Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Nyhed 13. AUG 2024
  • Børn, unge og familie
  • Børn, unge og familie

Frygten for at blive afsløret gør unge sugardatere mere sårbare

  • Børn, unge og familie
  • Børn, unge og familie
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
Der er et stærkt stigma relateret til kommerciel sex, som gør unge sugardatere bekymrede for at blive stemplet af deres omgivelser.
Læs den videnskabelige artikel
Læs den videnskabelige artikel
  • Theresa Dyrvig Henriksen

    Seniorforsker, Souschef, cand.scient.soc, Ph.d.

    33 48 08 48
    tfd@vive.dk
  • Gladis Johansson

    Kommunikationskonsulent, journalist

    22 70 33 58
    gljo@vive.dk

Unge kvinder frygter omgivelsernes fordømmelse, hvis det bliver opdaget, at de mødes med en såkaldt sugardaddy for at udveksle intimitet for materielle goder. Men at sugardate i hemmelighed øger de unges risiko for at blive snydt eller udsat for overgreb, konkluderer en ny artikel om, hvordan unge sugardatere passer på sig selv.

En ny forskningsartikel kaster lys over de risici, der er forbundet med sugardating, hvor især unge kvinder mødes med en ’sugardaddy’ for at udveksle intimitet for materielle modydelser. Artiklen baserer sig på interview med unge kvinder, der sugardater, og de peger især på potentielle fysiske risici såsom overgreb og sociale risici som afsløring af, at de sugardater.

Skrækken for at blive stemplet som seksuelt amoralsk får som oftest de unge kvinder til at sugardate i hemmelighed. De indvier sjældent andre i, hvor og hvornår de aftaler at mødes med en sugardaddy. Dermed løber de en øget risiko for at blive snydt eller for at blive udsat for overgreb.

Der er et stærkt stigma relateret til kommerciel sex, som gør de unge sugardatere bekymrede for at blive afsløret og stemplet af omgivelserne. De kan også godt være bekymrede for at blive snydt eller overfaldet, men særligt frygten for at blive ”outed”, som de kalder det, fylder i interviewene. De fortæller derfor sjældent andre om deres møder og føler sig alene, hvis noget går galt under et møde med en sugardaddy.
Theresa Dyrvig Henriksen, forsker

Et led i at være ung og prøve grænser af

Sammen med analytiker Josefine Frøslev-Thomsen er Theresa Dyrvig Henriksen forfatter til forskningsartiklen om netop dilemmaet mellem fysisk sikkerhed og social stigmatisering blandt unge sugardatere, hvilke potentielle risici, de selv oplever ved at sugardate, og hvilke strategier de har til at håndtere disse risici.

De unge kvinder var helt ned til 14 år, da de begyndte at sugardate, og de betragter selv sugardating som en del af det at være ung og prøve grænser af og ikke som noget, de forestiller sig at gøre, når de bliver ældre. Kvinderne tilbyder eksempelvis sex, kys, selskab eller anden intimitet, mens en sugardaddy til gengæld kvitterer med penge, gaver, stoffer, husly eller andre former for materielle goder.

Sugardating er et komplekst fænomen, som befinder sig et sted mellem traditionel dating og sexsalg uden klare grænser til nogen af delene. Men de flydende rammer for sugardating er en udfordring for kvinderne, siger Theresa Dyrvig Henriksen:

"Ofte er der ikke faste rammer for, hvordan aftalen skal foregå, og det kan gøre det sværere for de unge kvinder at navigere i relationen, sætte grænser og beskytte sig selv."

Læs hele artiklen og få indsigt i de komplekse dynamikker, der præger risikohåndteringen blandt unge sugardatere.

Relateret indhold

Videnskabelig artikel
4. MAR 2024

Sugar rush or sugar risk? Experiences with risks and risk management among young sugar daters

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev