Kontakt
Når et barn eller en ung anbringes i en plejefamilie eller på en døgninstitution, er det et stort indgreb i hverdagen for både barnet og dets forældre. Anbringelser er spækket med grundlæggende etiske dilemmaer og udfordringer, og de må adresseres, for at anbringelsen kan komme barnet til gavn.
Omkring én procent af børn anbringes uden for hjemmet, og nogle af disse sager udvikler sig til at være så komplekse, at kommuner henvender sig til VISO, den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation for at få specialiseret rådgivning.
Formål
Formålet med undersøgelsen er at inspirere kommuner og fagpersoner, der arbejder med svære anbringelsesforløb.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i rådgivningsforløb hos VISO. Hvad kendetegner børnenes forløb? Hvilke indsatser har kommunerne forsøgt, og hvordan har de fungeret? Hvornår opstår der udfordringer med samarbejdet med barnet? Ved at opsamle viden om de svære anbringelsessager bliver det muligt at pege på nogle overordnede opmærksomhedspunkter for kommunerne, ligesom det bliver muligt at opsamle læring fra forløbene, dvs. hvad har man forsøgt at gøre for at støtte børnene og anbringelsesstederne, og hvad har været virksomt.
Desuden fokuserer undersøgelsen på, hvad der har været udslagsgivende for, at VISO er blevet bedt om rådgivning, og hvilken rådgivning er der blevet givet. På den baggrund kan undersøgelsen belyse, hvilke metoder og tilgange der fungerer i komplicerede anbringelsesforløb, så der bliver samlet viden om, hvordan anbringelsesforløb kan understøttes.
Metoder
Vidensgrundlaget i denne undersøgelse er baseret på 1) en analyse af sagsdokumentationen i 22 udvalgte VISO-rådgivningsforløb i børns og unges anbringelsessager og 2) en kvalitativ interviewbaseret inddragelse af otte VISO-specialisters erfaringer med at rådgive i sager omkring børn/unge i anbringelser. Der er således tale om en kvalitativ afdækning på baggrund af udvalgte sager, som de er beskrevet og opsamlet i VISO-regi, og udvalgte specialisters faglige input. Derimod afdækkes ikke direkte børns/unges, anbringelsessteders eller kommuners perspektiver, med mindre de gengives i VISOs sagsdokumentation, eller gengives af specialisterne i interview.