Politikere og lokale ledere rykker tættere sammen i frisatte kommuner
Ledelse og implementering
Økonomi og styring
Ledelse og implementering, Økonomi og styring

Politikere i frisatte kommuner efterspørger mindre skriftlig dokumentation og mødes oftere for at have dialog med ledere af lokale dagtilbud, skoler og plejehjem. Det betyder, at de oftere hører om problemer, inden de vokser sig store.
Det er et blandt flere eksempler på, at politikere og lokale ledere rykker tættere sammen i kommuner, der bliver sat fri fra regler, målstyring og dokumentationskrav.
”Politikere fortæller, at den tættere dialog med lederne betyder, at de hører om lokale problemer, før de vokser sig for store. Der er opstået en anden og mere reel dialog, og det er noget, som både de lokale politikere og de lokale ledere sætter pris på,” siger Ulf Hjelmar, der er professor MSO i VIVE.
Ulf Hjelmar står bag en ny analyse af, hvordan frisættelse ændrer på den lokale styring og ledelse. Undersøgelsen bygger på interviews med kommunale politikere, forvaltning, lokale ledere og medarbejdere og en mindre survey blandt lokale ledere på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet.
Ændret styring kan føre til usikkerhed hos politikerne
I de frisatte kommuner er der tegn på en bevægelse fra regler og målstyring til en mere tillidsbaseret form for styring og ledelse. Oplevelsen er, at der er blevet detailstyret for meget, og det har taget tid og energi væk fra ledere og medarbejdere på skoler, i dagtilbud og i ældreplejen.
”Tillid bliver fremhævet som en central værdi af de kommunalpolitikere, vi har talt med. Den politiske styring bliver i højere grad baseret på en tillid til, at det lokale niveau kan løfte et større ansvar,” siger Ulf Hjelmar.
Den nye rolle kan imidlertid også skabe usikkerhed for politikerne, som kan komme i tvivl om, hvorvidt de får den nødvendige styringsinformation.
”Flere af de kommunalpolitikere, vi har talt med, vurderer, at man som politiker i en frisat kommune skal slippe tøjlerne lidt og koncentrere sig om det overordnede strategiske ansvar. Det kan skabe usikkerhed og en frygt for, at der sker fejl,” siger Ulf Hjelmar.
Frisættelse af kommuner
De seneste 12 år har der været flere forsøg med lokal frisættelse: tillidsreformen (2012-15), frikommuneforsøg I (2012-15), frikommuneforsøg II (2016-20), forsøg med friinstitutioner (2018-21) og senest velfærdsaftalerne på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet (2021-24).
Lokale ledere står over for en udfordrende opgave
De lokale ledere på de frisatte kommuners skoler, dagtilbud og ældretilbud har fået friere rammer til at udvikle deres tilbud og har samtidig fået en større opgave med løbende at melde tilbage til de lokale politikere og forvaltningen. Det er blevet en mere udfordrende ledelsesopgave.
”De lokale ledere får til opgave at oversætte de overordnede værdier omkring tillid og samarbejde til konkrete udviklingstiltag i deres lokale organisation. Der er færre regler, måltal og dokumentationskrav, som de kan læne sig op ad. Det kan være en udfordrende ledelsesopgave, som nogle trives bedre i end andre,” siger Ulf Hjelmar.
De lokale ledere løser denne opgave i en dialog med de lokale medarbejdere og forvaltningen, der får en mere coachende rolle end tidligere.
Notatet er del af et samlet projekt, der ser nærmere på erfaringerne med lokal frisættelse, herunder ændringer i lokal styring og ledelse. En senere rapport, som forventes publiceret i foråret 2025, vil gå i dybden med aktuelle erfaringer med ændringer i styring og ledelse som følge af lokal frisættelse.
Læs om evaluering af velfærdsaftaler