Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Undersøgelse i gang, ­januar 2021 - december 2023

Social trivsel i skoleklasser

Projektets overordnede formål er at skabe bedre vilkår for trivsel i grundskolen. Projektet bidrager med viden om det gode klassefællesskab ved at undersøge, hvilke sociale netværk mellem eleverne der skaber god trivsel i skoleklasser. Formålet er desuden at etablere en bredt anvendelig målemetode for social trivsel, der kan supplere den eksisterende nationale trivselsmåling, der måler individuel trivsel.

Projektleder: Sidsel Vive Jensen Projektmedarbejdere: Rune Vammen Lesner , Tine Louise Mundbjerg Eriksen & Anne Brink Nandrup
Børn og unge, Folkeskole, Kommune, Uddannelse, Ledelse, Styring
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Sidsel Vive Jensen Seniorforsker, ph.d. i religionssociologi, cand.mag. i religionsvidenskab og matematik M: 33 69 77 30 sije@vive.dk

Det er velkendt, at den enkelte skoleelevs trivsel er stærkt forbundet med det sociale fællesskab i elevens klasse og den enkelte elevs placering heri. Mange trivsels- og antimobbe- indsatser beskæftiger sig derfor også med at skabe gode klassefællesskaber frem for at fokusere på det enkelte individ. Selvom der således er fokus på ’det gode klassefællesskab’, har vi meget lidt målbar viden om, hvordan et sådan fællesskab ser ud.

Formål

VIVE har af TrygFondens Børneforskningscenter fået til opgave at bidrage med viden om det gode klassefællesskab ved at undersøge, hvilke sociale netværksstrukturer der skaber god trivsel i skoleklasser. Formålet er desuden at etablere en bred anvendelig målemetode for social trivsel, der kan supplere den eksisterende nationale trivselsmåling, der måler individuel trivsel. Ambitionen er, at målemetoden for social trivsel kan være anvendelig både for de, der arbejder med trivsel i skolerne, og de, der forsker i trivsel og skole.

Projektet tager udgangspunkt i data om sociale netværk indsamlet på klasseniveau fra mange forskellige skoler og kommuner landet over. Disse data har ikke tidligere været genstand for systematisk analyse, men bruges af lærere til at give et indblik i, hvordan relationerne er mellem eleverne i en bestemt klasse. Vi forsøger i dette projekt at undersøge, hvilken kvalitet data har, og hvilke analysemuligheder data giver os. Vi forventer, at data er tilstrækkeligt ensartede til, at vi kan undersøge og beskrive strukturen af de sociale netværk og gøre det på tværs af klasser, skoler og kommuner. Hvis dette er muligt, vil vi undersøge, hvilke netværksstrukturer der er særligt fordelagtige for trivslen i en klasse, dels ved at udnytte sociologiske teorier om fordelagtige netværksstrukturer, dels ved at koble de sociale netværksdata med data fra den nationale trivselsmåling.

Metoder

I undersøgelsen benyttes social netværksanalyse til at beskrive de netværk, vi finder i de konkrete skoleklasser. Netværksanalysen består i at kortlægge og identificere mønstre i relationerne mellem eleverne i klassen baseret på elevernes egne svar om, hvem de fx er sammen med i frikvarteret, hvem de foretrækker at arbejde sammen med, og hvem de kan betro sig til. Data fra netværksanalysen kobles til informationer om socioøkonomisk baggrund således, at det er muligt at tage højde for betydningen af social baggrund for de etablerede netværksstrukturer. Data fra netværksanalysen kobles desuden med informationer fra den nationale trivselsmåling for at undersøge sammenhængen mellem individuel trivsel og netværksstrukturer.

VIVEs andel i projektet

VIVE samarbejder med Klassetrivsel , der har udviklet et elevvenligt it-værktøj, som er udbredt på skoler i flere kommuner. Klassetrivsel leverer data om skoleelevernes relationer efter de deltagende kommuners accept.

VIVE står for analysen af data og formidlingen af resultaterne i form af en videnskabelig artikel samt skriftlig og mundtlig formidling om projektets resultater til skoler og skoleforvaltninger.

Om denne undersøgelse

Finansieret af:

TrygFondens Børneforskningscenter

Samarbejdspartnere:

Klassetrivsel

Læs også
  1. Rapport

    Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet

  2. Debatindlæg

    Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever

  3. Nyhed

    Playing the system

  4. Nyhed

    Restricted Childhood, Interrupted Youth

  5. Rapport

    Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge

  6. Nyhed

    Workshop on “Soldiers - Recruitment, training, combat exposure, deployments and returning to civilian life”

  7. Rapport

    VIVE har kortlagt indsatser, der kan støtte børn med autisme eller ADHD

  8. Kommunetal

    Kommunerne overskrider igen budgetterne for udsatte grupper

  9. Nyhed

    Webinar: Brug tryghedsskabende velfærdsteknologi sikkert i arbejdet med borgere med demens

  10. Guide

    Guide giver råd til sikker brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi på plejehjem

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os