Webinar

Webinar: Omfanget af underretninger om overgreb mod børn og unge samt karakteristik af deres forældre

  • 28. APR 2026 kl. 14:30 - 15:15
  • Deltagelse er gratis
  • Børn, unge og familie
Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE
Webinar: Omfanget af underretninger om overgreb mod børn og unge samt karakteristik af deres forældre

VIVE vil på dette webinar præsentere centrale fund fra en igangværende registerundersøgelse med afsæt i data om underretninger og data fra de danske børnehuse. Vi zoomer ind på forældrene til de børn, der er foretaget underretninger om.

Webinaret er for ledere og medarbejdere i sektorer, der møder børn og voksne, hvor voldsproblematikker står i vejen for deres trivsel, samt for forskere og personer med interesse for feltet. 

Webinaret er gratis. Dette webinar optages, og ved at deltage giver man samtykke til at optagelsen må deles med alle tilmeldte efterfølgende.

Program:

  • Velkomst ved projektchef Niels Peter Mortensen, der er projektleder for VIVEs del af undersøgelsen
  • Niels fortæller om centrale fund og resultater fra arbejdet med indsamling af registerdata om forældrene til de børn, der er foretaget underretninger om.
  • Lisbeth Jessen, der er direktør i Barndom Uden Vold, giver et bud på, hvad VIVEs fund og resultater kalder på af forandring, og hvad der særligt knytter sig til feltet, når man fx vil forebygge med tidlige indsatser.
  • Elsebeth Kirk Muff, direktør i Lev Uden Vold vil fortælle om organisationens nyeste gren i deres arbejde, nemlig fokus på hjælp til forældre, som har oplevet at blive mere voldsomme over for deres børn eller partner, end de ønskede. Fra den 7. april kan man søge anonym hjælp på Lev Uden Vold hotline ’Før det sker igen’ – og på dette webinar håber vi, at der er nogle spæde erfaringer, som Elsebeth kan fortælle om.
  • Niels, Lisbeth og Elsebeth svarer på spørgsmål fra deltagerne.

Barndom Uden Vold samarbejder med en lang række myndigheder og organisationer om at skabe strukturelle forandringer i måden, vi hjælper børn og deres familier, når de har problemer med vold i hverdagen. Det skal blandt andet ske gennem større udveksling af de data, som findes om de berørte personer på tværs af relevante sektorers systemer. VIVE og Implement Consulting Group understøtter løbende Barndom Uden Volds udvikling igennem evalueringer, dataindsamlinger og undersøgelser samt formidling herom.

Lev Uden Vold er Danmarks nationale enhed mod vold i nære relationer og fungerer desuden som voldsfaglig videnspartner for Barndom Uden Vold.