Klasser for elever med autisme: Samme krav, en anden ramme
Børn, unge og familie
Dagtilbud, skole og uddannelse
Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Nogle elever skal hentes på parkeringspladsen. Andre har brug for at sidde ét bestemt sted i klasselokalet, have en fidget – en sansestimulerende genstand – i hænderne eller være undtaget fra gruppearbejde i en periode.
På Høje-Taastrup Gymnasium sørger lærerne for, at der bliver taget hensyn til den enkelte elevs behov. Sammen med ro, struktur og forudsigelighed støtter det elever med autisme i at tage en studentereksamen.
Det fortæller Karin Wolfgang, der er pædagogisk koordinator på gymnasiets ASF-klasser, der er særlige klasser for elever med autisme.
”Vores udgangspunkt er, at det ikke er eleverne, der skal tilpasse sig gymnasiet, vi skal tilpasse os eleverne. Det er sindssygt vigtigt, for mange af eleverne kommer med dårlige erfaringer fra skolen,” siger hun.
Skældud og mobning
I grundskolen har eleverne ofte fået skældud af lærerne. Eleverne har fået at vide, at de ikke opførte sig ordentligt, og deres forældre har fået at vide, at de ikke var opdraget ordentligt.
Erfaringer med mobning er også udbredte, fortæller Karin Wolfgang.
”Der er meget voldsomme historier. Mange af vores elever har svært ved at aflæse andre mennesker. Derfor kan de have troet, at nogle var deres venner, som faktisk i virkeligheden har mobbet dem groft i mange år.”
En del af eleverne har PTSD-diagnoser på grund af mobning, andre har fået belastningsreaktioner af at forsøge at passe ind i en ramme, som de ikke kunne fungere i.
”Eleverne ville ikke få en gymnasial uddannelse, hvis de ikke kunne gå i en ASF-klasse. Det tør jeg godt sige,” siger Karin Wolfgang.
Hun anslår, at fire ud af fem elever har meget dårlige erfaringer fra deres skolegang.
Fokus på detaljerne
Høje-Taastrup Gymnasium har haft ASF-klasser i 18 år. Gymnasiet tilbyder også klasser for elever, der har diagnoser, som giver lignende udfordringer. Disse kaldes SAFE-klasser, og tilsammen er der 12 ASF- og SAFE-klasser på gymnasiet.
De faglige krav er de samme som på det øvrige gymnasium, men rammerne er anderledes. På ASF-klasserne er der 12 elever i hver klasse, i SAFE-klasserne er der 16 elever. Skoledagen består af fire lektioner, som hver varer 90 minutter. Et fast team af lærere er tilknyttet hver klasse, og lærerne bliver løbende efteruddannet i at arbejde med elever med særlige behov. Hver elev får tilknyttet en lærer som mentor, og i det første halve år holder mentoren møde med eleven hver uge for at lære eleven at kende og hjælpe eleven med at få den bedst mulige start.
I ASF- og SAFE-klasserne er der studieture, hyttetur og ekskursioner ligesom på resten af gymnasiet. Det kan være svært for eleverne at forstå sociale koder. Derfor er der detaljerede planer for hvert arrangement, og der er brugt god tid på at forberede eleverne på, hvad der skal ske, og hvad der bliver forventet af dem.
”Vi detaljeplanlægger simpelthen. Når vi får nye kollegaer, siger de: ”Hold da op. Det er detaljeret.” Det kan tage noget tid at vænne sig til. Men det hjælper med at få det sociale liv i gang og holde det ved lige,” siger Karin Wolfgang.
Lærerne undgår så vidt muligt test, som kan skabe angst hos eleverne. Når der er eksamen, arbejder de på at støtte eleven med at håndtere angst, tro på sig selv og skabe en struktur for eksamensforberedelsen.
”Vi må selvfølgelig ikke støtte fagligt, men vi kan hjælpe dem i at komme igennem eksamen på en måde, der afspejler, hvad de kan, uden at diagnosen skal stå i vejen,” siger Karin Wolfgang.
Støtte efter studentereksamen
En stor del af 3.G bliver brugt på at forberede eleverne på, hvad der skal ske, når de bliver studenter. I uge 43 er eleverne i studiepraktik på en uddannelse, som de er interesseret i. Studievejledning Danmark hjælper hver elev med at lægge en plan. Desuden holder tidligere elever fra ASF-linjen oplæg og svarer på spørgsmål om deres uddannelser.
”3.G kan blive ødelagt af mørke tanker, hvis eleverne ikke ved, hvad der skal ske, når de bliver studenter. Derfor har vi et meget omfattende forløb,” siger Karin Wolfgang.
Selvom eleverne er blevet forberedt i 3.G, kan overgangen til videregående uddannelser være hård for dem.
”På gymnasiet er de blevet set, hørt og har fået venner. Det kan betyde, at de har fået noget mere selvtillid, at PTSD’en fylder mindre, og der er færre belastningsreaktioner,” siger Karin Wolfgang.
"Men det kan stadig være svært at møde fremmede mennesker og begynde et nyt sted. Derfor ville det være rigtigt godt, hvis vi kunne arbejde mere med overgangen, så vi for eksempel kunne støtte dem det første stykke tid på uddannelserne.”
Tre ud af fire af eleverne fra ASF- og SAFE-klasserne begynder på en videregående uddannelse efter studentereksamen.
Denne artikel er en del af VIVE Magasin nr. 5, 2025.
Autisme
- ASF-klasser er særlige klasser til elever med autisme. Der findes i alt 19 ASF-klasser i Danmark.
- 1-2 procent af befolkningen er diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelse.
- En del kommunikerer direkte og bogstaveligt og foretrækker, at andre gør det samme. Det kan være svært at aflæse andre mennesker og forstå abstrakt tale.
- Det kan være nemmere for mennesker med autisme at være sociale, hvis de på forhånd ved, hvad der skal ske, og hvad der bliver forventet af dem.
- Uskrevne sociale normer kan være svære at forstå.
- En del foretrækker at have faste rutiner. Forandringer kan være vanskelige at håndtere.
- En del trives med, at sanseindtryk bliver begrænset. Det kan være svært at sortere i lys, lyde og lugte, og for mange indtryk bliver overvældende.
Kilde: Undervisningsministeriet, sundhed.dk og Bedre Psykiatri.
