Se webinaret: Børns rettigheder: hvordan sikrer vi, at barnet bliver hørt?
- 2. DEC 2020 kl. 12:00
- Gratis
- Børn, unge og familie Børn, unge og familie
Se webinaret om børns rettigheder fra den 2. december 2020.
Børns rettigheder er vigtige. Det slog statsminister Mette Frederiksen for alvor fast i sin nytårstale, hvor hun talte for en styrket indsats over for udsatte børn. Men hvordan sikrer vi børnenes rettigheder? Og hvilke vilkår er de rette for at sikre, at børnene bliver hørt og inddraget, når pædagoger og sagsbehandlere træffer afgørende beslutninger om børns liv eller på andre måder arbejder med udsatte børn? Det er fokus på dette webinar om børns rettigheder, som VIVE afholdte den 2. december 2020.
Webinaret tog afsæt i bogen 'Børns Rettigheder – i socialtfagligt og pædagogisk perspektiv’, som Anne-Dorte Hestbæk, seniorforsker i VIVE, og Anette Faye Jacobsen, seniorforsker i Institut for Menneskerettigheder (red.) udgav tidligere på året. Bogen giver konkret viden om børnerettigheder og inspiration til at arbejde med dem i praksis. Du kan læse mere om bogen her og et uddrag her.
Eftermiddagens progam
Kl. 15.30: Velkommen v/ Anne-Dorthe Hestbæk, seniorforsker i VIVE
Oplæg:
- Menneskerettigheder i socialt og pædagogisk arbejde v/ Anette Faye Jacobsen, seniorforsker i Institut for Menneskerettigheder
- Børns rettigheder i kommunale beslutningsprocesser v/ Frank Ebsen, docent på Københavns Professionsskole
- Rettigheder og arbejdet med dialog- og evalueringsredskabet FIT i kommunernes daglige sociale arbejde v/ Claus Jørgensen, socialrådgiver og leder af familieafdelingen i Gladsaxe Kommune
Interview:
- Interview af Helga og Emma-Luna, der tidligere har været anbragt, om deres personlige erfaringer med rettigheder i deres tid som anbragt uden for hjemmet
Dialog og spørgsmål v/ Anne-Dorthe Hestbæk, seniorforsker i VIVE
Kl. 16.45: Tak for i dag!