Klyngesamarbejde om kvalitet i almen praksis

Baggrund

I overenskomsten 2018-2021 for alment praktiserende læger er der indgået en aftale om etablering af et nyt kvalitetsprogram for almen praksis. Programmet indebærer, at praktiserende læger inden for et vist geografisk område finder sammen i såkaldte klynger, hvor de kan arbejde med kvalitet ud fra lokalt definerede behov. Med klyngerne lægger programmet op til, at kvalitetsarbejdet adskilles fra centraliserede kontrolmekanismer og i stedet defineres og udvikles nedefra i faglige fællesskaber.

Siden januar 2018 har langt de fleste praktiserende læger etableret sig i kvalitetsklynger og udpeget klyngekoordinatorer, som skal samle lægerne til møder i klyngen, fremskaffe og vise datagrundlag til drøftelser af kvalitetsudvikling og sikre fremdrift af klyngeindsatsen gennem løbende opfølgning. Sidst, men ikke mindst, skal koordinatoren også fungere som klyngens kontaktperson i det omliggende sundhedsvæsen. Flere klynger er desuden gået i gang med at arbejde med konkrete områder for kvalitetsudvikling.

Formål

Det overordnede formål med forskningsprojektet er at skabe detaljeret viden om implementeringen af kvalitetsklynger i almen praksis, herunder de muligheder, udfordringer og effekter, der knytter sig til opstarten af klyngerne og kvalitetsarbejdet inden for de enkelte klynger.

Der vil være fokus på:

• Processen med at etablere og drive kvalitetsklynger i almen praksis, herunder klyngernes valg af indsatsområder og arbejdet hermed.
• Udfordringer og muligheder ved klyngesamarbejdet internt og i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen (herunder fordele og ulemper ved forskellige klyngemodeller).
• Virkningerne af klyngedeltagelsen på de praktiserende lægers daglige arbejde, motivation og udvalgte relevante kvalitetsmål.

Projektet vil således bidrage med forskningsbaseret viden om, hvordan klyngerne (i deres første leveår) kommer til at fungere som ramme for kvalitetsudviklingen i almen praksis. Denne viden kan bruges som del af grundlaget for at vurdere behovet for eventuelle justeringer af programmet.

Metoder

Undersøgelsen gennemføres i tre dele:

1. Kvalitativ undersøgelse af klyngernes opstart, samarbejdet i klyngerne og erfaringer med at oversætte ideer fra klyngearbejdet til klinikken. Den kvalitative undersøgelse gennemføres ad to omgange: umiddelbart efter klyngernes opstart og igen efter 1-1½ år.
2. Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af praktiserende lægers erfaringer med klyngearbejdet og sammenhænge mellem lægernes individuelle karakteristika, motivation og organisering i klyngerne.
3. Registerbaserede studier af effekten af klyngernes kvalitetsarbejde baseret på relevante effektmål.

De tre delundersøgelser udgør selvstændige arbejdspakker, men vi stræber efter, at delundersøgelserne udvikles i samspil med hinanden og gør gensidigt brug af den viden, der produceres.

VIVEs andel i projektet

Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Forskningsenhederne for Almen Praksis. VIVE er ansvarlig for det kvalitative casestudie og det registerbaserede effektstudie, og Forskningsenhederne er ansvarlige for spørgeskemaundersøgelsen, en kvalitativ undersøgelse af klyngekoordinatorer og praktiserende lægers individuelle perspektiver på klyngesamarbejdet.

VIVE og Forskningsenhederne samarbejder om dataindsamling, dansksproget afrapportering og de videnskabelige artikler.