Inside Family Foster Care: Exploring emotions, relations and expectations

Afhandlingen er et sociologisk studie, der tilvejebringer kvalitative indblik i familiepleje og med det særlige sigte, at undersøge plejeforældrenes roller, og dualiteten i både at være (substitut) forældre og professionelle omsorgsgivere. Et centralt fokus i afhandlingen har således været at undersøge, hvordan plejeforældre navigerer i og positionerer sig imellem både at agere forældre for børnene, og samtidig have en professionel rolle i relation til andre professionelle, biologiske forældre og som omsorgsgivere over for børnene. Afhandlingen belyser en række forskellige forhold, som er på spil inden for familiepleje, såsom relationalitet, kropslig og følelsesmæssig intimitet samt oplevelsen af tilhørsforhold; teoretisk udfoldes disse temaer inden for felterne familiesociologi, familie praksis teori og emotionssociologien. Undersøgelsen tager sit empiriske udgangspunkt i et etnografisk studie af hverdagsliv i otte plejefamilier og inddrager stemmerne fra både plejeforældre, børn der bor i familiepleje og biologiske forældre til børn, der bor i plejefamilie. Metodisk trækkes der på interviews, observationer og visuelle metoder.
Afhandlingen er bygget op omkring fire artikler, der kaster lys over forskellige tematikker, som har fokus på hvordan plejeforældre og børn, der bor i familiepleje, gør, navigerer og håndterer deres hverdagsliv i interaktion med andre. Med dette fokus bevæger afhandlingen sig inden for den konstruktivistiske og interaktionistiske tradition. Studiet undersøger hvordan informanterne tilskriver mening til deres roller og relationer, belyst inden for en post-strukturalistisk forståelsesramme, hvor den sociale virkelighed, som informanterne ser den, anses som dynamisk og kontinuerlig foranderlig. Temaerne, som er repræsenteret i de fire artikler, er: praksisser omkring kropslig intimitet i nye familiepleje relationer (artikel 1); institutionelle normer relateret til forældre-rollen, set fra både plejeforældre og biologiske forældres perspektiver (artikel 2); emotions-ideologier relateret til plejeforældrenes rolle (artikel 3); og følelsen af tilhørsforhold for børn, der bor i plejefamilie, på tværs af familierelationer i både plejefamilien og den biologiske familie (artikel 4).
Når børn anbringes uden for hjemmet, har anbringelse i familiepleje første prioritet set i forhold til institutionsanbringelser, da familieplejen udgør en lille familie-enhed med få, stabile omsorgsgivere. Fundene i afhandlingen belyser hvordan visse institutionelle og ideologiske forventninger til ’familie’ udfolder sig i praksis og justeres og forhandles af informanterne i studiet. Det viser sig eksempelvis, når børnene på tværs af familierelationer aktivt skaber og forhandler tilhørsforhold, som kan være af følelsesmæssig, fysisk og funktionel karakter. Når familiepleje-relationer er nye, og børn og voksne indgår i familielivets mere intime aspekter og håndterer kropslige praksisser med større eller mindre ’lethed’. Eller når plejeforældre og biologiske forældre er bragt sammen i et fælles forældreskab, og i denne relation oplever stor ambivalens over for hinanden. Fundene i afhandlingen understreger hvordan følelser spiller en stor rolle i plejefamiliernes hverdagsliv: både positive, svære og ambivalente følelser – og at de følelser, som plejeforældrene giver udtryk for, i høj grad relaterer sig til den kompleksitet, som deres sammensatte roller afspejler. Rolleforventningerne
til plejeforældre udspringer af de institutionelle rammer og generelle emotionsideologier, der guider hvordan plejeforældre skal føle og agere i deres forskellige sociale roller, såsom henholdsvis at være ’forældre’ eller ’professionel omsorgsgiver’. Afhandlingen argumenterer for, hvordan plejeforældre-rollen står skærpet i dag, og at plejeforældre skal imødekomme en række forskelligartede forventninger. Plejeforældre skal således investere deres følelser i børnene, elske og holde af dem, og agere stabile og omsorgsfulde (substitut) forældre. Samtidig skal de navigere i den følelsesmæssige kompleksitet, der opstår ved ikke at have kontrol over de beslutninger, der bliver truffet om børnene eller om hvor længe børnene vil blive boende hos dem. Plejeforældre skal, som professionelle, agere objektive og neutrale og navigere i lovgivningen samt varetage administrative opgaver, der optager tid og ressourcer som går fra relationen til børnene. Der stilles på samme tid også øgede krav om at plejeforældre i dag har opnået specialiserede kvalifikationer, så de kan imødekomme børnenes ofte særlige behov, og dermed forstå og respondere på børnenes individuelle udtryksformer.
Samtidig er plejeforholdet døgnet rundt, hvilket for nogle plejeforældre intensiverer et i forvejen følelsesmættet hverdagsliv, der i visse tilfælde kommer til udtryk som følelsesmæssig stress. Afhandlingen foreslår et tredje rolle-aspekt, hvor forældre-rollen og den professionelle rolle mødes i ’safeguarding’, her skal plejeforældrene beskytte og støtte børnene, tilvejebringe støtte udefra, og lede børnene på rette vej i livet. Alt i alt tegner der sig en intensivering af de professionelle, sociale og følelsesmæssige forventninger, der stilles til rollen som plejeforældre, som potentielt indeholder modsætninger og skaber en stor kompleksitet for plejeforældre at navigere i. Afhandlingen peger slutteligt på vigtigheden i at familiepleje-området adresserer de forskelligartede forventninger, der er til plejeforældre, med den fornødne støtte og aflastning til plejefamilierne. Den peger også på vigtigheden i at forstå børn, der træder ind i en ny plejefamilie, som havende kropslige og følelsesmæssige erfaringer de bringer med sig, og at børnene på den baggrund udtrykker behov for nærhed yderst forskelligt. Endelig peger afhandlingen på vigtigheden i, at børn kan skabe tilhørsforhold af forskellig karakter og på tværs af familierelationer, og at der derfor er blik for at undersøge tilhørsforhold med udgangspunkt i det individuelle barn og således sikre, at børnene oplever tilhørsforhold på tværs af familier og ikke står imellem familier.