Offentlige ledere kan netværke sig til mere indflydelse
Dagtilbud, skole og uddannelse
Dagtilbud, skole og uddannelse
Vil du have mere frihed til at træffe beslutninger som offentlig leder? Så afhænger det ikke kun af de af de national lovgivning og kommunale regler, men også af din adfærd.
Frihed er nemlig ikke nødvendigvis kun noget, offentlige ledere bliver givet. Det kan også være noget, som lederne selv skaber. Det konkluderer et nyt forskningsprojekt, der har fulgt danske skoleledere over otte år.
“Der er et spillerum, som lederne kan indtage. Ofte taler man om autonomi som noget, man får. Men vores studie viser, at ledere selv kan gøre noget for at udvide den autonomi, de har,” siger Maria Falk Mikkelsen, der er seniorforsker i VIVE og lektor ved SDU.
Sammen med Mikkel Giver Kjer, chefanalytiker i VIVE, har hun fulgt skoleledere i årene omkring folkeskolereformen. De har netop fået udgivet en videnskabelig artikel i tidsskriftet Public Performance & Management Review.
Tæt kontakt til forvaltningen
Deres forskningsprojekt viser først og fremmest, at skoleledere gennemsnitlig set oplevede en nedgang i autonomi forbindelse med folkeskolereformen.
Folkeskolereformen udvidede kommunernes beslutningskompetence, og skoleledernes oplevelse var, at kommunerne indførte flere regler, processmål og krav i stedet for at give autonomi til skolelederne.
Sådan kan offentlige ledere skubbe til rammerne
- Ved at skabe tætte relationer til aktører, der har indflydelse på ledelsesrummet. Det kan blandt andet være i den kommunale forvaltning.
- Ved at udfordre aktørernes fortolkninger af ledelsesrummet, så lederen selv kan være med til at forme rammerne.
- Ved at sætte sig ind i lovgivning og regler, så lederen kan bruge dem aktivt og præsentere sine egne tolkninger.
- Ved at formulere sine ideer, så de taler ind i aktørernes dagsorden og matcher deres visioner.
Det lykkedes imidlertid for nogle skoleledere at bevare deres autonomi, viser forskningsprojektet. Det gjorde de ved at sørge for at have tæt kontakt med den kommunale forvaltning og ved at udfordre forvaltningens fortolkninger af reformen.
“Denne gruppe af skoleledere satte hele tiden spørgsmåltegn ved det, som blev besluttet. De stod fast på, at de havde brug for frihedsgrader for at kunne lede – og implementere reformen. Når de fortæller om det, bruger de selv formuleringer som, at “man skal være modig” eller ikke “lade sig skræmme” i interaktionen,” siger Maria Falk Mikkelsen.
Særligt én skoleleder var god til at komme med alternativer til forvaltningens ideer. Hun satte sig ind i regelgrundlaget og argumenterede ud fra det. Hun præsenterede desuden sine egne ideer på en måde, der talte ind i forvaltningens dagsorden, fortæller Maria Falk Mikkelsen.
“Hun udviklede sine egne planer sammen med medarbejderne og lykkedes med at få autonomi til at føre dem ud i livet.”
Om undersøgelsen
Forskerne har fulgt skoleledere mellem 2011 og 2018. Forskerne har interviewet seks skoleledere over flere omgange og over 500 skoleledere har svaret på spørgeskemaer. Desuden har forskerne haft adgang til administrative data fra alle danske folkeskoler.
