Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Undersøgelse i gang, ­marts 2021 - februar 2022

VIVE evaluerer pædagoguddannelsen i Grønland

Matcher de nydannede grønlandske pædagogers kompetencer de forventninger og krav, som de bliver mødt med på dag-, døgn- og handicapområdet på det grønlandske arbejdsmarked? Det spørgsmål skal VIVE svare på i en evaluering af pædagoguddannelsen på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat.

Projektleder: Niels Peter Mortensen Projektmedarbejdere: Helle Hansen , Maliina Grønvold Olsen , Karen Margrethe Dahl , Niels Jørgen Mau Pedersen & Marianne Mikkelsen
Arbejdsmarked, Børn og unge, Dagtilbud, Grønland, Handicap, Socialområdet, Uddannelse, Videregående uddannelse
VIVE skal evaluere pædagoguddannelsen i Grønland og komme med anbefalinger, der kan løfte det faglige niveau. Arkivfoto: Cathrine Ertmann/VIVE

Kontakt

Niels Peter Mortensen Chefanalytiker, cand.scient.soc. M: 33 48 08 28 nipm@vive.dk

Manglen på uddannet og særligt pædagogfagligt uddannet arbejdskraft på det sociale område i Grønland er en problemstilling, der flere steder fremhæves som en betydelig barriere i forhold til at kunne levere den ønskede kvalitet på området. Problematikken fremgår blandt andet i en VIVE-undersøgelse fra 2020, der viser en mangel på uddannet arbejdskraft.

Det anbefales derfor i undersøgelsen, at der uddannes flere pædagoger i Grønland, og at kvaliteten af den pædagogiske praksis kommer i fokus på uddannelsen. Det kan for eksempel ske ved, at læringsaktiviteter får en mere central rolle i pædagoguddannelsen, så de pædagogstuderende bliver bedre rustet til at fokusere på børnenes udvikling og læring og dermed leverer en endnu bedre kvalitet på dagtilbuddene.

Kort sagt, så handler det altså både om kvantiteten og kvaliteten af pædagoguddannelsen på Grønland. Der skal uddannes flere, og de skal være med til at løfte kvaliteten i dagtilbuddene.

Hvordan kan pædagoguddannelsen styrkes?

Denne evaluering er bestilt af Departementet for Uddannelse, Kirke og Kultur, der ønsker indblik i, i hvilken grad de nyuddannede pædagoger fra pædagoguddannelsen på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat (PI/SPS) har tilstrækkelige kompetencer, der lever op til krav og forventninger fra institutions- og handicapområdet. Evalueringen skal desuden indeholde anbefalinger, som kan danne grundlag for opfølgende tiltag, der kan sikre, at udfordringerne og de faglige forventninger kan inkorporeres i uddannelsen.

VIVE vil i udførslen af evalueringen have fokus på at afdække sammenhængen mellem indholdet af uddannelsen og opgaverne på daginstitutions-, døgninstitutions- og handicapområdet, herunder hvordan sektorbehovet matcher de kompetencer, de uddannede får med fra uddannelsesinstitutionen, og hvordan samarbejdet med aftagerne fungerer.

Metoder

I evalueringen gør VIVE primært brug af interview med nyuddannede og arbejdsgivere til de nyuddannede i Grønland. Dataindsamlingen udføres dels som interviews og besøg på arbejdspladserne, dels som telefoninterviews. Derudover anvender VIVE registerdata fra Grønlands Statistik for at belyse mønstre i de nyuddannedes baggrund og arbejdspladser. Endelig behandles de indsamlede data på workshops.

Om denne undersøgelse

Finansieret af:

Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke (Grønland)

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 25. februar 2022 Evaluering af nyuddannede fra PERORSAANERMIK ILINNIARFIK/Socialpædagogisk seminarium i Ilulissat
Læs også
  1. Nyhed

    Hvordan giver vi anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet?

  2. Nyhed

    Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

  3. Notat

    Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner

  4. Debatindlæg

    Seniorforsker: Mobning hærder ikke. Det handler om at gøre andre fortræd

  5. Nyhed

    Ungepanelet om efterværn

  6. Nyhed

    Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv

  7. Rapport

    Mange voksne har stadig svært ved at læse og regne

  8. Nyhed

    Promoting interactive skills and mind-mindedness among early childcare professionals: study protocol for a randomized wait-list controlled trial comparing the Circle of Security approach with care as usual in center-based childcare (the SECURE project)

  9. Nyhed

    Webinar: How is support for people with disability organized – experiences from the Nordic Region

  10. Nyhed

    Hvordan hjælper vi særligt sårbare mennesker med misbrug? Gå hjem-møde Esbjerg

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os