Baggrund

Lærere og pædagoger uddanner, udfordrer og udvikler hver dag vores børn. Gode og støttende relationer til børnene er ét blandt flere vigtige aspekter af dette arbejde. Kvaliteten af de fagprofessionelles arbejde med børn og unges læring og udvikling antages at kunne øges gennem de kompetenceudviklingsmuligheder, de tilbydes på arbejdspladsen.

Formålet med denne rapport er derfor at beskrive karakteren og effekten af forskellige tilgange til kompetenceudvikling, som tilbydes lærere og pædagoger. Det sker i form af en systematisk oversigt over den internationale forskningslitteratur på området, hvor målet er at identificere, kvalitetsvurdere og foretage en kvantitativ syntese af resultaterne fra de fundne effektstudier. Derved gives et overblik over, i hvilket omfang der er grundlag for at træffe forskningsbaserede beslutninger om, hvad der kendetegner effektiv kompetenceudvikling af pædagoger og lærere.

Vi undersøger, hvad der ud fra den eksisterende forskningslitteratur kan konkluderes om effekterne af kompetenceudvikling af fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge. Vores fokus er rettet mod effekter på børn og unges læring samt på deres sociale og emotionelle udvikling. Vi ser også på effekten af kompetenceudviklingsindsatserne på de fagprofessionelles praksis – fx deres evne til at skabe positive og støttende læringsmiljøer samt gode lærer/elev-relationer. Blandt de studier, som er udvalgt til mere dybdegående undersøgelse, har vi vurderet deres relevans for danske forhold og, om og i hvilken grad de kan overføres til den danske kontekst. Denne vurdering beror bl.a. på, hvordan kompetenceudviklingsindsatserne konkret gennemføres i praksis – hvad der er i fokus, de institutionelle forhold omkring indsatsen samt kulturelle aspekter som fx graden af lærernes autonomi.

Resultater

De 33 studier, som indgår i kortlægningen, vedrører alle kompetenceudvikling for personale i, hvad der i Danmark svarer til førskole- og skolesektoren. De fleste af disse studier omhandler kompetenceudvikling af betydning for børn og unges sproglige og sociale kompetencer. Langt de fleste kompetenceudviklingsindsatser er gennemført i USA og målrettet pædagoger og lærere. I studierne er det oftest de yngste børn og/eller gruppen af udsatte børn og unge, som kompetenceudviklingsindsatsen i sidste ende skal gøre gavn for.

Den anvendte metode til at vurdere udviklingen blandt børnene og de unge har været at anvende standardiserede tests af sproglige kompetencer samt at vurdere deres socio-emotionelle kompetencer og adfærd. Udviklingen blandt de fagprofessionelle er vurderet ud fra deres kendskab til og forståelse af børns læse- og skriveudvikling, kvaliteten af klasserumsledelsen, lærer/elev-relationerne, emotionel støtte til børnene, adfærdshåndtering og tydeliggørelse af forventninger.

Der er gennemført en mere dybdegående kortlægning af de ti studier, som falder inden for kategorien social udvikling. Det dækker over undertemaerne social og emotionel udvikling, faglig og social udvikling, klasserumsledelse og lærer/elev-interaktioner. Syv af disse kompetenceudviklingsindsatser har fundet sted i USA, de øvrige i New Zealand, Nederlandene og Danmark. De fleste af studierne vedrører indsatser målrettet de yngste børn. Kompetenceudviklingen i de fleste af forsøgene er gennemført i form af workshop-baseret træning med tilførte ressourcer, personlig coaching eller konsultationer med udgangspunkt i feedback på observationer eller videooptagelser af klasserumspraksis, feedback og refleksion. Kontrolgruppen har typisk været den sædvanlige tilbudte kompetenceudvikling (’business-as-usual’).

Alle 10 studier i den dybdegående kortlægning er randomiserede kontrollerede forsøg (RCT-studier), men ingen af enkeltstudierne kan klassificeres som meget robuste forsøg gennemført efter højeste kvalitetsstandarder. Vi har dog gennemført forskellige meta-analyser ved hjælp af ni af de ti studier for at udregne overordnede effektstørrelser af de evaluerede indsatser. Den meta-analyse, som undersøger betydningen af kompetenceudviklingsindsatser for elevers faglige resultater, viser, at de evaluerede interventioner har en positiv, om end meget lille, effekt. Fordi meta-analysen baserer sig på få studier, bør man imidlertid være varsom med at konkludere, at der er en entydig effekt af kompetenceudvikling af det pædagogiske personale på elevers faglige udvikling.

Konklusionen på den dybdegående kortlægning er, at der på nuværende tidspunkt er utilstrækkelig evidens for, hvorvidt kompetenceudvikling af fagprofessionelle har en effekt på børn og unges læring og sociale udvikling. Det begrænsede antal studier gør det heller ikke muligt at analysere effekten af specifikke indsatser på tværs af lande, kulturer, mv.

Anbefalinger

I lyset af den utilstrækkelige evidens på området og vigtigheden af at vide, om kompetenceudvikling af lærere og pædagoger har en positiv effekt på de børn og unge, de i sidste instans skal gavne, og hvilke typer af kompetenceudvikling, der er tale om, er vores overordnede anbefaling, at der iværksættes et eller flere randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) i Danmark for at få mere viden. Forsøgene skal i givet fald være tilpas store og langvarige til, at man vil kunne eftervise, om der er en statistisk signifikant effekt på det pædagogiske personales praksis og på børnenes læring og sociale udvikling.

Inspirationen til, hvilken slags intervention man kunne afprøve, kan eksempelvis hentes fra et af de tre studier, som vi i denne undersøgelse har vurderet som værende mest relevant for den danske kontekst. Det ene studie (Allen m.fl., 2011) dokumenterer en indsats, hvis formål det er at styrke

lærernes evne til at motivere og engagere eleverne i deres skolearbejde gennem høj kvalitet i de daglige lærer-/elevinteraktioner i og omkring undervisningen. Der er fokus på elever mellem 11-18 år, da elevers motivation i skolen begynder at dale allerede ved 11-årsalderen. Formatet for kompetenceudviklingsindsatsen består af workshopbaserede træningssessioner, videooptagelser af lærernes undervisning samt et års opfølgende individuel coaching-samtaler.

Det andet studie (Domitrovich m.fl., 2009) fokuserer på udvikling af de fagprofessionelles sprogbrug, emotionelle støtte samt brug af positive adfærdsreguleringsstrategier rettet mod børn i førskolealderen. Indsatsen, der er undersøgt her, foregår i institutioner beliggende i områder med mange ressourcesvage familier. I forbindelse med indsatsen følger de fagprofessionelle et bestemt curriculum, der har fokus på børnenes tidlige sprogudvikling samt deres socioemotionelle kompetencer. Formatet for denne kompetenceudviklingsindsats består af en række heldagsworkshops, ugentlige mentorstøttesessioner med en lokal læringskonsulent samt observationer af praksis.

Det tredje studie (Murray m. fl. 2014) evaluerer det såkaldte Incredible Years Teacher (IYT) klasserumsledelsesprogram for lærere, som underviser elever i 0.-2. klasse. IYT er velkendt i Danmark og består af en række interventioner, som har til hensigt at forebygge og imødegå aggressiv adfærd blandt børn i alderen 3-8 år. Formatet består af bl.a. video-modellering, øvelse gennem rollespil, fastsættelse af mål og selv-monitorering for læreren.

Ved afprøvning af en kompetenceudviklingsindsats i Danmark bør udfaldsmålene indbefatte relevante aspekter af personalets praksis, og der bør anvendes standardiserede mål for børnenes læring og sociale udvikling. Det anbefales, at forsøget designes, udføres og afrapporteres med afsæt i de strengeste krav til metodisk stringens for at minimere risikoen for skævhed samt for at sikre tilstrækkelig datamæssig volumen og styrke til den efterfølgende effektevaluering. Endelig bør det være resultatmål for de involverede børn og unge, som identificeres som de primære mål for indsatsen. Resultatmål for det pædagogiske personale kan indgå som sekundære mål.

Metode

Konklusionerne i undersøgelsen baserer sig på en systematisk kortlægning af den internationale litteratur, hvor de anvendte metoder for hvert stadie var nedfældet i en protokol, inden søgningen gik i gang. Kun studier, der anvender et eksperimentelt design, indgår, dvs. randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) og kvasi-eksperimentelle design (QED).

Alle de studier, som indgår i kortlægningen, opfylder et mindstekrav, hvad angår et robust design, som gør, at der er tale om et decideret effektstudie. Ikke desto mindre er der behov for at være opmærksom på, at kvaliteten blandt de inkluderede studier varierer. Selvom det var en del af den oprindelige målsætning, har vi ikke fundet effektstudier om kompetenceudvikling af personale, der arbejder med børn og unge, som falder inden for socialsektoren eller kriminalforsorgssektoren og samtidig opfylder undersøgelsens inklusionskriterier.

Phone:	+45 33 69 77 04
Department:	VIVE Health
Mail:	mosj@vive.dk
Location:	Aarhus

Morten Sall Jensen