Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Nyhed 21. AUG 2024
  • Socialområdet
  • Sundhed
  • Socialområdet, Sundhed

Mandlige indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landende er overrepræsenteret blandt socialt udsatte

  • Socialområdet
  • Sundhed
  • Socialområdet, Sundhed
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
Gruppen af de mest udsatte i samfundet udgør generelt en forholdsvis lille andel af den samlede befolkning.
  • Lars Benjaminsen

    Seniorforsker

    33 48 09 10
    lab@vive.dk
  • Thilde Baden Rasmussen

    Kommunikationskonsulent

    20 65 53 62
    tbra@vive.dk

Mænd er i højere grad end kvinder socialt udsatte, og særligt mandlige indvandrere og efterkommere fra MENAPT-lande er overrepræsenteret blandt samfundets allermest udsatte grupper. Det viser en registerbaseret undersøgelse, som VIVE har foretaget for Rådet for Socialt Udsatte.

Generelt er mænd – både med dansk oprindelse og med en indvandrer- eller efterkommerbaggrund – i langt højere grad end kvinder socialt udsatte. De 30-59-årige mandlige indvandrere og efterkommere med oprindelse i de såkaldte MENAPT-lande i Mellemøsten og Nordafrika skiller sig dog ud. Her er andelen med kompleks udsathed dobbelt så stor sammenlignet med mænd med dansk oprindelse i samme aldersgruppe.

Vi har at gøre med en gruppe, der lever med stor kompleksitet i deres udsathed. De kæmper ofte med både psykiske lidelser, misbrug, hjemløshed, helbredsproblemer og langvarig eksklusion fra arbejdsmarkedet. Det gælder også personer med dansk oprindelse, der er blandt samfundet mest udsatte.
Lars Benjaminsen, seniorforsker

”Vi har at gøre med en gruppe, der lever med stor kompleksitet i deres udsathed. De kæmper ofte med både psykiske lidelser, misbrug, hjemløshed, helbredsproblemer og langvarig eksklusion fra arbejdsmarkedet. Det gælder også personer med dansk oprindelse, der er blandt samfundet mest udsatte,” forklarer Lars Benjaminsen, seniorforsker i VIVE.

Han understreger, at det er vigtigt at huske på, at gruppen af de mest udsatte generelt udgør en forholdsvis lille andel af den samlede befolkning – både blandt indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse, men at det er mennesker som i høj grad har brug for en omfattende hjælp og støtte.

Færre unge indvandrere og efterkommere er registreret med psykiske lidelser

Mens de midaldrende indvandrere og efterkommere fra MENAPT-lande er overrepræsenterede i forhold til psykiske lidelser, så ser billedet omvendt ud blandt de 18-29-årige indvandrere og efterkommere. Her er der både blandt mænd og kvinder fra MENAPT- og ikke-MENAPT-lande registreret færre med psykiske lidelser end blandt danske unge generelt.

”Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt dette skyldes, at de er i lavere risiko end unge med dansk oprindelse, eller om det snarere skyldes en underdiagnosticering. Uanset hvad, giver resultaterne anledning til en generel opmærksomhed på at sikre, at unge indvandrere og efterkommere udredes tilstrækkeligt tidligt for psykiske lidelser,” fortæller Lars Benjaminsen.

Blandt kvindelige indvandrere og efterkommere er andelen i social udsathed er nogenlunde på samme niveau som blandt kvinder med dansk oprindelse.

Læs rapportens hovedresultater
Download rapporten

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Med udgangspunkt i registeroplysningerne anvendes en række risikoindikatorer for social udsathed, hvor der ses på forekomsten af psykiske lidelser, misbrugsproblemer og hjemløshed blandt indvandrere og efterkommere sammenlignet med personer med dansk oprindelse. Der ses også på andelen med ubetingede fængselsdomme, omfanget af fysiske helbredsproblemer, forhold omkring uddannelse og beskæftigelse samt på fordelingen efter familietyper på tværs af de forskellige grupper.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en analysemetode, som VIVE udviklede i forbindelse med undersøgelsen Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Undersøgelsen udkom i 2018 og blev udarbejdet for Den A.P. Møllerske Støttefond.

Relateret indhold

Rapport
6. JUN 2018

Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet

  • Socialområdet
  • Socialområdet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev