Unge voksne med autisme klarer sig dårligere end den generelle befolkning, når det gælder uddannelse, beskæftigelse og evnen til at etablere sociale relationer. Det kan betyde, at de bliver socialt isoleret. Socialstyrelsens nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO, har derfor bedt VIVE undersøge, hvilke tilbud og metoder der kan forebygge og afhjælpe social isolation hos unge voksne med autisme.

Undersøgelsens resultater præsenteres i et inspirationskatalog, der bygger på 10 VISO-rådgivningsforløb, interview med fagfolk, forældre og unge samt en søgning i den internationale forskningslitteratur efter studier af virksomme metoder på området.

Virksomme metoder: Kognitiv terapi, social færdighedstræning og mindfulness

Søgningen i international forskningslitteratur identificerer 15 studier. Alle studier er rettet mod unge voksne med autisme, som har problemer med social isolation eller relaterede problematikker som for eksempel social angst, social fobi eller ensomhed. De metoder, der findes på området, har sjældent et højt evidensgrundlag, men ikke desto mindre er der inspiration at hente i studierne, mener forsker hos VIVE Nichlas Permin Berger.

”Kognitiv adfærdsterapi, social færdighedstræning og mindfulness går igen i internationale studier. Overordnet set tyder det på, at de tre metoder reducerer angst- og depressionssymptomer og styrker kommunikationsevnen. Metoderne er derfor gode steder at søge inspiration til at forebygge og afhjælpe social isolation hos unge voksne med autisme”, siger han.

Tidlig udredning er afgørende, men ikke en selvfølge

VIVEs undersøgelse viser desuden, at en tidlig og grundig udredning for autisme er helt central for at modvirke den sociale isolation og forebygge eksempelvis skolevægring, som ofte er et af de første isolationstegn. Tidlig udredning af unge i dagens Danmark sker dog langt fra i alle tilfælde, forklarer Nichlas Permin Berger:

”Fælles for mange af de unge er, at de ofte er blevet diagnosticeret med autisme sent i barndommen. Flere kan derfor fortælle om en opvækst præget af ensomhed, problemer i skolen og en frustrerende følelse af at være anderledes”, siger han.

God overgang til voksenlivet kræver realistiske forventninger

Unge med autisme har generelt brug for en længere overgang til voksenlivet. De modnes ofte sent og kan derfor reagere uhensigtsmæssigt på de krav, der møder alle unge, når de fylder 18 år.

”Det er vigtigt, at de unge i overgangen til voksenlivet bliver mødt med realistiske forventninger, så de ikke føler sig presset af krav, som ikke tager højde for deres ressourcer og udfordringer, og som de umiddelbart ikke kan se mening i. Mødes den unge af et for stort pres, kan han eller hun risikere at blive bremset i sin sociale udvikling og isolere sig”, siger Nichlas Permin Berger.

Han peger desuden på familien som en vigtig ressource i arbejdet for at modvirke social isolation: ”Men omvendt kan familien også være en hæmsko, når den af omsorg i den bedste mening beskytter den unge mod at udfordre sine egne grænser og komme ud af isolationen”, understreger Nichlas Permin Berger.


Department:	VIVE Children and Education
Mail:	hhs@vive.dk
Location:	Copenhagen

Hans Henrik Sievertsen