Den sociale ulighed i uddannelse er stort set groet fast

Hvis det er vigtigt for os som samfund, at alle – uanset baggrund – har lige muligheder for uddan- nelse, så har vi et problem. For vi ser en markant ulighed, når det gælder muligheden for at tage en videregående uddannelse, og den ulighed har ikke rykket sig meget de seneste 30 år.

Sådan lyder det fra Jens-Peter Thomsen, professor MSO i VIVE. Han har i flere år beskæftiget sig med social ulighed og mobilitet, især i uddannelsessystemet.

”Det handler ikke om, at alle skal have en videregående uddannelse. Det handler om, at alle har lige mulighed for at tage den uddannelse, de har talent og evner til. Også samfundsøkonomisk er mobilitet i uddannelse vigtig, fordi vi ellers – firkantet sagt – går glip af talentfulde unge fra kortuddannede hjem,” siger Jens-Peter Thomsen.

Frafald øger den sociale skævhed

Tallene taler for sig selv. Ser man for eksempel på de elever, der afslutter gymnasiet med et karaktersnit mellem 9 og 10, læser knap ni ud af ti unge fra akademikerhjem videre. Det samme gør kun lige over halvdelen af unge fra hjem, hvor forældrene er faglærte eller ufaglærte.

Og den sociale ulighed vokser i løbet af uddannelsesperioden. Andelen, der falder fra undervejs, er nemlig også socialt skæv. Af alle de unge, der i 2006 begyndte på en bacheloruddannelse, var frafaldet omkring 30 procent blandt unge fra ufaglærte hjem og 15 procent blandt unge fra akademikerhjem.

”Den skævhed, vi ser i frafaldet, har også været konstant over en årrække, og uligheden er altså endnu mere markant ved afslutningen af uddannelsen, end den er ved studiestart,” siger Jens-Peter Thomsen.

Udfordrer sammenhængskraften

Lighed i uddannelseschancer handler ikke bare om muligheder for den enkelte, men også om legitimitet og sammenhængskraft i samfundet, mener Jens-Peter Thomsen. Han har undersøgt den sociale ulighed på 32 forskellige universitetsuddannelser. Absolut topscorer er statskundskab på Københavns Universitet, hvor unge med akademikerforældre har 23 gange større chancer for at få uddannelsen end unge med faglærte og ufaglærte forældre. Det gør studiet til landets mest socialt ulige.

”Når de studerende på statskundskab er færdiguddannede, går de ud og indtager magtfulde positioner i samfundet. Og når de stort set alle kommer fra samme samfundslag, kan det reproducere bestemte, privilegerede syn på samfundet. Det betyder noget for repræsentativiteten. Det samme gælder for andre professioner som læger, advokater og dommere.”

Lige efter statskundskab kommer medicin på Københavns Universitet og arkitektur på Det Kongelige Akademi i København. Her har akademikerbørn 17 gange større chance for at få uddannelserne end børn med faglærte eller ufaglærte forældre. I den anden ende af skalaen ligger revisorstudiet og erhvervsøkonomi, begge på Syddansk Universitet, og erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet, som er blandt de mest socialt lige.

Kan opleve systemet som en jungle

Din familie eller baggrund er altså ikke ligegyldig, når det gælder din mulighed for at få en videregående uddannelse. Men hvorfor er det sådan, når vi både har gratis uddannelse og SU? Forskningen peger blandt andet på forældres forventninger, unges egne præferencer og barrierer i uddannelsessystemet.

Unge fra akademikerhjem har eksempelvis en mere afslappet tilgang til valg af uddannelse. Hver fjerde finder det ikke vigtigt, om det er nemt at få job efter endt uddannelse. Det samme gælder kun halvt så mange unge fra faglærte og ufaglærte hjem, som altså i højere grad går efter det ”sikre” valg. De kan også opleve uddannelseskulturen som noget fremmed.

”Akademikerbørn har en hjemmebanefordel, i kraft af at deres forældre kender det videregående uddannelsessystem og kan støtte dem både i valget af uddannelse og undervejs i den. Faglærte og ufaglærte forældre kan opleve det samme system som en jungle, og det bliver derfor op til deres børn selv at navigere i det,” siger Jens-Peter Thomsen.

Det betyder, at unge fra kortuddannede hjem i langt højere grad er afhængige af undervejs i uddannelsessystemet at møde vejledere, lærere eller andre, der kan hjælpe og støtte dem, siger Jens-Peter Thomsen:

”Et oplagt sted at tage fat er derfor uddannelsesvejledningen, som kan øge de unges bevidsthed om deres muligheder. Man kunne også se på kvote 2-ordningen, som i dag ikke bidrager til at mindske uligheden. Det er jo i sidste ende et politisk spørgsmål.”

Denne artikel er en del af VIVE Magasin nr. 4, 2025. Temaet er Ulighed.