Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Undersøgelse i gang, ­januar 2021 - december 2022

VIVE undersøger erfaringerne med at omlægge ambulante aktiviteter under covid-19-epidemien

VIVE indsamler erfaringerne med at omlægge patienters fremmøde i ambulatorier til mere virtuelle former fra covid-19-nedlukningen. Undersøgelsen skal bruges til at udvikle forslag til forløbsmodeller og scenarier for ambulant aktivitet, der bedst muligt matcher patientens individuelle behov med fagligt forsvarlige tilbud.

Projektleder: Helle Sofie Wentzer Projektmedarbejdere: Stinne Aaløkke Ballegaard
Digitalisering, Sundhed, Sygehuse
Hvilke erfaringer kan covid-19 bidrage med til fremtidig organisering? Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Helle Sofie Wentzer Seniorforsker, Cand. Mag. Filosofi og informations- og medievidenskab, PhD M: 23 42 63 61 hewe@vive.dk

Covid-19 har ændret brugen af vores sundhedsvæsen – i hvert fald for en periode. Patienterne har haft langt færre kontakter med sundhedsvæsenet, og mange fysiske fremmøder er blevet erstattet af virtuelle kontakter. Det giver en unik mulighed for at identificere og dokumentere de situationer, hvor reduceret kontakt og/eller kontakt via digitale løsninger er til fordel for brugerne.

Indsamler erfaringer til fremtidig organisering

Covid-19 har således givet et særligt setup for at udforske brugerroller og forløbsmodeller, der bidrager til sikkerhed, tryghed og effektivitet i mødet både før og efter covid-19. TrygFonden har bevilget forskningsmidler til, at VIVE kan indsamle og evaluere disse særlige læringsmomenter, så sundhedsvæsenet fremover kan inddrage erfaringerne bedst muligt i organiseringen af ambulant aktivitet.

Projektet er forankret i tre ambulatorier fra Region Midtjylland, der tilser patienter med henholdsvis psykiske lidelser, kvindesygdomme og graviditet samt patienter med diabetes. Ambulatorierne har oplevet store ændringer i aktivitetsniveauet, som kan relateres til den store corona-nedlukning i marts 2020 og sidenhen den gradvise åbning og gennedlukning. Ambulatorierne ønsker at udvikle deres møder med patienterne, så der tages hensyn til patienternes hverdag og egne ressourcer.

Dialog skal afdække ønsker og forslag fra både patienter og professionelle

Projektet er designet til at understøtte patienter og klinikere i at innovere deres kontaktforløb på en tryg og hensigtsmæssig måde, som også reflekterer de langsigtede planer for udvikling og ledelse af det danske sundhedsvæsen, sådan som de er opgjort i Danske Regioners Principper for udmøntning af nærhedsfinansiering. VIVE faciliterer en proces, hvor patienter og sundhedsprofessionelle i dialog afdækker ønsker og forslag til organiseringen af den ambulante aktivitet, så kontakten både opleves tryg for patienten og ansvarlig af de sundhedsprofessionelle.

Metoder

Projektet baserer sig på design-based forskning (Barab et al., 2004) og kvalitetsudvikling via processuelle standarder (Zimmermans & Berg, 2003). Det har afsæt i ambulatorierne som cases for psykiske og somatiske kroniske lidelser. Via interview, observation og workshops med Dialogdesign (Nielsen et al., 2003; Wentzer, 2015) inddrages patienters og sundhedsprofessionelles erfaringer og fremadrettede ønsker til deres mødeformer og tilrettelæggelsen heraf. De tre deltagende ambulatorier er:

  • Ungeambulatoriet, Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kvindesygdomme og Fødsler, Hospitalsenheden Midt
  • Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital.

Om denne undersøgelse

Samarbejdspartnere:

TrygFonden

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 15. juni 2022 Tryg omlægning af ambulante forløb
Læs også
  1. Nyhed

    Trappen

  2. Nyhed

    Pharmacological Treatment of Mild and Moderate Pain in Primary Care – A Danish Registry-based Study

  3. Rapport

    Datadrevet kvalitetsudvikling af diabetesbehandling er en langsigtet investering

  4. Rapport

    Forbruget af tilskudsmedicin stiger – men omkostningerne falder

  5. Rapport

    Decentrale beretninger fra hjemmeplejen og plejecentre under covid-19-epidemien

  6. Rapport

    Baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021

  7. Rapport

    Erfaringer med indsatser til covid-19-håndtering på ældreområdet

  8. Rapport

    Borgeres og pårørendes perspektiver på håndteringen af covid-19-epidemien

  9. Rapport

    Dødelighed under covid-19-epidemien januar 2020-april 2021 – Delrapport 1. En sammenligning med tidligere epidemier og andre lande

  10. Nyhed

    Tidslinje: Epidemihåndteringen uge for uge

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os