Ny Fællesskabsmåling afdækker vejene mellem social eksklusion og fællesskab
Socialområdet
Socialområdet

Sofie er i 30’erne og er vokset op i en udsat familie med kriminalitet og misbrug. Hun har en psykiatrisk diagnose, men efter behandling i psykiatrien søgte hun ind på en uddannelse og er i dag i job. Sofie er et af de 69 mennesker, der er blevet interviewet til Fællesskabsmålingen 2025 om deres livsforløb og veje ind eller ud af social eksklusion – og for hende betyder det at være i arbejde mere end en lønseddel:
”Jeg tænker næsten hver morgen, når jeg kører på arbejde sammen med alle andre og holder i kø i det samme lyskryds som alle de andre, at jeg er så glad for, at jeg skal på arbejde ligesom alle andre. Og når folk spørger mig: “Hvad laver du så?”, så har jeg et svar. I mange år, der løj jeg. For jeg kunne ikke sige: “Jeg er på kontanthjælp”, eller “jeg er i behandling”.”
Det psykiske helbred er en afgørende faktor
Undersøgelsen viser, at psykisk helbred spiller en stor rolle i mange af interviewpersonernes liv. Nogle har, som Sofie, opbygget en fungerende hverdag på trods af svære vilkår. Andre oplever, at en skrøbelig psyke har begrænset deres muligheder, både på arbejdsmarkedet og i privatlivet.
For nogle af interviewpersonerne har livet forandret sig på grund af fysisk sygdom, ulykker eller udfordringer i familien. Her kan et stærkt socialt netværk give ballast til at håndtere en ændret hverdag, men ensomheden kan også følge i kølvandet på forandringerne.
”Der er ingen enkle forklaringer på, hvorfor mennesker glider ind eller ud af samfundets fællesskaber, men helbredet er for mange den vigtigste grund til de udfordringer, de møder,” siger seniorforsker i VIVE Lars Benjaminsen, der er undersøgelsens hovedforfatter.
Mange får hjælp af velfærdssystemet
At både velfærdssystemet og civilsamfundet spiller en central rolle i at modvirke social eksklusion, viser interviewene tydeligt. En del fortæller som Sofie, at de på afgørende tidspunkter i deres liv har fået hjælp og støtte fra kompetente fagprofessionelle. Andre har dårlige erfaringer med velfærdssystemet. De har fx følt sig talt ned til og ikke fået den rette hjælp, og mange af dem oplever tiltagende ensomhed og afmagt.
Sociale fællesskaber gennem klubber, aktiviteter og frivilligt arbejde giver mange en vej tilbage til meningsfulde relationer. Civilsamfundet spiller dermed også en vigtig rolle i at modvirke social eksklusion.
”Når mennesker bliver hjulpet ind i samfundets fællesskaber, forbedrer det ikke kun deres livssituation, men også deres oplevelse af tillid og tilhør – og det kommer i sidste ende hele samfundet til gavn”, understreger Lars Benjaminsen.
Fakta om Fællesskabsmålingen
Fællesskabsmålingen er en undersøgelse, der afdækker omfanget og karakteren af social eksklusion i Danmark. Fællesskabsmålingen er tidligere gennemført i 2017, 2019 og 2022 og har benyttet både spørgeskemaer, interviews og registeranalyser til at undersøge social eksklusion.
Fællesskabsmålingen 2025 bygger på kvalitative interviews med 69 mennesker, som er fra sidst i 20'erne til midt i 70'erne. Fælles for dem er, at de tidligere har deltaget i Fællesskabsmålingen og på forskellige måder har ændret deres livssituation mellem målingerne. Desuden indgår i undersøgelsen også analyser af data fra Fællesskabsmålingen 2022.