Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Undersøgelse i gang, ­september 2021 - januar 2023

VIVE undersøger organiseringen af hjemme- og sygeplejen

VIVE sætter gennem to delprojekter fokus på organiseringen af hjemmeplejen og sygeplejen. I delprojekt 1 undersøger VIVE fordele og ulemper ved forskellige organiseringsmåder. I delprojekt 2 undersøger VIVE ”deltidsdilemmaet” i ældreplejen. Det dækker over, hvordan kommunerne kan øge arbejdstiden for social- og sundhedsmedarbejdere og samtidig bevare en fleksibel vagtplanlægning.

Projektleder: Heidi Hesselberg Lauritzen Projektmedarbejdere: Heidi Hesselberg Lauritzen , Christina Holm-Petersen , Emilie Hjermitslev Jonsen & Annemette Thøstesen
Fagprofessionelle, Hjemmepleje, Styring, Sundhed, Organisering
Formålet med undersøgelsen er at afdække både fordele og ulemper ved forskellige måder at organisere hjemme- og sygeplejen samt løsninger på deltidsdilemmaet. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Emmy Hjort-Enemark Topholm Senioranalytiker, cand. soc., politisk kommunikation og ledelse M: 33 48 09 96 emht@vive.dk

Hjemmeplejen og sygeplejen står over for udfordringer på flere områder. Flere ældre og mere behandlingskrævende borgere modtager hjemme- og sygepleje. Det stiller krav til de sygeplejefaglige kompetencer og det tværfaglige samarbejde mellem sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere. Imidlertid ved vi meget lidt om betydningen af, hvordan sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere er organiseret. Derfor er der behov for at undersøge organiseringen af hjemme- og sygeplejen i Danmark, hvilket vi gør i delprojekt 1.

Samtidig står ældreplejen over for massive rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer. En af udfordringerne på området er en stærk deltidskultur blandt social- og sundhedsmedarbejdere, hvor kun 10 procent er ansat på fuldtid. En af de primære barrierer for at øge arbejdstiden blandt social- og sundhedsmedarbejdere er behovet for fleksibilitet i vagtplanlægning. Behovet skyldes bl.a. spidsbelastningsperioder og hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø. Ældreplejen er altså sat i et deltidsdilemma, som vi sætter fokus på i delprojekt 2.

Undersøgelserne er bestilt af Social- og Ældreministeriet.

Formål

Delprojekt 1

Formålet med delprojekt 1 er at afdække fordele og ulemper ved forskellige måder at organisere hjemme- og sygeplejen. Samtidig skal undersøgelsen afdække, hvilke organisatoriske forhold der – ud over organiseringsform – understøtter faglighed, tværfagligt samarbejde og fastholdelse.

Undersøgelsen skal informere kommunerne om fordele og ulemper ved forskellige organiseringsformer samt om, hvilke tiltag der imødekommer ulemperne. Det giver kommunerne et bedre vidensgrundlag til at træffe beslutninger om organiseringen af den kommunale hjemme- og sygepleje.

Delprojekt 2

Formålet med delprojekt 2 er at afdække løsninger på deltidsdilemmaet. Det gør vi ved at undersøge, hvorvidt og hvordan kommunerne kan øge social- og sundhedsmedarbejdernes beskæftigelsesgrad samt imødekomme organisatoriske og planlægningsmæssige hensyn. Det sker med henblik på at inspirere kommuner til at få flere i fuldtid.

Metoder

Delprojekt 1

Undersøgelsen er baseret på kvalitative casestudier i kommuner med forskellige organiseringsformer. Casestudierne består af interview med chefer, ledere, sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere. Interviewene skal bidrage til at give nuancerede, praksisnære og dybdegående beskrivelser af betydningen af organiseringsformer fra forskellige perspektiver i hjemme- og sygeplejen.

Delprojekt 2

Undersøgelsen er baseret på kvalitative casestudier i kommuner, hvor social- og sundhedsmedarbejdernes arbejdstid er højere end landsgennemsnittet. Casestudierne består af interview med ledere og social- og sundhedsmedarbejdere i hjemmeplejen og på plejehjem. Interviewene bidrager med strategiske og praktiske perspektiver på, hvorvidt og hvordan kommunerne kan lykkes med at øge arbejdstiden blandt social- og sundhedsmedarbejdere.

Om denne undersøgelse

Finansieret af:

Social- og Ældreministeriet

Mere fra samme undersøgelse

Kronik, 10. maj 2022 Borgeren eller sygeplejersken i centrum?
Rapport, 28. april 2022 Organisering af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen
Læs også
  1. Nyhed

    Workshop on soldiers

  2. Nyhed

    Kursus i sundhedsøkonomi april 2023

  3. Nyhed

    Webinar: Få inspiration til at designe ressourcetildelingsmodeller på det specialiserede socialområde

  4. Nyhed

    Reablement as an evolution in home care: a comparison of implementation across five countries

  5. Nyhed

    Better care, better work? Reablement in Danish home care and the implications for care workers

  6. Nyhed

    Vedholdenhed: Små skridt af stor betydning

  7. Rapport

    Haderslev Kommune har gode erfaringer med faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  8. Debatindlæg

    Nye styringsformer skal understøtte frisættelse af ældreområdet

  9. Rapport

    Nyt læringsforløb støtter unge med autisme

  10. Rapport

    Sådan er behovet for specialundervisning og støtte i Sønderborg Kommune

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os