Kommuner har forskellige vilkår for at levere service til borgere

I de fattigste ø-kommuner er borgernes gennemsnitlige indkomst under 27.000 kroner om måneden før skat. I de rigeste kommuner i Nordsjælland er den over 51.000 kroner. I enkelte ø-kommuner er 40 procent af befolkningen over 66 år. I København gælder det kun 10 procent.

Borgernes alder, erhvervstilknytning, uddannelse og indtægt har betydning for både de kommunale skatteindtægter og serviceudgifterne. Dertil kommer blandt andet størrelsen på grundværdierne i kommunen og grundlaget for selskabsskatter i kraft af de virksomheder, der er placeret inden for kommunegrænsen. Alt sammen forhold, der varierer fra kommune til kommune.

”Forskelle i befolkningssammensætningen mellem kommunerne er på den ene side grunden til, at vi har kommuner. Det giver nemlig mulighed for at tilpasse skat og service til de lokale behov. På den anden side er det afgørende, at uligheden ikke bliver for stor,” siger Kurt Houlberg, der er professor i VIVE.

Behov for at udligne forskelle

Kommunernes indtægter går blandt andet til vuggestuer, børnehaver, skoler og ældrepleje samt kontanthjælp og førtidspension. Kommunernes udgifter afhænger derfor af, hvor stor en del af borgerne der har brug for disse services, og hvor omfattende behovet er.

Et afgørende spørgsmål er borgernes alder: Hvor mange børn går i vuggestue, børnehave eller skole? Hvor mange ældre har brug for pleje? Også borgernes socioøkonomiske ressourcer spiller en rolle. Borgere med sociale udfordringer eller på kanten af arbejdsmarkedet har nemlig oftere brug for støtte.

Kan blive fanget i sneboldeffekt

I sammenligning med mange andre lande har danske kommuner store frihedsgrader til at prioritere og løse velfærdsopgaverne.

”Det lokale demokrati har en selvstændig værdi. Samtidig er det med til at sikre, at vi som samfund bruger vores samlede ressourcer mest effektivt, fordi kommunerne kan tilpasse skatter og service til de lokale behov,” siger Kurt Houlberg.

Hvis vi skal have et velfungerende kommunalt selvstyre, er det omvendt vigtigt, at der ikke er for store forskelle mellem kommunerne.

”Uden en velfungerende udligningsordning vil de velstående kommuner kunne tilbyde et højt serviceniveau for en lav skat, mens de vanskeligst stillede kommuner vil skulle opkræve en høj skat for blot at kunne tilbyde et middelmådigt serviceniveau,” siger Kurt Houlberg.

Det vil kunne skabe en sneboldeffekt, hvor de bedst stillede borgere søger mod kommuner med lavt skatteniveau og højt serviceniveau, mens de vanskeligt stillede kommuner har svært ved at tiltrække borgere og vil skulle sætte skatten op.

Udligning er et nulsumsspil

I de kommende år skal udligningssystemet, som skal reducere forskellene i landets 98 kommuners økonomiske vilkår, ændres. Der har været kritik af systemet fra flere kommuner, der mener, at det ikke fungerer optimalt, som det er i dag.

”Udligningssystemet er et nulsumsspil,” siger Kurt Houlberg.

”Skal en kommune have mere, skal andre kommuner have tilsvarende mindre. Kommunerne kan derfor godt blive enige om, at de ønsker et mere retfærdigt udligningssystem. Men hvad der er et mere retfærdigt udligningssystem, vil der ofte være 98 forskellige meninger om.”

Denne artikel er en del af VIVE Magasin nr. 4, 2025. Temaet er Ulighed.