Virker økonomiske sanktioner, når børnene ikke kommer i skole?

Højt fravær blandt skoleelever er et alvorligt problem for både individet såvel som for samfundet. For børn og unge har et højt fravær betydning for elevernes indlæring og faglige niveau, ligesom højt fravær også bidrager til øget risiko for mindre trivsel, frafald senere i uddannelsessystemet og arbejdsløshed.

Med vedtagelsen af loven om et styrket forældreansvar for børns skolegang sigter det politiske flertal (S, DF, V, LA og C) mod at nedbringe elevernes fravær – ikke mindst elevernes ulovlige fravær. Loven, som er en del af delaftalen på undervisningsområdet om at modvirke parallelsamfund i Danmark, giver kommunerne mulighed for at give økonomiske sanktioner i form af midlertidig standsning af børne- og ungeydelse.

Ifølge lovgivningen skal skolens leder underrette forældrene, når en elev inden for et kvartal overskrider 10 procent fravær. Såfremt eleven har ulovligt fravær på 15 procent eller derover, har skolens ledelse en såkaldt objektiv forpligtigelse til at underrette kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen træffer dernæst afgørelse om en eventuel standsning af børne- og ungeydelsen for det pågældende kvartal. Med lovgivning om styrket forældreansvar får skolerne og kommunerne dermed et nyt redskab til at reducere elevfravær.

Med indførelsen af styrket forældreansvar blev det besluttet, at loven tages op til revision i folketingsåret 2021/22. Forud for revisionen har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) bedt VIVE gennemføre en undersøgelse, der skal bidrage til at skabe et kvalificeret grundlag for udvikling og tilrettelæggelse af både politik og praksis rettet mod at håndtere problemet med højt skolefravær blandt elever.

Evalueringen falder i tre dele:

• Delanalyse 1: Afdækning af brugen af og klager over styrket forældreansvar
• Delanalyse 2: Analyse af virkninger af styrket forældreansvar
• Delanalyse 3: Undersøgelse af implementeringen og den oplevede virkning af styrket forældreansvar.

VIVE gennemfører de tre delanalyser som en klassisk virkningsevaluering. Fokus er at identificere virkninger af styrket forældreansvar samt forklare, hvordan og hvorfor de identificerede virkninger er opnået, herunder hvordan og hvorfor de eventuelle forventede virkninger .

Metoder

Virkningsevalueringen er bygget op over et analysedesign, der triangulerer kvantitative og kvalitative elementer. VIVE har i forlængelse heraf tilrettelagt et evalueringsdesign, der har til hensigt at skabe:

• generel viden om lovens anvendelse og virkning (registerdatabaserede analyser)
• dybdegående viden om kommunernes og skolernes praksisser og arbejdet med at omsætte loven til handlinger (kvalitative interview)
• viden om forældres og større elevers vurderinger og syn på loven og dens konsekvenser (kvalitative interview).

Evalueringens design giver dermed mulighed for at undersøge lovgivningens virkninger fra flere vinkler gennem en kombination af forklarende elementer på baggrund af den kvantitative metode, og fortolkende elementer på baggrund af den kvalitative metode.