Lov og regler eller borgerens behov? Faglig identitet har indflydelse på fagprofessionelles prioriteringer

Indberetter fængselsbetjente, hvis en indsat bliver taget med narkotika – også selvom de har sympati for den indsattes særlige situation?

Det har forsker Didde Cramer Jensen undersøgt. Hendes undersøgelse viser, at der er en sammenhæng mellem fængselsbetjentes faglige identitet, og hvor villige de er til at gøre forskel på indsatte.

”Hvis fængselsbetjente er regelrette og går efter bogen, betyder det ikke så meget, om de har sympati for den indsatte eller ej. De indberetter indsatte, der har overtrådt reglerne,” siger hun.

”Hvis fængselsbetjente er mindre regelrette og lægger mere vægt på individuelle behov, er der større sandsynlighed for, at de gør forskel på indsatte, som de har sympati for, og indsatte, som de ikke har sympati for.”

Didde Cramer Jensen har netop udgivet den videnskabelige artikel “A Cross-Sectional Study on the Relationship between Street-level Bureaucrats’ Role Identity and their Discretionary Decision-Making Practice towards Citizen-Clients” i tidsskriftet Administration & Society.

Hun har gennemført undersøgelsen sammen med Michael Mulbjerg Pedersen fra Aarhus Universitet. 465 fængselsbetjente har udfyldt et spørgeskema om deres faglige identitet og de faglige skøn, de gør i deres arbejde. Fængselsbetjente er blevet spurgt, hvordan de vil reagere over for indsatte, der enten samarbejder, er ydmyge eller ulykkelige, eller som er provokerende, usamarbejdsvillige eller irritable.

Fængselsbetjente, der lægger vægt på individuelle behov, er mindre tilbøjelige til at indberette indsatte, der enten samarbejder, er ydmyge eller ulykkelige. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at arbejdsgiver fremover udelukkende bør ansætte fængselsbetjente, der er regelrette, påpeger Didde Cramer Jensen.

”Medarbejdere, der er meget regelrette, kan risikere at tilsidesætte moralske og følelsesmæssige overvejelser og dermed fralægge sig et personligt ansvar med henvisning til bestemmelser i gældende lov. Omvendt er det en udfordring, at medarbejderne alene træffer afgørelser ud fra en personlig vurdering af den indsattes behov, og hvad vedkommende fortjener. Der er behov for at udvise retmæssig omhu, men det er en svær og subjektiv størrelse,” siger hun.

Forskellige grupper af fagprofessionelle møder tilsvarende dilemmaer i deres arbejde med borgere: På den ene side skal de sørge for, at reglerne bliver fulgt, og alle bliver behandlet lige, på den anden side skal de tilgodese det enkelte menneskes særlige situation. De fagprofessionelles faglige identitet kan spille ind, når de afvejer de to hensyn.

”Resultaterne i vores undersøgelse understreger en generel pointe, nemlig at det ikke er ligegyldigt, hvilken fagprofessionel man møder som borger,” siger Didde Cramer Jensen.

Forskning i offentlig forvaltning har tidligere primært fokuseret på arbejdsvilkår og rammerne for arbejdet. Det er forholdsvis nyt at undersøge, hvad individuelle træk som faglig identitet betyder for mødet med borgere.