Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Undersøgelse i gang, ­april 2020 - oktober 2021

VIVE undersøger offentlige lederuddannelser

God ledelse er centralt for en velfungerende offentlig sektor. Stat, regioner og kommuner bruger mange kroner og timer på de erhvervsakademi-, diplom- og master-uddannelser, som deres ledere tager. I dette projekt skal VIVE undersøge, hvordan lederuddannelserne bidrager til værdi- og resultatskabelsen i den offentlige sektor.

Projektleder: Niels Peter Mortensen Projektmedarbejdere: Niels Peter Mortensen , Bente Bjørnholt , Mikkel Giver Kjer , Marianne Mikkelsen , Anne Brink Nandrup , Martin Hindsholm & Niels Bjørn Grund Petersen
Fagprofessionelle, Ledelse, Voksen- og efteruddannelse, Uddannelse, Produktivitet
I projektet 'Eftersyn af offentlige lederuddannelser' undersøger VIVE, hvordan lederuddannelser skaber værdi og resultater i den offentlige sektor. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Niels Peter Mortensen Chefanalytiker, cand.scient.soc. M: 33 48 08 28 nipm@vive.dk

Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik i februar 2019 aftalen Ledelse og kompetencer i den offentlige sektor. I aftalen står, at der skal gennemføres et eftersyn af de godkendte lederuddannelser for offentlige ledere – altså ledere i både stat, regioner og kommuner. Uddannelse af offentlige ledere var også på dagsordenen i Ledelseskommissionen, som blev nedsat af den tidligere regering for at understøtte bedre ledelse i hele den offentlige sektor. Kommissionens arbejde stod på fra 2017 til 2018, og en af dens anbefalinger lyder: ”Der skal gennemføres en dyberegående analyse af indhold, metode og læringseffekt på de formelle, offentlige lederuddannelser”.

VIVE er på denne baggrund blevet udvalgt til gennemføre projektet Eftersyn af offentlige lederuddannelser, der skal undersøge, hvordan lederuddannelser skaber værdi og resultater i den offentlige sektor. Projektet finansieres af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Undersøgelsen skal danne grundlag for arbejdsgruppes anbefalinger

Undersøgelsen af offentlige lederes uddannelse skal rapporteres til en arbejdsgruppe, som består af repræsentanter fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Finansministeriet, KL, Danske Regioner, Danske Universiteter, Danske Professionshøjskoler og Danske Erhvervsakademier. Formålet er at skabe et solidt vidensgrundlag, som arbejdsgruppen kan anvende, når de i foråret 2021 skal give deres anbefalinger og forslag til opfølgning vedrørende uddannelse af offentlige ledere.

Fem delprojekter udgør det store projekt

Eftersyn af offentlige lederuddannelser er et omfattende projekt, der er opdelt i fem delprojekter, hvor der anvendes både kvalitative og kvantitative metoder. De fem delprojekter er følgende:

  1. Formulering af en forandringsteori for lederuddannelser, som vil tydeliggøre og eksplicitere antagelser om, hvorfor og hvordan lederuddannelse bidrager til værdi- og resultatskabelse i den offentlige sektor
  2. Analyse af skriftligt materiale fra uddannelsesinstitutionerne
  3. Registerbaseret undersøgelse af deltagerne på lederuddannelserne
  4. Spørgeskemaundersøgelser blandt ledere og ledernes organisationer
  5. Kvalitative interview med ledere, ledernes organisationer og undervisere fra uddannelsesinstitutionerne.

Resultaterne fra projektet forventes offentliggjort i foråret 2021.

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 23. juni 2021 Offentlige lederuddannelser: En forandringsteori
Rapport, 23. juni 2021 Eftersyn af offentlige lederuddannelser
Rapport, 23. juni 2021 Eftersyn af offentlige lederuddannelser: Lederne på lederuddannelserne
Rapport, 23. juni 2021 Offentlige lederuddannelser: Et brugerperspektiv på uddannelserne
Rapport, 23. juni 2021 Eftersyn af offentlige lederuddannelser
Læs også
  1. Nyhed

    Hvordan giver vi anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet?

  2. Rapport

    Datadrevet kvalitetsudvikling af diabetesbehandling er en langsigtet investering

  3. Debatindlæg

    Seniorforsker: Mobning hærder ikke. Det handler om at gøre andre fortræd

  4. Rapport

    Mange voksne har stadig svært ved at læse og regne

  5. Rapport

    Decentrale beretninger fra hjemmeplejen og plejecentre under covid-19-epidemien

  6. Rapport

    Nationale tiltag under covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021 - Delrapport 3

  7. Nyhed

    Promoting interactive skills and mind-mindedness among early childcare professionals: study protocol for a randomized wait-list controlled trial comparing the Circle of Security approach with care as usual in center-based childcare (the SECURE project)

  8. Nyhed

    Hvordan hjælper vi særligt sårbare mennesker med misbrug? Gå hjem-møde Esbjerg

  9. Rapport

    Sådan bygger vi videre på coronanedlukningernes virtuelle patientkonsultationer

  10. Rapport

    Hvad kan hjælpe SOSU-elever til at lykkes med uddannelsen?

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os