Rapporten Børn og unge i Danmark dykker ned i otte forskellige livsforhold som for eksempel materiel velfærd, helbred, sociale relationer og fritidsliv og giver indblik i forhold for både den brede børnebefolkning og for udsatte grupper. Derudover går rapporten i dybden på fire områder, der handler om virkninger af covid-19, alvorlige belastninger i opvæksten, skilsmissebørns samværsordninger samt om forebyggende foranstaltninger til børn.

Børn og unge i Danmark baserer sig på en panelundersøgelse, som omfatter 6.276 børn og unge fra 3 til 19 år. Rapporten er den fjerde i en række, og de tre tidligere udkom i 2010, 2014 og 2018. Dermed kan vi følge udviklingen over de seneste 12 år.

Rapporten er finansieret af TrygFonden, Bikubenfonden, Lauritzen Fonden og Ole Kirk's Fond.

Resultater

Virkninger af covid-19-pandemien

Blev nogle børn og unge i særlig grad ramt af faglige og sociale afsavn på grund af pandemien? Undersøgelsen viser, at dem, der i forvejen havde faglige vanskeligheder eller kom fra hjem med få uddannelsesressourcer, hyppigere oplevede, at det var svært at følge med i skolen, mens covid-19-pandemien stod på. Desuden oplevede gymnasieelever markant flere faglige vanskeligheder end elever på erhvervsuddannelserne.

Køn og alder spiller en væsentlig rolle for, om børn og unge oplevede sociale afsavn under pandemien. Det var især de ældste piger, der følte sig socialt isolerede. Det skyldes muligvis, at piger normalt er mere fysisk sammen med deres venner. Også børn og unge, der i forvejen havde trivsels- og adfærdsvanskeligheder, og unge gymnasieelever oplevede hyppigere, at de var socialt isolerede.

Samværsformer under markant forandring – især for drenge

Børn og unges samvær med venner undergår en markant forandring i disse år. Mens de før var fysisk sammen hjemme hos hinanden eller ude, foregår samværet i dag også virtuelt. For alle aldersgrupper er mængden af fysisk samvær med jævnaldrende faldet markant i perioden fra 2009 til 2021. Men udviklingen er forløbet forskelligt for drenge og piger. Blandt drenge har faldet i fysisk samvær været mere drastisk end blandt pigerne. Og mens pigerne i løbet af de seneste år er begyndt at være mere fysisk sammen med deres venner, fastholder drengene et relativt lavt niveau af fysisk socialt samvær. Kønsforskellen kan skyldes, at drenge i højere grad får opfyldt behovet for socialt samvær ved at spille på computer eller PlayStation, og at de computerspil, hvor man især interagerer med andre, i højere grad er målrettet drenge.

Mindre røg – men mere druk

Andelen af unge, der ryger dagligt, er faldet. Sandsynligheden for at være daglig ryger er større blandt unge, der ikke er gået i gang med en uddannelse, blandt udeboende og blandt unge fra familier, hvor et eller flere familiemedlemmer ryger. Til gengæld er danske unge fortsat dem, der drikker mest i Europa. Tidligere så vi et fald i alkoholindtaget blandt danske unge, men i de senere år er andelen af 15-årige, der drikker sig fulde, igen begyndt at stige.

Dalende glæde ved skolen

Andelen af 7-, 15- og 19-årige, der virkelig godt kan lide skolen, har været faldende i perioden fra 2009 til 2021. Faldet i skoleglæde har været mest markant blandt de 7-årige og de 19-årige. Samtidig er der også andre tegn på problemer ved skolemiljøet. For eksempel oplever flere, at det er svært at koncentrere sig i timerne, ligesom flere (piger) har skiftet skole på grund af trivselsproblemer.

Fortsat stigning i psykisk mistrivsel blandt unge

Siden undersøgelsens start i 2009 har vi haft fokus på den psykiske trivsel blandt børn og unge. På de parametre, hvor vi kan måle de yngre 3-, 7- og 11-årige børns trivsel, er der ikke gennemgående tegn på, at disse aldersgrupper skulle være plaget af stigende psykisk mistrivsel.

Fra 2009 til 2017 har vi imidlertid set en vækst blandt de 15-19-årige – især piger – der oplyser, at de mistrives. I 2021 er stigningen fortsat på flere parametre: Flere føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred, eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse. Blandt de 15-årige rapporterer flere tillige om psykosomatiske symptomer hhv. adfærds- og trivselsproblemer. På andre trivselsparametre som eksempelvis oplevet tidspres og selvmordsadfærd er der ingen udvikling.

Forskningen kan ikke give et klart og entydigt svar på, hvorfor flere unge rapporterer om dårligere trivsel i dag end tidligere, men flere typer forklaringer kan være på spil. Vi ved dog, at unges psykiske mistrivselsproblemer kan være af varierende karakter og dybde.

Genvordigheder i opvæksten øger risikoen for mistrivsel

Vi har undersøgt, hvad erfaringer med ni udvalgte genvordigheder gennem opvæksten betyder for unges psykiske mistrivsel og andre former for udsathed. Genvordighederne drejer sig om oplevelser med børnemishandling og andre alvorlige belastninger i familiemiljøet. De fleste unge har ingen erfaringer med disse genvordigheder eller har kun oplevet få af disse belastninger. Men en lille gruppe (4 procent) har oplevet tre eller flere belastninger. I forhold til andre unge har denne gruppe en markant forhøjet risiko for at have psykiske mistrivselsproblemer, for at klare sig fagligt dårligt i skolen og for at have prøvet hash eller andre stoffer.

For lidt søvn og tandbørstning

Tilstrækkelig søvn og regelmæssig tandbørstning er to forebyggende tiltag, som har positiv betydning for børns sundhed og velbefindende. Undersøgelsen viser, at der har været en negativ udvikling på begge disse områder gennem de senere år.

I perioden 2009-2021 har andelen, der børster tænder de anbefalede to gange om dagen, været dalende. Det gælder både for de 3-, 7-, 15- og 19-årige. Den utilstrækkelige tandbørstning er især at finde blandt drenge og de udeboende 19-årige. Desuden er der en social skævhed i, hvem der ikke får børstet tænder nok.

Allerede i 2017 viste undersøgelsen, at hver tredje i 11-19-årsalderen fik for lidt søvn i forhold til det anbefalede. 2021-undersøgelsen viser, at det er gået den forkerte vej for de 11- og de 15-årige. Blandt de 11-årige ses en stigning fra 20 procent i 2017 til 30 i procent i 2021. Blandt de 15-årige er andelen, der får for lidt søvn, steget fra 47 procent til 59 procent. Sovemønstret hænger ikke i udtalt grad sammen med sociale baggrundsforhold, men har sammenhæng med børnenes og de unges skærmforbrug.

Øget interesse for politik

Andelen af unge, der er meget interesseret i politik, har ligget på et stabilt niveau i perioden 2009-2017. I 2021 er der en voksende politisk interesse, især blandt de 19-årige, hvor hver femte er meget interesseret i politik. Fra 2017 til 2021 ser vi også en markant stigning i andelen af unge, der oplyser, at de laver politisk arbejde: Fra 10 procent til 19 procent, dvs. tæt på en fordobling. Stigningen er især markant for piger.

Piger og drenge interesserer sig i omtrent samme omfang for klima- og miljøforhold (65 procent mod 61 procent), men når det kommer til samfundsspørgsmål om køn og seksualitet eller race og kultur, er der betydelige kønsforskelle. Piger interesserer sig markant hyppigere for køn og seksualitet end drenge (72 procent mod 31 procent), ligesom de også hyppigere er optaget af samfundsspørgsmål om race og kultur (72 procent mod 53 procent).

Den voksende politiske interesse og aktivitet hænger formodentlig sammen med, at der i de senere år har været øget fokus på klima og miljøproblemer i den offentlige og politiske debat, ligesom #metoo-sagerne i 2020 var med til at sætte skub i debatten om seksuelle krænkelser.

Rapporten viser også:

At deleordninger blandt skilsmissebørn er ved at blive ’the new normal’. Andelen, der bor lige meget hos deres mor hhv. far, er vokset markant i perioden 2009-2021. I 2021 levede 41 procent af skilsmissebørnene med en deleordning.
At et stigende antal børn og unge med indvandrer- eller efterkommerbaggrund kommer fra Europa: I dag udgør børnene fra de 13 ’nye’ EU-lande tilsammen et større antal end børn og unge fra de ’gamle’ indvandrerlande, der har herkomst i Tyrkiet og Pakistan.
At unges seksuelle debutalder er steget. Samtidig er der et fald i andelen af unge piger, som får aborter, eller som bliver mødre, mens de er teenagere.
At andelen af unge piger, der har oplevet voldtægt eller voldtægtsforsøg, er steget fra 2017 til 2021. Stigningen hænger formodentlig sammen med, at lovgivningen og definitionen på voldtægt er ændret, så der nu kan rejses tiltale for voldtægt, hvis der ikke foreligger et aktivt samtykke fra offeret. Udeboende og unge kvinder fra mindre ressourcestærke familier har større risiko for at opleve voldtægt eller voldtægtsforsøg.
At vi kan lokalisere, hvor i Danmark de mest udsatte børn og unge bor. Der er for eksempel en tydelig geografisk polarisering af socialt udsatte børn på Sjælland, hvor vi ser en S-formet koncentration af udsatte børn i Vest- og Sydsjælland og også på Langeland, mens der er få socialt udsatte børn i kommuner nordvest for København.

Metode

Børn og unge i Danmark er en panelundersøgelse, som gentages hvert fjerde år. Det er de samme respondenter, der medvirker i dataindsamlingerne fra gang til gang. Danske børn og unge er i undersøgelsen repræsenteret ved fem aldersgrupper, nemlig 3, 7, 11, 15 og 19 år.

Vi anvender både survey-data og registerbaserede data. I survey-undersøgelsen, som fandt sted i 2021, deltog 6.276 respondenter fra de fem årgange. For de 3- og 7-årige deltog børnenes mødre som interviewpersoner, mens de 11-, 15- og 19-årige selv besvarede et spørgeskema. De registerbaserede informationer i undersøgelsen omfatter forholdene for hele befolkningen i de fem årgange, i alt godt 314.000 individer. Det drejer sig om forhold som blandt andet bopæl, forældrenes uddannelse, familiens indkomst og børnenes herkomst.

Welcome