Unge menneskers selvmordsforsøg kan måske forudsiges

Mange livsår går tabt, når et ungt menneske tager sit eget liv. Hvis man kan give de unge en relevant hjælp på det rigtige tidspunkt, vil meget være vundet.

Det har længe været antagelsen, at det næsten vil være umuligt at forudsige selvmordsforsøg, fordi der er tale om sjældne begivenheder og mange forskellige årsagsmekanismer. Men i en undersøgelse er det lykkedes at lokalisere en højrisikogruppe, der står for to tredjedele af alle førstegangsselvmord for unge mennesker i Danmark mellem 15 og 29 år.

Undersøgelsens resultater er publiceret i den videnskabelige artikel Can life events predict first-time suicide attempts? A nationwide longitudinal study. Undersøgelsen viser, at 4,5 procent af en fødselsårgang begår selvmordsforsøg, inden de bliver 30 år. Ud af de omkring 300.000 børn født i Danmark mellem 1980 og 1985, der blev fulgt fra deres 15. til 29. år, forsøgte 13.358 at tage deres eget liv. Hvad var omstændighederne i året op til dette? Hvordan adskilte deres livsbetingelser sig fra deres jævnaldrende?

Seniorforsker emeritus Mogens Nygaard Christoffersen, som har forestået undersøgelsen sammen med en forskerkollega ved University College London, fortæller om undersøgelsen:

”For hvert år observerede vi – ved hjælp af oplysninger fra en lang række administrative registre, journaloplysninger, politijournaler og meget mere – om der var sket ændringer i livsforhold – ændringer, der ville kunne bidrage til en forståelse af, hvorfor nogle valgte at forsøge selvmord.”

Nogle af de risici, som gav vigtig information, var forholdsvis sjældne begivenheder i de unge menneskers liv. Det kunne være belastende tilstande i familien, skolen og på uddannelsen samt sociale og udviklingsmæssige forstyrrelser, eller den unge kunne være udsat for vold og seksuelle forbrydelser.

Men mange af de måske vigtigste risikofaktorer er slet ikke repræsenteret i de ellers meget fyldige danske registre. 

Det kan fx dreje sig om mobning blandt skolekammerater, ofre for ikke registreret vold og mishandlinger, social eksklusion samt manglende social støtte fra omgivelserne. Det kan være PTSD, angst og depressioner, der ikke opdages og derfor ikke behandles.

Undersøgelsen afdækkede 19 risikoforhold i alt, der hver for sig bidrog med signifikant information om de personer, der havde begået selvmord.

Blandt de 19 risikoforhold var:

• børn og unge med ADHD, angst, PTSD, misbrug af alkohol og stoffer
• børn fra familier med mentale lidelser, forældre med suicidal adfærd, vold i familien og skilsmisser samt børn anbragt udenfor hjemmet,
• børn med mangelfuld skole og erhvervsuddannelse,
• børn i udsatte boligområder, forældre med længerevarende arbejdsløshed og ikke danske statsborgere.

Samfundet kan høste stor fordel af rettidig indsats med relevante midler til at støtte de børn og unge, der i løbet af opvæksten oplever en eller flere kombinationer af disse belastende forhold.

Artiklen kommer derfor med en række anbefalinger på baggrund af undersøgelsens resultater, herunder

• at man investerer i universelle indsatser, der begrænser adgangen til metoder til selvmord fx medicin, våben, mv.
• at man understøtter børns mulighed for at søge hjælp
• at man understøtter en bedre identifikation, prævention, og adgang til behandling for sårbare grupper
• at man undersøger om en generel indsats i et stærkere velfærdssystem i sig selv er med til at reducere risici for unges selvmordsforsøg?

En universel indsats kunne inkludere skoleprogrammer, der erfaringsmæssigt kan reducere mobning. Endvidere anbefales indsatser, der øger nærsamfundets kapacitet til at inkludere, støtte og beskytte sårbare grupper.

Direkte støtte til sårbare grupper kræver at disse identificeres i tide. Det anbefales, at man løbende uddanner ’gatekeepers’ dvs. praktiserende læger, skolelærere, men også skolekammerater som potentielt kan danne bro til at sikre sårbare elever adgang relevant støtte.

Det anbefales, at man undersøger indsatser, der kan reducere familiekonflikter og misbrug, og endvidere at forældre med psykiske lidelser sikres rettidige, fyldestgørende behandlingsindsatser.