Lines ensomhed overskyggede alt

Spændinger i brystet, uro, tankemylder og åndenød er nogle af de ord, 30-årige Line Broby bruger til at beskrive, hvad det betyder for krop og sind at føle sig ensom. Det er en velkendt følelse for hende, som har fulgt hende op gennem barndommen, ungdommen – og nu voksenlivet.

”Ensomhed er for mig som at stå midt i et rum fyldt med en masse mennesker, men hvor de går lige forbi mig, for de ser mig ikke. Jeg er usynlig.”

Knap 20 procent af de 16-24-årige og godt 20 procent af de 25-34-årige føler sig svært ensomme. En VIVE-undersøgelse peger på, at det ofte er konkrete livsbegivenheder tidligt i livet, der kan have stor betydning for, hvornår og hvordan unge oplever ensomhed.

Mobning førte til ensomhed

For Line Broby var det mobning, der startede i de mindre klasser i folkeskolen på Fyn, der fodrede en konstant følelse af at være forkert og udenfor. ”Jeg blev mobbet særligt af drengene i min klasse. Drillerierne gik meget på min vægt, fordi jeg altid har været lidt større af bygning. Lærerne vidste det, men der var ikke nogen konsekvenser.” 

Forskning fra VIVE viser, at mobning kan forebygges, men at vi mangler solid viden om, hvor godt de forskellige indsatser, vi har sat i søen, reelt forebygger mobning i en dansk kontekst.

Line Broby forsøgte at finde fællesskaber uden for skolen og startede derfor til håndbold i en anden by. Men mobningen tog i stedet en ny form og kom nu – også – til at foregå online på sociale platforme.

”Når jeg ser tilbage i dag, var det decideret chikane, jeg var udsat for. Det var trusler om, at de ville skade mig og min familie. Det var virkelig ubehageligt, for jeg sad jo helt alene, når jeg modtog de beskeder.”

En undersøgelse fra VIVE viser, at ikke kun offline mobning, men også digital mobning kan være forbundet med negative konsekvenser for dem, der bliver mobbet. Det kan tage form af ensomhed og lavere selvværd, der kan føre til depressive symptomer og selvmordstanker.

”Jeg havde en følelse af ikke at kunne komme væk fra mobningen, for jeg fik aldrig ro hverken i skolen eller derhjemme,” siger Line Broby, der i forbindelse med mobningen udviklede angst, som hun stadig kæmper med i dag.

Alene om problemerne

Line Broby er vokset op i, hvad hun selv beskriver som en tryg familie med to forstående og støttende forældre. En diametral modsætning til livet i skolen. ”Jeg har gået alene med alle de svære følelser og været enormt god til at lægge låg på, når jeg kom hjem til mine forældre.”

Ifølge hende var det især skam og frygt for, at hun selv var skyld i mobningen og ensomheden, der gjorde, at hun ikke turde tale højt om det. En VIVE-undersøgelse konkluderer netop, at skam og stigma omkring ensomhed afholder unge fra at tale frit om det med venner og familie. Samtidig er dette også en væsentlig barriere for at henvende sig til steder, der tilbyder hjælp og støtte.

”Dengang vidste mine forældre kun en brøk- del af, hvor meget mobningen fyldte. Det er først efter, at jeg er blevet voksen, at de har fået indsigt i, hvor dårligt jeg i virkeligheden havde det,” siger Line Broby og forklarer, at hun i dag taler meget med sine forældre om de smertelige erfaringer og konsekvenser, det har haft for hende.

Film blev en flugt

Ifølge en undersøgelse fra VIVE håndterer unge ensomhed på meget forskellig vis og tilegner sig handlestrategier for at kunne være i ensomheden eller forsøger at lindre eller bryde med den. For Line Broby blev film og serier en flugtvej.

”Jeg brugte rigtig meget tid på at leve mig ind i de nyeste film og serier. Det var en måde, hvor jeg kunne glemme mit eget liv en smule og i stedet blive en del af et andet univers, hvor karaktererne havde det fællesskab, som jeg så gerne ville være en del af.”

Også selvmordstanker har været en måde for hende at håndtere ensomheden.

”Jeg har aldrig haft et ønske om at dø, men tankerne om selvmord føltes beroligende og gav mig en form for kontrol over eller udvej fra alt det smertefulde,” siger Line Broby.

Forskning fra VIVE peger på, at mobning kan være en særlig belastende risikofaktor i forhold til selvmordsforsøg blandt unge som følge af eksempelvis ubehandlet angst, PTSD og depression. Derfor er det vigtigt at identificere de unge i tide eksempelvis ved at uddanne ”gatekeepers” som skolelærere, der kan sikre sårbare elever adgang til relevant støtte.

Vejen ud af ensomheden

For Line Broby var det de tiltagende selvmordstanker, der til sidst udløste et behandlingsforløb i psykiatrien i starten af hendes 20’ere, hvor hun blev i stand til at sætte ord på ensomheden.

”For første gang gik det op for mig, at det, der var sket, ikke var min skyld, og at der ikke var noget galt med mig. Indtil da havde jeg aldrig følt, at der var nogen, som rigtig kendte mig, fordi jeg skulle gøre mig usynlig for at undgå mobning.”

I takt med at hun fik det bedre og ikke konstant skulle være i overlevelsestilstand, fik hun over- skud til at tænke på sin fremtid, som indtil videre blandt andet har budt på en kandidat i international virksomhedskommunikation fra Odense Universitet.

”Jeg mødte en masse søde mennesker på mit studie og har fået nogle rigtig gode veninder. Det var dejligt endeligt at blive en del af et fællesskab,” siger Line Broby, der i dag blandt andet arbejder med sociale medier.

Ensomhed efterlader ar

Ifølge en VIVE-undersøgelse kan en barndom med ensomhed få store konsekvenser for, hvordan de unge sidenhen forholder sig til sociale sammenhænge. De kan ofte være præget af en indre uro og usikkerhed over for andre, og det kan få stor betydning for, hvordan de agerer.

”Selvom jeg havde det godt i løbet af min studie- tid på uni, kæmpede jeg konstant med en frygt for, at det samme som i folkeskolen ville ske igen. Jeg havde virkelig svært ved at være til stede og tro på, at mine venner kunne lide mig,” siger Line Broby.

I dag har hun til tider stadig svært ved sociale sammenhænge, særligt hvis det er en større gruppe mennesker, hun ikke kender.

”Jeg har fundet en ro og klarer mig for det meste godt, men nogle gange kan jeg pludselig blive trigget nærmest ud i et angstanfald, fordi følelsen af ikke at blive set river op i gamle sår. Det sidder dybt i mig, og min krop reagerer kraftigt,” siger Line Broby, der forklarer, at det er vigtigt for hende, at hendes nærmeste relationer kender til hendes fortid med årelang ensomhed.

Hjælper andre unge

For to år siden stødte hun tilfældigt på en annonce fra NGO’en GirlTalk, der ledte efter nye chatrådgivere og foredragsholdere til at afhjælpe dårlig trivsel særligt hos unge piger. Hun søgte straks begge stillinger.

”Efter selv at have gået i tavshed med følelser af mindreværd og ensomhed i så mange år, ved jeg, hvor stor en forskel det ville have gjort for mig,” siger Line Broby, der først arbejdede som frivillig i GirlTalks rådgivning og sidenhen blev holdleder for rådgivningen i Odense. I dag arbejder hun som foredragsholder for organisationen.

”Det hjælper også mig meget, når jeg holder oplæg om min historie på landets skoler. Jeg er blevet bedre til at sætte ord på mine følelser, og det gavner mig i forhold til mine nye relationer.”

Tal højt om det, der er svært

Line Broby ville ønske, at hun selv havde gjort brug af tilbud som GirlTalk, da hun var yngre, men skammen over, hvor ensom hun følte sig, var for stor. En VIVE-undersøgelse viser, at flere unge i frivillige tilbud målrettet eksempelvis ensomme eller socialt udsatte unge kan hjælpe til, at de genvinder tiltroen til dem selv og udvikler deres evne til at skabe og fastholde social kontakt og fællesskab.

”Hvis jeg gennem mine oplæg kan hjælpe bare én enkelt ung til at føle sig mindre alene, føler jeg, at mine mange år i ensomhed ikke var totalt forgæves,” siger Line Broby, og hendes bedste råd til unge, der kæmper med livet, er:

”Selvom det er mega svært, så find en lærer, en veninde, en forælder eller en bedsteforælder, og fortæl dem, hvordan du har det. For det bliver kun værre af, at du holder det inde. Husk på, at selvom du føler dig ensom, betyder det ikke, at der er noget galt med dig.”

Denne artikel er en del af VIVE Magasin nr. 5, 2025.