Flere elever får særlig støtte på ungdomsuddannelser

Nogle fik allerede som små børn en diagnose. Andre indser først på ungdomsuddannelsen, at det er vanskeligere for dem selv end for deres klassekammerater at få hverdagen til at fungere. Fælles for dem er, at de har behov for særlig støtte, og det får flere elever. Tal fra Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (STUK) viser, at der er sket en stigning fra 6.600 i 2019 til godt 16.000 i 2024 i tildeling af socialpædagogisk støtte (SPS) til elever på landets gymnasier og erhvervsuddannelser på grund af psykiske udfordringer, for eksempel angst eller depression, eller en udviklingsforstyrrelse som ADHD, ADD og autisme.

“Ungdomsuddannelserne er både udfordret af, at flere elever har brug for støtte, og at de har andre typer af udfordringer end tidligere,” siger Sarah Richardt Schoop, chefanalytiker i VIVE.

Der er formentlig mange årsager til udviklingen. En af forklaringerne kan være, at flere unge går på en ungdomsuddannelse, og at elevgruppen på ungdomsuddannelser dermed er bredere end tidligere. En anden forklaring kan være, at man er blevet mere opmærksom på elever med behov for støtte, som enten tidligere klarede sig igennem uden eller måtte stoppe.

“Når vi taler om stigningen i elever, der bliver tildelt støtte, bliver det tit en negativ fortælling. Men det er jo positivt og vigtigt, hvis flere får mulighed for at gå på en ungdomsuddannelse, og vi får hjulpet flere elever,” siger Sarah Richardt Schoop.

“Samtidig giver udviklingen anledning til at overveje, om behovet for støtte hænger sammen med den måde, vi har indrettet vores uddannelser på. Er rammerne for snævre?”

Individuelle og kollektive løsninger

Ifølge STUK modtog i alt 46.000 elever SPS i 2024. Det svarer til hver syvende elev.

SPS har vist sig at hjælpe mange med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er dog grund til at overveje, om der også er brug for løsninger, der fokuserer på rammerne på ungdomsuddannelserne som supplement til støtte til den enkelte elev.

“Når gruppen af elever, som får behov for særlig støtte, er så stor, som den er blevet, kan der være grund til at overveje, om vi skal indrette uddannelserne, så de bedre kan rumme den mangfoldige elevgruppe,” siger Sarah Richardt Schoop.

Hun fremhæver ASF-klasser for elever med autismespektrumforstyrrelse som et eksempel. Klasserne ligger på de almene gymnasier, og eleverne skal leve op til samme faglige krav som alle andre. Men der er kun 12 elever, få og faste lærere samt stabile og tydelige rammer.

“For disse elever vil det være svært at gennemføre en gymnasial uddannelse i en almindelig gymnasieklasse. Det vil typisk gå ud over deres faglige udvikling og trivsel, hvis de da ikke falder helt fra. Men i en særligt tilrettelagt ASF-klasse gennemfører rigtig mange af dem en gymnasial uddannelse og ofte med et flot fagligt niveau,” siger Sarah Richardt Schoop.

“Det er virkelig ærgerligt, hvis unge med en funktionsnedsættelse ikke får mulighed for at tage en uddannelse, fordi rammerne ikke fungerer for dem. En funktionsnedsættelse behøver nemlig ikke at stå i vejen for at få en ungdomsuddannelse.”

Denne artikel er en del af VIVE Magasin nr. 5, 2025.