Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Undersøgelse i gang, ­juli 2022 - maj 2023

Frafald på erhvervsuddannelserne

VIVE undersøger årsager til frafald på erhvervsuddannelserne og praksis på erhvervsskoler med lavt frafald.

Projektleder: Sarah Richardt Schoop Projektmedarbejdere: Peter Rohde Skov , Asger Graa Andreasen , Michella Ida Mikuta & Caroline Vesth Rossen
Børn og unge, Udsatte, Ungdomsuddannelse
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Sarah Richardt Schoop Chefanalytiker, Cand.scient.pol M: 51 53 94 51 srsc@vive.dk

Der har længe været et stort frafald blandt elever på erhvervsuddannelser, og frafaldet er markant større på erhvervsuddannelserne end på andre ungdoms- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det største frafald sker under grundforløb 2 og i overgangen til hovedforløbet. Samtidig er der store forskelle i frafaldsraten blandt de enkelte institutioner, der udbyder de samme uddannelser. Derfor er det væsentligt at undersøge praksis på skoler med lavt frafald. Endvidere har undersøgelsen til formål at stille skarpt på i hvor høj grad skolerne målretter deres støtte imod særlige elevgrupper, herunder elever med uddannelsespålæg.

Formål

Undersøgelsen skal bidrage med viden om frafald på erhvervsuddannelserne og årsagerne til dette. Endvidere skal undersøgelsen danne grundlag for en række elev-personaer baseret på de typiske karakteristika ved elever, der falder fra på forskellige tidspunkter i uddannelsesforløbet. Disse elev-personaer skal anvendes til dels at forstå årsager til frafald og dels til at målrette indsatser til at forhindre eller mindske frafald på erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen vil også rette fokus på praksis på skoler med lavt frafald, hvilket kan inspirere fremtidige frafaldsreducerende tiltag målrettet elever under og over 18 år, elever på EUX og elever med uddannelsespålæg.

Metoder

Undersøgelsen kombinerer indsigt fra register- og surveyundersøgelser med viden fra kvalitative interviews i et mixed-methods design.

På baggrund af registerdataanalyser undersøger VIVE, hvilke erhvervsskoler og uddannelser der har lavt frafald. Her sammenlignes skoler, der udbyder de samme uddannelser for at finde de skoler, der har et markant lavere frafald. På baggrund af disse analyser vil VIVE udvælge seks uddannelser med lavt frafald til casebesøg, hvor der vil blive gennemført fokusgruppeinterviews med elever, vejledere, lærere og ledere. Disse interviews skal i et samspil med surveydataanalyser afdække elevers og læreres perspektiver på årsager til frafald. Derudover skal interviewene afdække, hvilke tiltag skolerne arbejder med for at reducere frafald. Elevpersonaerne baseres på registerdataanalyser, som afdækker frafaldsmønstre for de forskellige målgrupper af elever. Endvidere gennemføres interviews med repræsentanter fra jobcentrene med henblik på at få deres syn på, hvordan det går med at forebygge frafald blandt unge med uddannelsespålæg på jobcentrene.

Om denne undersøgelse

Finansieret af:

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs også
  1. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  2. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  3. Vidensindsamling

    Hvordan oplever forældrene sig inddraget i sagsbehandlingen ved børnesager?

  4. Nyhed

    Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om inklusion

  5. Nyhed

    Gå hjem-møde i København: Ny viden om inklusion

  6. Debatindlæg

    Flere og flere forældre vender folkeskolen ryggen. Og nej, det er ikke kun de rige

  7. Kronik

    Manglende nuancer og perspektiver skaber uklar viden om adoption uden samtykke

  8. Rapport

    Viden om metoder til at inddrage børn med autisme og ADHD i sagsbehandling

  9. Undersøgelse i gang

    Hvordan tænker man bedst forebyggelse af kriminalitet ind i omdannelsen af udsatte boligområder?

  10. Nyhed

    Hvor udsatte er LGBT+-elever for mobning, mistrivsel og diskrimination i skolen og på ungdomsuddannelser?

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os