Hvad er de langsigtede effekter af to voksne i klassen?

Dette projekt er en opfølgning på Forsøg med Tolærerordninger, som var er et stort lodtrækningsforsøg gennemført i skoleåret 2012-2013 med støtte fra TrygFonden og Undervisningsministeriet. Tolærerordninger kan betragtes som en fleksibel måde til at nedsætte klassekvotienten på, ved at der er en ekstra voksen er til stede i klassen.

Forsøget måler og sammenligner effekten af to forskellige tolærerordninger: én, hvor den ekstra voksne i klassen er uddannet lærer, og én, hvor den ekstra voksne er en anden ressourceperson, for eksempel en pædagog. Forsøget blev gennemført på 6. klassetrin.

Positive resultater ved Forsøg med Tolærerordninger

Der deltog 105 skoler og lidt over 5.200 elever i lodtrækningsforsøget. Forsøget viste, at det har god effekt på elevernes læseresultater, når der er en ekstra voksen til stede i klassen. Effekten viste sig at være størst, når den anden voksne i klassen ikke var lærer, men en anden ressourceperson, som kunne hjælpe med at skabe ro og opmærksomhed i timerne.

Resultaterne viste blandt andet, at en anden ressourceperson kan udligne en tredjedel af den forskel, der i udgangspunktet observeres mellem elever, hvis forældre er lavt uddannede, og en gennemsnitlig 6. klasse-elev. Et andet vigtigt resultat er, at denne effekt kan spores på elevernes testresultater i 8. klasse – altså to år efter forsøgets afslutning.

Opfølgning på forsøg kan give vigtig viden

Et lodtrækningsforsøg af denne type betegnes ofte som den ideelle evalueringsmetode, men er også omkostningstungt, da det stiller høje krav til forsøgets design og implementering. Derfor er det begrænset, hvor mange lodtrækningsforsøg der er lavet på folkeskoleområdet i stor skala, og det er relevant at udtrække så meget viden som muligt fra de eksisterende forsøg og dataindsamlinger – skønt followup-studier er mere eksplorative og ikke strengt kausale. I dette projekt vil vi derfor følge op på Forsøg med Tolærerordninger.

Studiet følger børn ind i ungdomsårene

I projektet vil vi følge de børn, der deltog i Forsøg med Tolærerordninger i skoleåret 2012-2013. De er omkring 18 år gamle i dag, og vi kan derved følge dem ind i ungdomsårene og undersøge, om indsatserne med tolærerordninger har haft en betydning for deres videre livsbane – for eksempel om de er fortsat med en ungdomsuddannelse.

Vi undersøger en række potentielle udfald, herunder de unges trivsel og sociale kompetencer, deres færdiggørelse af grundskolen og afgangskarakterer, deres optag på ungdomsuddannelse og deres kontakter med politi og kriminalitet.

Fører tolærerordninger til mindre kriminalitet?

Langsigtede opfølgninger på amerikanske skoleindsatser viser, at skønt effekten på elevernes faglighed (målt lige efter forsøget) aftager over tid, så kan man finde langsigtede positive effekter blandt børnene, for eksempel at de begår mindre kriminalitet. Det er derfor interessant både set fra et menneskeligt og samfundsøkonomisk perspektiv at undersøge, om disse effekter af styrkede indsatser i skolen også viser sig i en dansk kontekst.

Sidst, men ikke mindst, vil vi se på, om tolærerordningerne har haft en gavnlig effekt for andre grupper af udsatte børn end dem, der indgår i den oprindelige evaluering af lodtrækningsforsøget. Dette sker på baggrund af, at resultaterne fra Forsøg med Tolærerordninger peger på, at tolærerordningerne styrker klasseledelse og understøtter elever med adfærdsproblemer – netop i teenagealderen, hvor det kan være svært at fastholde elevernes opmærksomhed og interesse for skolen.

Metoder

Til opfølgningen på Forsøg med Tolærerordninger anvender vi en kombination af registerdata og spørgeskemaer til at indsamle viden om de medvirkende elever fra det oprindelige forsøg, og hvordan de har klaret sig gennem skolesystemet og i ungdomsårene.

Vi indsamler registerdata og spørgeskemadata om trivsel og adfærd i skolen, 9. klasses afgangseksamen, uddannelsesvalg, sociale forhold og kriminalitet for alle børn, som deltog i lodtrækningsforsøget.

Samarbejdspartnere i projektet

VIVE gennemfører projektet i samarbejde med professor Helena Skyt Nielsen og professor Simon Calmar Andersen, Aarhus Universitet. Projektet forventes afsluttet i 2021.