Er ulighed godt eller skidt for et samfunds velstand?

Af Torben Tranæs, forskningsdirektør

Et både rigt og lige samfund er en ambition for en meget stor del af dansk politik, og det har det været ganske længe, som Grundtvigs linjer fra 1841 ovenfor vidner om. Og lige så længe har det været diskuteret, i hvilket forhold værdierne, velstand og lighed, bør prioriteres: Er velstand vigtigere end lighed eller omvendt? Hvilket grundlæggende er et politisk anliggende. Men forholdet mellem velstand og lighed har også været diskuteret inden for forskningen, hvor et centralt spørgsmål har været, hvorvidt der er en afhængighed mellem værdierne: Kan man for eksempel i sin stræben efter lighed komme til at spænde ben for velstand? Og omvendt: Er det også sådan, at hvis man via tiltag, som øger uligheden, fremmer velstanden på kort sigt, så risikerer man at skade velstanden på længere sigt?

Den diskussion er blusset op i kølvandet på globaliseringen, hvor indkomstuligheden er steget i alle rige lande i verden, også i Danmark. Inden vi ser på, hvad forskningen har at bidrage med til diskussionen, så lad os ridse op, hvad udviklingen overordnet har været

Uligheden i Danmark er steget

I Danmark er uligheden steget siden midten af 1990’erne, selvom vi fortsat er et af de mest lige lande blandt verdens rige nationer. Uligheden er også siden finanskrisen steget lidt anderledes i Danmark end i mange andre rige lande. Siden finanskrisen er udviklingen i Danmark karakteriseret ved, at ulighed primært er steget i den gruppe, som tilhører den rigeste halvdel af befolkningen. Uligheden mellem dem, der tilhører den halvdel af befolkningen med de laveste indkomster, er kun steget meget lidt siden finanskrisen.

Men hvad siger forskningen om en eventuel afhængighed mellem lighed og velstand? Fremmer indkomstulighed velstandsudviklingen, eller spænder ulighed tværtimod ben for velstanden? Udgangspunktet er, at det er svært for et land at være både rigt og lige: Ulighed ansporer folk til at investere tid og penge i at blive dygtigere og finde på smarte måder at gøre tingene på, fordi der er en gulerod i form af højere levestandard hvis det lykkes. Med en fuldstændig lige indkomstfordeling, hvor alle har den samme disponible indkomst, er der ikke noget individuelt økonomisk incitament til at dygtiggøre sig og innovere.

Samtidig vil øget ulighed også betyde højere opsparing, fordi folk med høj indkomst sparer relativt mere op end folk med lav indkomst, som i højere grad er nødt til at prioritere mere basale livsfornødenheder. Højere opsparing betyder et højere investeringsniveau, som igen betyder højere økonomisk vækst. Så både det, at ulighed giver de enkelte individer et incitament til at dygtiggøre sig og innovere, og at den samlede opsparing og investeringer er højere, peger på, at ulighed betyder vækst og derved i sidste ende højere levestandard.

Ulighedens negative effekter

Mens der er meget forskning, som peger på, at øgede økonomiske incitamenter til arbejde, uddannelse og opsparing virker efter hensigten og således øger velstanden, kan forskningen ikke endeligt sige, om ulighed samlet set på samfundsplan også øger velstanden i et samfund. Og det skyldes, at ulighed også kan have negative effekter for den økonomiske aktivitet.

Høj ulighed kan som udgangspunkt betyde social og politisk uro i et land. Den energi, befolkningen bruger på at være i konflikt med hinanden, bliver så ikke brugt på fx produktive aktiviteter. Flere offentlige midler skal også bruges på kriminalitetsbekæmpelse og sikkerhed i stedet for uddannelse og sundhed, som fremmer velstands- udviklingen.

Yderligere kan stor ulighed også betyde, at en befolkning som helhed uddanner sig for lidt, fordi alle dem med lave indkomster ikke har råd til uddannelse – eller ikke prioriterer det højt nok. Så her trækker ulighed i retning af lavere human kapital og lavere økonomisk vækst og et lavere velstandsniveau for samfundet.

Intet endeligt svar

Med andre ord kan man ikke entydigt besvare, om indkomstulighed er godt eller skidt for samfund- ets velstand. Velstandsudviklingen kan isoleret set fremmes via økonomiske incitamenter. Men den øgede ulighed (for eksempel større forskel i indkomst mellem dem, der tjener meget, og dem, der tjener lidt, mellem ledige og folk i arbejde, mellem uddannede og ikke uddannede og så videre) kan også have afledte effekter, som mod- virker den direkte velstandseffekt.

Hvis man tilsvarende isoleret set ønsker mere indkomstlighed, svækkes incitamentet til at uddanne sig og innovere, hvilket igen kan svække velstandsudviklingen på sigt.

Konklusionen er, at hvad enten man ønsker at fremme velstandsudviklingen gennem stærkere økonomiske incitamenter og dermed øget ulighed, eller om man ønsker at fremme ligheden i samfundet, uden at det koster på velstanden, så skal man føre en balanceret politik, der har øje for eventuelle indirekte og utilsigtede effekter på andre forhold, som samfundet også værdsætter. At der er mange effekter i spil og flere måder at være rig på, er de skandinaviske lande et bevis på. De er både blandt de rigeste og mest lige lande i verden.

Denne analyse er en del af VIVE Magasin nr. 4, 2025. Temaet er ulighed.