der er derfor tale om en praksisnær undervisning, som kobler klasserumsundervisningen med konkrete arbejdsopgaver uden for undervisningslokalet.
Formål
Service Learning er endnu ikke særligt udbredt i Danmark. Formålet med forskningsoversigten er derfor at bidrage med kvalificeret viden om Service Learning som undervisningsform. Oversigten kortlægger, om Service Learning kan styrke elevernes faglige, sociale og personlige færdigheder samt øge motivationen for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Metode
VIVE Campbell gennemfører en systematisk kortlægning af international litteratur og udarbejder en oversigt over relevante studier, der måler effekten af Service Learning i grundskolen. Desuden kortlægger oversigten, om effekten varierer, ud fra forskellige variabler som eksempelvis elevernes faglige niveau, forældrenes indkomst, sociokulturelle livsformer samt kvaliteten af undervisningsformen.
På baggrund af forskningsoversigten vil VIVE Campbell lave en eller flere meta-analyser. Formålet med meta-analyserne er at identificere en effekt i resultaterne fra de enkelte studier og derefter lave en samlet konklusion. Derudover vil oversigten kvalificere, hvilke studier der ikke lever op til standarden for at kunne indgå i en meta-analyse.
Protokol for projektet
En protokol er en plan for og beskrivelse af, hvordan et review skal laves.
Protokollen beskriver bl.a. formålet med reviewet og skitserer, hvordan man vil søge, screene, kode og analysere studierne.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
VIVE Campbell