Mange brikker skal falde på plads i indsats mod hjemløshed

En billig bolig og en samlet hjælp til de forskellige udfordringer, borgeren har, er forudsætninger for at hjælpe borgere ud af hjemløshed. I praksis er det dog vanskeligt at få støtten til nogle af samfundets mest udsatte borgere til at hænge sammen på tværs af velfærdsområder.

“Hjemløshed er en af mest ekstreme former for marginalisering i samfundet i dag,” siger Lars Benjaminsen, der er seniorforsker i VIVE og ekspert i hjemløshed.

“Det er vigtigt, at vi ikke kun forstår hjemløshed i forhold til det enkelte menneskes udsathed, men at vi også er opmærksomme på, hvordan social ulighed og bredere strukturer i velfærdssystemet spiller ind i hjemløshedsproblematikken.”

Borgerne kæmper ofte med flere forskellige problemer samtidig. Ifølge Lars Benjaminsen bør vi dog ikke kun fokusere på den enkeltes udfordringer, men også på, hvordan boligmangel og velfærdssystemets indretning kan gøre det vanskeligt at komme ud af hjemløshed.

“Hjemløshedsproblematikken er kompleks at håndtere, fordi mange brikker skal falde på plads, når borgerne skal støttes.”

Stabil bolig og social støtte

Housing First-tilgangen har vist sig at kunne hjælpe borgere ud af hjemløshed. Grundtanken i tilgangen er, at borgerne skal have en stabil bolig og samtidig få en specialiseret social støtte. Særligt i de store byer er det dog vanskeligt at finde en bolig, som mennesker i hjemløshed kan betale.

“Manglen på boliger rammer de udsatte grupper hårdest. Her spiller den sociale ulighed og boligmanglen altså ind og skaber flaskehalse, når kommunerne arbejder med Housing First-tilgangen,” siger Lars Benjaminsen.

“Mange borgere i hjemløshed er på kontanthjælp. Ydelser er forholdsvis lave, blandt andet for at motivere til at tage et arbejde, men mange af borgerne er meget langt fra arbejdsmarkedet.” Hvis det lykkes at finde en bolig, er det dog ikke nok, borgerne skal også have hjælp til at håndtere deres udfordringer. De mest udsatte borgere har behov for at få støtte fra et tværfagligt, integreret team, der består af både bostøttemedarbejdere, psykiatere, sygeplejersker, socialrådgivere og misbrugsbehandlere. Disse fagpersoner arbejder dog typisk ikke sammen til daglig, men er ansat i forskellige enheder i både kommuner og regioner.

“Velfærdssystemets struktur gør det vanskeligt at få en samlet, tværfaglig indsats i spil, og det betyder, at kommunerne i praksis bruger den her indsats meget, meget lidt,” siger Lars Benjaminsen.

Borgerne kan have behov for en forholdsvis intensiv støtte over længere tid for at undgå tilbagefald. Det er omkostningsfuldt, pointerer Lars Benjaminsen.

“Kommunerne har jo generelt en meget stram prioritering af udgifter, og det kan være vanskeligt at prioritere en sådan indsats i den enkelte kommune,” siger Lars Benjaminsen.

“Men alternativet er typisk lange ophold på herberger, det er også en dyr løsning for samfundet, og det kan have store personlige omkostninger for den enkelte borger.”

Analyser fra VIVE har tidligere vist, at borgere i hjemløshed har et stort forbrug af indsatser og ydelser eksempelvis på socialområdet, i sundhedsvæsenet og i kriminalforsorgen. Der er dog forholdsvis få – cirka en femtedel – der modtager individuel social støtte under serviceloven, der blandt andet indeholder de specialiserede støttemetoder, som er et centralt element i Housing First-tilgangen.