Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Undersøgelse i gang, ­januar 2019 - juli 2022

Evaluering af 'Fra bolig til hjem'

VIVE skal evaluere Røde Kors’ indsats ”Fra bolig til hjem”, som har til formål at støtte voldsudsatte kvinder og deres børn, når de fraflytter et krisecenter og skal etablere et nyt hjem. Indsatsen hjælper både familierne til rent praktisk at etablere og indrette sig i en ny bolig og til at være bedre rustet til at skabe en tryg og stabil ramme om familielivet. Indsatsen skal således sikre en bedre proces for at skabe et hjem for familierne både fysisk og psykosocialt.

Projektleder: Lars Benjaminsen Projektmedarbejdere: Lars Benjaminsen , Anne Toft Ramsbøl & Alexandrina Schmidt
Bolig, Familie, Udsatte, Vold
Evalueringen vil se nærmere på, hvilken rolle de fysiske omgivelser spiller for skabelsen af et hjem og et bedre familieliv efter en kriseperiode. Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE

Kontakt

Lars Benjaminsen Seniorforsker M: 33 48 09 10 lab@vive.dk

Når voldsudsatte kvinder bryder med et voldeligt forhold og senere fraflytter et krisecenter, er det med forhåbningen om at skabe en tryg hverdag for sig selv og sine børn. Konsekvenserne af at leve i et voldeligt forhold rækker dog ofte langt ind i tiden efter et krisecenteropholdet. Psykiske følgevirkninger, en presset økonomi, manglende tilknytning til arbejde eller uddannelse samt sparsomt netværk kan gøre det vanskeligt at etablere gode sociale og fysiske rammer for et stabilt hverdagsliv for familien. Reetableringsfasen i det nye hjem er ofte yderst sårbar. Overskuddet til at skabe gode fysiske rammer i den nye bolig er typisk meget begrænset, og de mangelfulde hjemlige rammer kan medvirke til ringe tilhørsforhold, dårlig trivsel og begrænset socialt liv og fællesskab for familien. Indsatsen ”Fra bolig til hjem” sigter mod at støtte mødre, der fraflytter krisecenter, til at etablere sig på ny igennem en såkaldt bedre social og fysisk hjemskabelsesproces.

Formål

Evalueringen af ”Fra bolig til hjem” har til formål at undersøge den fysiske og sociale proces med at skabe et hjem blandt voldsudsatte kvinder og børn, der flytter i egen bolig efter et krisecenterophold. Indsatsen er tværfaglig og består af støtte fra frivillige arkitekter, der yder praktisk og økonomisk hjælp til den fysiske proces for at skabe et hjem, således at hjemmet kan danne rammen om en ny og tryg start for familien efter en kaotisk periode. Herudover tilbydes kvinderne psykosocial støtte gennem Røde Kors’ eksisterende indsats ”Q-net”, der er rettet mod voldsudsatte kvinder.

Evalueringen vil se nærmere på, hvilken rolle de fysiske omgivelser spiller for skabelsen af et hjem og et bedre familieliv efter en kriseperiode, samt hvordan det fysiske og det sociale spiller sammen i processen med at skabe et hjem. Undersøgelsen fokuserer på at belyse forandringsprocesser i såvel det fysiske hjem, i familiernes rutiner og familiernes opfattelse af hjemmet, herunder hvilken rolle hjemmet spiller i forhold til at etablere en tryg og stabil ramme for familielivet efter et krisecenterophold. Indsatsen skal på sigt bidrage til øget tryghed, trivsel og livsmestring for voldsudsatte kvinder og børn samt fastholde familierne i et liv uden vold.

Metoder

Evalueringen anvender et kvalitativt evalueringsdesign, men inddrager også kvantitative data som støtte til de kvalitative analyser. Gennem kvalitative interview med kvinder og børn, der interviewes ved indsatsens start, kort efter de er fraflyttet krisecenter, samt efter afsluttet indsats, undersøges hjemmets betydning for familiens trivsel og hverdag efter krisecenteropholdet samt indsatsens medvirken til hjemskabelsesprocessen. Herudover gennemføres der fokusgrupper med frivillige fra henholdsvis ”Fra Bolig til Hjem” og ”Q-net”, for at få de frivilliges oplevelse af selv at medvirke i de to indsatser og få deres vurdering af familiernes udbytte. Som supplement til de kvalitative metoder evalueres familiernes udbytte af indsatsen ved hjælp af korte spørgeskemaer til kvinderne ved indsatsens begyndelse og afslutning omhandlende familiens trivsel, hverdag og sociale liv. Der vil også blive indsamlet data ved hjælp af de frivilliges registreringer for hvert indsatsforløb for at kunne dokumentere indsatsens konkrete indhold. Det forventes, at ca. 40 kvinder vil medvirke i indsatsen.

Om denne undersøgelse

Finansieret af:

Røde Kors, Den A.P. Møllerske Støttefond

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 22. april 2022 Fra Bolig til Hjem
Nyhed, 22. april 2022 Frivillige arkitekter hjælper kvinder med at skabe et nyt hjem efter ophold på krisecenter
Læs også
  1. Nyhed

    Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

  2. Nyhed

    Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse

  3. Videnskabelig artikel

    Indvandrerkvinder må ofte opgive at kæmpe sig fri af partnervold

  4. Kronik

    Kan vi overlade anbragte unge til sig selv, når de fylder 18 år?

  5. Nyhed

    Polarisering og tilslutning til demokratiske normer

  6. Nyhed

    Ungepanelet om efterværn

  7. Nyhed

    Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv

  8. Rapport

    Analyse af ændringer i livskvalitet blandt ældre, der flytter i seniorbofællesskab

  9. Nyhed

    Hvordan hjælper vi særligt sårbare mennesker med misbrug? Gå hjem-møde Esbjerg

  10. Nyhed

    Hvordan hjælper vi særligt sårbare mennesker med misbrug? Gå hjem-møde Aarhus

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os