Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Undersøgelse i gang, ­oktober 2022 - maj 2023

VIVE undersøger, hvem der søger beskyttelse på RED Safehouse

RED Safehouse er skjulte opholdssteder til unge i æresrelaterede konflikter, som har akut behov for beskyttelse. VIVE er blevet bedt om at lave en registerundersøgelse om, hvem der indskrives på RED Safehouse, og hvad der sker, efter de har forladt opholdsstederne.

Projektleder: Karen Margrethe Dahl Projektmedarbejdere: Stine Vernstrøm Østergaard
Forebyggelse, Indvandrere, Integration, Socialområdet, Udsatte, Vold
Unge og unge voksne i æresrelaterede konflikter kan få beskyttelse på RED Safehouse Arkivfoto: Ole Bo Jensen/VIVE

Æresrelaterede konflikter er en realitet for nogle mennesker i dagens Danmark. Konflikterne bunder i æresrelateret social kontrol, æresrelateret vold, tvangsægteskab eller trusler herom. De kan udvikle sig så alvorligt, at de involverede er i overhængende fare og har behov for beskyttelse. I de situationer kan unge og unge voksne få beskyttelse på RED Safehouse’s to sikre og skjulte opholdssteder.

Der findes imidlertid meget sparsom systematisk viden om, hvad der karakteriserer de personer, som ender med at måtte flygte til et RED Safehouse. En sådan viden er nødvendig for at kunne sætte tidligere ind med forebyggelse og hjælp.

Ny viden kan føre til tidligere hjælp

Dette projekt, som er bestilt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), har til formål at bidrage med helt ny viden – også i international sammenhæng – om, hvilke faktorer der har betydning for, at en person indskrives på RED Safehouse, varigheden af indskrivningen, og hvad der sker efter indskrivningen på RED.

Viden fra projektet vil kunne kvalificere det forebyggende arbejde og bidrage til, at man bedre kan forudsige, hvilke personer der er i risiko for at blive udsat for æresrelaterede konflikter, og dermed vil man forhåbentlig i flere tilfælde kunne tilbyde dem og deres familier hjælp på et tidligere tidspunkt.

Metoder

Analyserne er baseret på registerdata om alle indskrevne RED Safehouse-beboere fra 2005-2019.

Om denne undersøgelse

Finansieret af:

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)

Læs også
  1. Nyhed

    Social Investments in the Nordic Countries

  2. Debatindlæg

    Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever

  3. Rapport

    Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge

  4. Undersøgelse i gang

    Hvordan oplever SOSU-elever og SOSU-medarbejdere med migrantbaggrund arbejdet i ældreplejen?

  5. Nyhed

    Indsats i Esbjerg får otte ud af ti deltagere i fritidsjob

  6. Notat

    Halvdelen af de unge uden job eller uddannelse får offentlig forsørgelse, mens resten økonomisk klarer sig på anden vis.

  7. Rapport

    Der er potentiale for at forbedre rekrutteringen af personer sigtet for spirituskørsel til alkoholbehandling

  8. Debatindlæg

    Trods tre gennemgående udfordringer er sociale investeringer givetvis kommet for at blive

  9. Nyhed

    Der kan være udfordringer, når familien passer ældre indvandrere derhjemme

  10. Nyhed

    Den gamle etniske minoritetsmand

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os